Skip to main content

Full text of "Gamle norske folkeviser"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet. 

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som 

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg, 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig 
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av 
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k. 
Vi ber deg ogsa om fplgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle 
form&l, 

• Ikke bruk automatiske S0k 

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno 
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Oni Google Book Search 

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio 
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom 
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/| 



. . 'I- ■ 

■ ^- ■'• ,1. 



• ■. '.•' 



,:.\ ...... ^. 1- -..•..■ 



■■ ■ ■, # 



■■■ ." ■.'^^\-.: H'^'^ -t^f^: .>.;j.^'r^ 









. ".7 . \ ■■■1/ , 



^s-r 




L^^y 1/ ' iyr^^t^^-^^ 



fiamle 




NiiSiE F®LKE¥ISEi. 



Samlede og udgivne 



Sophiu Biig|;e. 



KRISTIAHIA. 

Trykt paa Feilberg & Landmarks Forlag 



hoi Carl C. Weroer * C«. 



1858. 



V 



t^x> 



^ 



w 



VORORD. 

Det er ikke min Hensigt i disse Forord at gaa ind paa en Un- 
dersdgelse af Norges gamle FolkeviBer, deres Charakter og Hisiorie. 
Jeg yil her kun i faa Ord gjdre Bede for nsBrrerende Samlings 
Beskaffenhed og Formaal, for de Begler, efter hvilke Viserne ere 
trykte, samt meddele nogle orthographiske og grammatiBke BemsBik- 
ninger. 

Bundt om i vort Land leve i Folkets Minde Yiser, som haTe 
gaat fra Mund til Mund gjennem Aarhundreder; ingen Landsdel eier 
Baa Btor Bigdom af dem, som dvre Telemarken. Det er f5rst i den 
seneste Tid, da disse Yiser ere nser ved at gaa i Forglemmelse , at 
man har skjaenket dem nogen synderlig Opmaerksomhed, at man bar 
begyndt at optegne dem og bringe dem til almindelig Eundskab. 
Det er navnlig M, B. Landstad, som bar den store Fortjeneste, 
Ted sin sserdeles righoldige Samling af ^norske Folkeviser' (Cbristiania 
185S) f5rst at have gjort Almenbeden bekjendt med denne Folke- 
digtning i videre' Maalestok og at have reddet mangt et ysBrdifaldt 
Stykke fra Undergang. AUerede tidb'gere vare flere Tigtige Yiser 
med st5rre Ndiagtigbed og Troskab udgivne af J5rgen Moe. 

Paa deBeiser, som jeg i Somrene 1856 og 1857 med ofientligt 
Stipendium foretog mig i 5vre Telemarken, har jeg vseret saa beldig 
at samle mange og yigtige, for Almenbeden forben ubekjcndte, gamle 
Yiser samt desuden at erbolde rigtigere, f uldstsBndigere eller Tssentlig 
forskjellige Optegnelser af de fleste forben udgivne. Yed velvillige 
Meddelelser af Andres Optegnelser ere mine Samlinger blevne f or6gede. 
Jeg bar da ikke ans^t det for rigtigt at opssette Udgivelsen beraf 
altfor IsBnge. Men paa den anden Side vilde det yssre uraadeligt alt 
nu at ville begynde paa en afsluttet, nogenlunde faldstsBndig UdgaTe 
af yore gamle Folkeviser ; ti den Bigdom beraf, som yore Fjeldbygder 
beyare, er hidtil langtfra ikke udtOmt ; endnu er Meget, saare Meget, 



-17^ 




IV 

ja sikkerlig Mere, end det, som hidtil er samlet, at finde ikke alene 
i Telemarken, men ogsaa i de fleste andre Bygder i Norge. Jeg 
har derfor tsnkt at udgive de Yiseoptegnelser, jeg bar erholdt eller 
senere maatte overkomme, efterhaanden, i forskjellige mindre, 
BkUte Samlinger. 

Den Raekke, som her til en Begyndelse meddeles, udgj5r kun 
en mindre Del af det, jeg har samlet. Flere vigtige Viser har jeg 
her ikke taget med, fordi jeg haaber om ikke lang Tid at skaffe 
mig fulditaendigere Oplysninger om dem ved at blive bekjendt med 
endnu utarykte fsBrdiske, danske eller svenske Sidestykker. Dog vover 
jeg ikkef nu at bestemme, naar jeg kan lade en ny Rsekke f5lge. 

Samlingerne yille indeholde egcntlige Viser samt Vers og Rim. 
Kun Folkedigtning i strsengere Forstand optages ; Viser i Folkesproget, 
gem ere forfattede ved Pennen, ville her ikke blive udgivne. 

Jeg indskraenker mig ikke til at meddcle hidtil utrykte Opteg- 
aelser; ogsaa Tekster, som forhen have vaeret trykte, optages her, 
hvis de have vseret udgivne mindre n5iagtig eller kunne forudsaettes 
St T»re mindre bekjendte, eller hvis deres Meddelelse her af en anden 
Grand synes dnskelig. 

Det har ikke vseret mit Formaal her at meddele Viserne i en 
forsodlet og renset Form, til Folkelsesning. Jeg har ikke ved egne 
Tilssetninger udfyldtHuller; jeg har ikke, uden udtrykkelig at angive 
det, rettet formentlige Feil og forvanskede Udtryk; jeg har ikke 
sammensmeltet til ^n Form forskjellige Optegnelser af samme Vise, 
nden n6iagtig at bemserke, hvad J£g har taget af hver; endelig har 
jeg ikke villet gjennemfdre overalt ^n normal Sprogform. 

Det, som f5rst og fremst er n6dvendigt , er et belt igjennem 
fast Grundlag, hvorpaa der med Sikkerhed kan bygges. Jeg har da 
Tillct gjengivet Viserne tro og n5iagtig i det Hele som i alle Enkelt- 
heder, saa at man kan faa saavidt muligt fuld Enndskab om, hvor- 
ledes de lyde i Folkets Mund. 

Hvor jeg af ^n Vise har forskjellige , i Sagnform eller Udtryk 
fra hverandre mer afvigende Optegnelser, trykkes hver enkelt smrskilt, 
flaaledes at den, som synes mig fuldstaendigst eller bedst, ssettes fdrst, 
og f6lge8 af de andre efter deres nsermere eller fjemere Slsegtskab med 
den. Naar derimod de forskjellige Optegnelser af samme Vise stemme 
mer overens, forenes de til ^n Tekst, og Afvigelserne mellem dem 
henyises til Anmserkningeme. Kun nogle faa Afvigelser i enkelte Ord og 



Ordformer eller OrdstUling, der i enhyer HeDBeende ere aldeles utsb- 
sentlige, forbigaas. Jeg har her overalt heller yillet tage lor Meg0i 
end for Lidet med. 

Ligesom det overhoved har yseret mit Formaal at gjenglTe Vi^ 
seme tro og nOiagtig, som de lyde i Folkets Mund, saaledes ogsaa i^ 
sproglig Henseende. Intet Ord, ingen Ordform er lorandret, iiden at 
dette udtrykkelig er bemserket.'*') Jeg har ikke forsdgt at OTeif 6re alle 
Viser til 4n og samme Dialekt eller til ^n normal Sprogform, dannet 
ved Benyttelse af de forskjellige Bygdemaal og af det gamle norske 
Sprog. Heller ikke iagttager jeg inden hver enkelt Viaetekst en con-r 
seqvent Sprogform, naar den ikke af Kvsederen selv bley iagttagen. 

Baade foraeldede og unorske — danske eller STenske — Udtryk 
og Former bibeholdes, hvor de af Sangeren ere benyttede; de ere af 
Betydning for Spdrsmaalet om Visemes Historie. Ved danske Ord 
og Ordformer i Yiseteksterne anvender jeg da den samme Skrivemaade, 
som ellers for Skriftsproget. 

Egenhedeme ved Udtalen i de forskjellige Bygder bliye saavidt 
muligt gjengivne. Jeg har herved dog havt IvarAasens Benuerk- 
ninger i Prdver af Landsmaalet (S. Ill f.) for Oie: vJeg antager, 
at man, saalsenge man har med en bestemt Dialekt at gj6rey maa 
tage et fortrinligt Hensyn til Udtalen, men tillige ogsaa have Ordenes 
oprindelige Form for Oie. De Egenheder, som lettelig kunne beteg- 
nes ved bekjendte Bogstavcr, maa altsaa vise sig i Skriften; men de 
Egenheder, hvis Betegning vilde blive yanskelig og mtuiske forvildende 
for Lseseren, maa heller overlades til den mundtlige Meddelelse og 
kun antydes anmserkningsvis. Hvor Ordets fulde Form kan beholdet 
uden at stdde an imod Udtalen, der maa den ogsaa indfdres. Hvor 
Udtalen er uvis eller staar paa et Mellemtrin, maa man ogsaa heist 
beholde den oprindelige Form. Hvor derimod Udtalen har en bestemt 
og tydelig Afvigelse fra den oprindelige Form, der maa Udtalen fdlges.^ 

Det er mig her en Glsede at Udtale, hvor meget jeg overhoved 
skylder denne vor store Sprogmands mesterlige Arbeider. De have 
vsBret mig uundvaerlige som Hjselpemidler til at Isere Folkesproget i 
det Hele at kjende og isaer som Yeiledning til at opfatte Lydene og 
gjengive dem i Skrift. Ja jeg horde vistnok oftere, end jeg her htat 



*) Kun det <i<i, hvormed mange tSangere begynde hvert Vers, har jeg 
ndenvidere udeladt, hvor det var aldeles overflOdigt for Meningen.. 



•VI 

g}ort| bare falgt' Irar Aaaeni fikre og ikJlErpe Opfatning istedenlor 
mil eget urante Ore. 

Jeg skal her meddele nogle faa, vistnok utilstrsekkeligef Bennerk- 
ninger om Ordenes Skrivemaade og Udtale, idet jeg forresten hen- 
Tiaer til Aaaens Grammatik. Da alle de i nservserende Samling med- 
delte Viwoptegnelser paa faa Undtagelser ner ere fra 6vre Tele- 
maxken, iaur den Testlige Del, er det kun det i denne Bygd bruge- 
yge Maal, aom her haves for Oie. 

Vbinlens lukte Udtale betegner jeg ved Accent Dog bar jeg 
andladt Betegningen af den lukte Udtale af f og ^ foran fordoblede 
Konaonanter og Eonsonantforbindelser (jvfr. Aasens Gram. § 47), 
hvor den heller ikke i det gamle Sprog blev betegnet. Oftere ellers 
er den lukte Lyd ikke betegnet, hvor det burde vaere gjort; saaledea 
burde overalt have vaeret skrevet kn^, l^tt, o. s. v. — Den aabne 
og den lukte d-Lyd er her i Skrift ikke adskilt. 

Det har i Telemarken oftere vaeret mig vanskeligt at opfatte, 
om et Ord udtaltes med aa eller med den aabne 0-Lyd. Jeg har 
oftest trot at h6re tvaa, kvaar, naatt og valgt denne Skrivemaade, 
der atemmer med oldn. tv4, hv^rr, ndtt, medens Aasen skriver 
tvo, kvor, nott. — Med Aasen har jeg skrevet laand, haand 
O.B.V., og ikke lond, bond, uagtet den oprindelige Lyd her er 0, 

Heller ikke mellem det aabne e og CB kunde jeg overalt tydelig 
■kjelne; jeg har da heist fulgt Aasen. Dog har jeg i nogle Tilfselde, 
hvor Udtalen forekom mig at vsere vaklende, skrevet Sy medens ban 
skriver (B; jeg har saaledes foretrukket tek, dreg, her, hvilke 
Former stemme med det gamle Sprog, der o. fl. 

Det aabne i bruges i flere Bygder af det vestlige Telemarken 
i'Udlyden, hvor ogsaa det gamle Sprog har f , for det ellers brugelige 
e, Jeg har i nogle Optegnelser skrevet e, i andre f, og har hen 
fulgt hver enkelt Sangers Udtale. Ofte hdrte jeg kun en nbestemt 
Mellemlyd mellem f og e; og jeg tilstaar, at min Gjengivelse her 
ikke er fuldkommen paalidelig. Tydeligst og i flest Tilfielde hOres f 
i Mo PraBStegjeld med Annekset Skafsaa. En Dag, jeg kjdrte opefter 
Veien i Vinje, kom en Mand ud af en Hytte og hilste med deOrd: 
f!£* karanne dti aa fer fdag?''; herom bemserkede min Skydskarl, 
at man kunde hdre paa Maalet, at Manden var en Mobygge og ingen 
Vinjeaogning, siden ban sagde dti og ikke tite. — Det aabne f 
bmgea (is»r i Mo og Ska&aa) oftere i Udlyden, ogaaa der, hvor 



vn 

det ikke oprindelig hOm lyemme, saaledet i nftnge Adverbisr; hTor 
den oprindelige Lyd er a, f, Eks. fulli = fulls, heimi = oldn* 
heimay gjdnni, gjenni = oldn. gjama, iddi = oldii. ilia, aarli 
(XI, A, l) = oldn. irla, granni (XX, 21). , 

Det lukte t og y gaar issBr i Vinje, Mo og Skafsaa over til 
det aabne t (eller 6, som jeg her oftest trode at hOre) og ff lovaiv 
It og tn; jeg skriver da vin, lin, grime, dyne, synes. Flere 
Kyffidere erklerte denne Udtale for forsBldet. Den saoune OTergang 
fra lukt f til aabent f (eller e) forekommer ogsaa i £iendomsprono- 
mineme i Udlyden, hvor n er udfaldet (se nedenlor). 

Med Aasen skriver jeg u foran nn, fid, ni, ng^ nk, ns, tnb, 
og flip, altsaa kunna, hund, ung og ikke kdnna, hdnd, dng, 
uagtet Lyden er det lukte 6 naBrmere. 

PrsBpositioneme ft/re , der ogsaa udtales fyr, fy, fOr, fe^ og 
for, der undertiden udtales nsraten som.fdr, bruges tildels i Flwngi 
og jeg kunde ikke overalt sikkert opfatte, hvilken af begge Bangeren 
brugte. 

Den eiendommelige Udtale ai k og g foran de bldde Yokaler 
skriver jeg med Aasen i Fremlyden kj og gj foran 6, <9 og d 
(kjenne), mea k og g foran i og y (kiste). I Indlydm derimod 
skriver jeg kj og gj ogsaa foran i og y^ da man ellers let vilde 
udtale Ordene feilagtig. — '^eggjit bakkji o» s. v. udtales (i det 
vestlige af 5vre Telemarken) som vejji, bakjkji (kj betegner her 
som almindelig den enkelte Lyd). 

tj er i Telemarken gaaet over til kj, som her ligefrem gjien- 
gives, saaledes sekje, sette. Ligesaa er stj gaat over til slg^ 
som her igjen er faldet sammen med sj ; da jeg skriver sjella 
(==a oldn. sjaldan), men derimod skjera (= oldn. skera), fordi 
denne Skrivemaade ikke let giver Anledning til feilagtig Udtale, skriver 
jeg ogsaa skj5nne (-= oldn. stj arna). Skrivemaaden 8tj6nne vilde 
derimod give Anledning til en for den enkelte Dialekts Vedkommende 
feilagtig Udtale. 

Efter Udtalen skriver jeg II , hvor den oprindelige Lyd er M, 
Inconseqvent er Harald (I), skuld (XXU, 19). 

Stavelsemes forskjellige Betoning har jeg ikke (uden i Ordlsv- 
klaringerne) betegnet.*) — En Betegning af den stierkere Betening 

*) I Ordrorklaringerne er Hovedstavelsens slterke Betoning betegnet 
ved ' ; f. Eks. blang'e. 



vin 

vilde kave Tsoret vaniticelig at gjennemfdre, men harde i flere Tilfielde 
Tieret til stor Nytte, saaledes f. Eks. for at kunne skjelne Dativfor^ 
men ma all (med den almindelige Betoning) fra Nominativ-Accusativ- 
formen ma all (med den Btssrkere, egentlig Enstavelsesordene tilhd- 
rende Betoning), eller Flertalsformen l^tte (almind. Betoning) fra En- 
kelttalsformen l^te (stserk Betoning). 

Om de grammatiske Former maa jeg henvise til Aasens Gram- 
matik; J€g skal her kun tilfdie nogle faa Bemserkninger om endel 
for»ldede Former. 

DatiT er nu i daglig Tale nassten gaat af Brug i dvre Tele- 
marken, men i Viserne er denne Kasus endnu hyppig bevaret. Jeg 
skal her omtale de forskjellige Former. 1) Af Substantiver i En- 
kelttallet. Dativ af stserke Hankjdnsord bar baade i den ubestemte 
og bestemte Form samme Endelse i (e) (oldn. t, bestemt inuni) 
men i den bestemte Form bar Hovedstavelsen stserk Betoning, i den 
ubestemte almindelig; f. Eks. ti manni, YII, A, 34. B, 21. C. 18 (ube- 
stemt); dtd dinom gare, ¥,16 (ubestemt); i lundi, XI, A, 1 
(ubestemt); paa steiveggji, IV, 10 (bestemt); i fa'isgari, VII, 
A, 14 (bestemt). Undertiden forekommer ogsaa en Form paa om 
(af oldn. inam), som kun er bestemt: i aldrom mi', VIII, 8. 9; 
sa&ledes maa vel ogsaa i dr^gslom V, 12 forklares. 

Af svage Hankjdnsord dannes DatiT paa a ; denne Form bruges 
oftest bestemt, men er egentlig saavel ubestemt som bestemt (oldn. a, 
bestemt annm) ; saaledes: se' komen 6 skiila heim, IV, 18; Huga- 
ball kasta han leiksoppa, V, 11; 6 mdirsmaga, VII, C, 18 
(A, 84: 6 md'ismagji. B, 21: 6 mdersmagji); du gjet inkji huga 
halli, IX, A, 2. 

Af stsBrke Hunkjdnsord dannes undertiden i den ubestemte Form 
DatiT paa t ^^9** kasta sopp av hendi, IV, 3; unde kTaare 
Vendi, VI, 26; unde He, VII, A, 1. C, 1 (oldn. hlfbi); i heii, 
Vll, C, 5 (oldn. hei5i), Nominativ-Accusativformen ud tales forskjellig 
herfra med stsBrkere Betoning paa Hovedstavelsen og med skarpere 
»-Lyd. 

I den bestemte Form forekommer nogle Gauge DatiT paa en 
(oldn. tnnt}, som: fyr mfnne faeren, VI, 7; saaledes maa man 
Tel ogsaa forklare mse tussegreipen, VII, B, 20. C, 16. D (5). 

Hyppigere forekomme DatiTer af STage Hunkjdnsord i den be- 
stemte Form paa unne (oldn. ttflitt), f. Eks. i tungunne bass, 



IX 

VII, A, 20; ti kyrkjunne, VII, C, 12 (hvor ti uregelmsesfig er 
forbundet med Dativ); i stogunne, VI, 15. XII, A, 13. 

Af de sterke Intetkjdnsord dannes baade i dea abestemte og 
den bestemte Form Dativ paa t (e), oldn. iy bestemt inu; fiaaledes 
1 hovdi me, Vtl, A, 1; i maali, I, 2; 6 staali, I, 12. Ved de 
to sidste Ord adskiller Dativen sig fra Norn.- Ace maali, staali 
derved, at Hovedstavelsen i Dativ har almindelig Betoning, i Noiii.- 
Ace. derimod den stterkere (EnstavelsesordeneB) ; t-Lyden hdresogsaa 
i de to Forholdsformer forskjellig; i Dativformen nsermer den sig 
mer til e, i Nom.-Acc. er den skarpere, spidserc. 

2) Af alle Substantiver dannes i Flertallet Dativer paa 0, der 
oftest have bestemt, sjeldnere ubestemt Betydning, oldn. um^ bestemt 
unum; saaledes: paa skid I og II, A og B i Omkv. ; 6 nasd I, 
4; i oddd, I, 6; fyr aard XXII, 23; av dine sveind, VII, A, 
10 (ubestemt); mae raue permd, VIII, 1 (ubestemt). — De Ord, 
hvis Rodvokal er a, faa regelmaessig Omlydsvokalen O, saaledes: ti 
sfne monno, IV, 2 3 (ubestemt). — Enkeltstaaende i de telemarkske 
Viser er Dativ pi. af den bestemte Form paa skfnd, II, 1 (oldn. 
skftunum). 

3) Ved Adjektiver og de adjektiviske Pronorainer findes i Enkelt- 
tallet en Dativendelse Ofn^ oldn. um. Den borer egentlig hjemme i 
Masc, saaledes: av tverrom hesti, IV, 27; dtd dfnom gare, 
V, 16; men udstrsekkes ogsaa til Femininum : einom morgostund, 
VII, A, 8, og til Neutrum : i einom takji, I, 6; paa lislom bili; 
VII, B, 6. 

Eiendomspronomineme danne i Dat. sg. fem. mfnne, VI, 7. 18. 
XXII, 19; dfnne, VI, 9; sfnne, VI, 82. 

Ogsaa af Adjektiver forekommer i Flertallet en Dativform paa o, 
i hvilken Rodvokalen a omlyder til o: av sound, IV, 7. 

Af de personlige Pronominer forekomme undertiden Dativformerne. 
m^, dd, sd, IX, A, 3. XXVII Omkv. 

Af den gamle Genitivendelse ar ved Substantiver i Enkelt- 
tallet findes nogle Levninger: ti grunnar, I, 21; te kostar, IV, 
4 a. — Oftere er den bevaret ved Sammensaetning : festarmdy, 
frearlaus, giftarmaal; men her udstrsekkes Brugen af denne 
Endelse uregelmsessig for vidt, saaledes: baarartrd, XXVI, A, 
10, rigtigere baaretrd, XXVI, B, 10; Danarkungjen, Vll, 
C, (7), rigtigere Danakungjen; sylvarskaal, rigtigere sylve- 



skaaL — leikaryoll er derimod dannet ligesom af et Snbstantiy 
leikar, m., men Ordets seldre Form er leikvoll. Ogsaa Adjektiyer 
antage oiteirt ved Sammensietning Enddsen ar, 1 Ex. frjaanarorm, 
XIII, A, 18. 

En forseldet Acoasativendelse Ted Adjektivemes ubestemte Form 
i Haukjdnnet erdit. Denne anvendes, dog ikke i de Yiseoptegnelser 
hvis Sprog er mest alderdommeligt, for den bestemte Form uden 
HeMyn til Easus og i alle Kjdn: saaledes: i hdian lofte Y, 2; 
paa viddan hei, VI, 7 Var.; fljdtan folen, VII, B, 6. C, 5 
(A: fljdte folen); den villan ravnen, IX, C, 2. 7 (A: den 
▼ idde ravnen); ungan Ingellbrett, XXIII be (a: unge Ingel- 
brett). 

Af Eiendomspronomineme forekomme forkortede Flertalsformer 
mf, df, sf (for: mfne o. s. v.). Ogsaa i Enkelttallets Dativ bru- 
ges disse forkortede Former ved Masculinum og Neutrum (oldn. 
Datiy mfnum, masc; mfnu, neutr.). Saavel i disse to Tilfaelde 
Bom i Enkelttallets Hunkjdnsformer mf, df, sf gaar t ofte, is89r i 
Vinje, Mo og Skafsaa, over til det aabne % eller, som jeg snarere trode 
at hdre, e. Maerk saaledes i Flertallet: sf systar, XIII, A Omkv.; 
sf* bendar, XII, A, 15; mf rdnir, XIV, .A, 1; sf syninne, 
XX, 20; systrunganne sf, IV, 25 (hvor si' er trykt); paa sf 
kn^, VII, A, 28; uppaa mi' (me) vegne, IX, A, 9; di' (de) 
Idvar, XVni, A, 4; fyr hendanne mi' (me)XXII, 12. I Dativ: 
i aldri sf, V, 8; f aldrom mi' (me), VIII, 9; i buri di' (de), 
XXIV, B, 3. Paa Grand af den naevnte Udtale af Vokalen i Eiendoms- 
pronomineme er det ofte vanskeligt at skjelne mellem Former heraf 
og de personlige Pronominers Dativer me, de, se (oldn. mdr, |)^r, 
s^r). Jeg bar skrevet: ban sette se haand unde kinn, IV, 6; av 
bovde se, V, 15; i hovdi me, IX, A, 1, og her antaget den 
samme Brug af de personlige Pronominers Dativ som i Gammelnorsk, 
f. Eks. leysti bann bOnd af f(5tum s^r (Munch og Unger § ^07)| 
men muligens have vi ogsaa i de naevnte Eksempler Former af Eien- 
domspronomineme. 

Endelig kan her bemaerkes, at egne Former for Flertallet i Ver- 
beme, der i det almindelige Talesprog ere foraeldede, ofte forekomme 
i Viseoptegnelserne. Saaledes b u n d e , IV, 19; g j e n g e , I V^ 9 ; 
dutte, rV, 27; saate, IV, 29; vita, V, 19; hava, VI, 16 a; 
fenge, VII, C, 6; o. fl. 



De iorsBsldede Former, som forekomme i ViBeoptegndaer fra Tele- 
marken, stemme som oftest oTorens med Sprogbrugen i Ssetendalea. 
Det er overlioyed sikkert, at Maalet i det vestlige af 6vve Tdemarken 
baade i Lydforhold, grammatiske Former og Ordforraad tidligere 
aluttede sig langt nsermere til det SsBtersdalske, end nu er Tilfffildet. 

Ingen af de her meddelte Viser er holdt i et saa alderdomme- - 
ligt Sprog, bar bevaret saa mange gamle Former og Ord, som de, 
jeg bar b5rt af en gammel Eone Haege (Helge) Aarmote i Mo Fraaaie- 
gjeld. Han bayde i sin Bamdom af sin gamle Fader Isert en 
Maengde Viser, som bun mindedes fomnderlig godt. Dog pleiede 
bun ikke nu at kvaede disse i den samme gamle Sprogform, i bviU 
ken bun bavde modtaget dem af Faderen, og med Sikkerbed yidate 
bun ofte at angive, bvor Faderen bayde brugt aadre Ordformer og 
Udtryk eller udtalt Ordene anderledes, end bun nu pleiede. Saaledea 
brugte Haege nu ikke gjeme- Datiy; bun kyad almind^g ay eyre 
brunnen, yiI,A, 17; paa stadden stende, VII, A, 9; ti aiae 
mennar, IV, 25; for *0 (= baanom) og *CB (=baBna) aagde bun 
gjeme 'en og 'a. Heller ikke pleiede bun nu at bruge egne Former 
for Verbemes FlertaL Jeg bar optaget de foraeldede Former, byor 
Haege med Bestemtbed erklaerte, at bendes Fader bayde bmgt dem, 
men ogsaa kun der. 

De Viseme forudskikkede Indledninger gjdre ingenlnnde For- 
dring paa Fuldstaendigbed. Jeg bar isaer yillet giye Oplysning om Vi- 
semes XJdbredelse, fomemmelig bos nordiske Stammer; det Meste skylder 
jeg ber Syend Grundtyigs grundige og omfattende UndersOgelser 
i bans store Udgaye af Danmarks gamle Folkeyiser, et Vaerk, som 
er aldeles nundyaerligt for enbyer, der yil erbyenre sig n5iagtigt 
Ejendskab til de nordiske Folkeyiser. — Desuden bar jeg yedfdiet 
Bemaerkninger om Visemes Herkomst og om de i dem forekommende 
mytbiske Forestillinger. 

Det Meste afdet, som de efter byer enkelt Vise trykte Anmaerk* 
ninger indebolde, yil kun baye Interesse for de faerreste Laesere. 
Hertil b5re isaer Afyigelser i de forskjellige Optegnelser, byoraf man 
yel yil synes, at jeg bar medtaget for Meget. I Anmaerkningeme 
ere ogsaa de Rettelser, som ere foretagne i Teksteme, angiyne, og 
Formodninger om forskjellige Foryanskninger fremsatte. Endelig 
meddelej ber Oplyoninger til enkelte Vers. 



xn 

I Ordforklaringerne optager jeg ikke de Ord, som ere 
tilstnekkelig forklarede i Ivar Aasens ypperlige Ordbog over det 
norske Folkesprog. 

Til Slutning maa jeg aflaegge min Tak til flere MflBnd, som 
hare ydet mig beredvillig Hjaelp ved dette Arbeides Udgivelse. — 
Herr Pastor Jdrgen Moe, hvem Studiet af vor Folkedigtning skyl- 
der saameget, bar mcd en Yelvilje og Tillid, som jeg ikke noksom 
kan paaskjdnne, stillet til min fri Raadigbed sine rige Samlinger af 
norske Folkeyiser, isaer fra Telemarken og Hardanger, hvoraf flere 
Optegnelser her ere benyttede. — HerrL5itnant Srend Grundtrig 
i Ejdbenhayn, hvem jeg skylder flere yserdifolde Oplysninger til de 
her meddelte Yiser, har med opofrende Grodhed paa flere Maader 
fremmet mine Undersdgelser af norske Folkeyiser. — Ogsaa Heir 
Organist Ludy. M. Lindeman beyidner jeg min Erkjendiligbed, 
fordi han beredyillig har giyet mig Adgang til sine Optegnelser af 
norske Folkeyiser og fordi han har meddelt mig Melodier til tre af 
de her udgiyne Tekster. 

Kristiania, Mai 1858. 

Sophiu Bugge. 



1 n d h 1 d. 

I. Hemingjen aa Harald kungen 1. 

II. Hemingjen aa gyvri 6. 

ni. Bike Rddenigaar aa dmi 11. 

IV. fvar Elison 16. 

V. Hugaball 21. 

VI. Margjit aa Jdn i VaddeW<5 29. 

VII. Liten Layrans 85. 

VIU. Venil frdya aa Drimbedrdsi 48. 

DL Ravnen bare bo 53. 

X. Hakji aa bergemannen 60. 

XI. Magnus aa havirdya ^ • 68. 

Xn. Nykkjen, 66. 

Xin. 6laT aa Kari 71. 

XIV. Stfg Kten 76. 

XV. Draugjen 80. 

XVL Liti Kjersti paa baalen 82. 

XVli. Dei frearlause menn 84, 

XVm. Maria 87. 

XIX. Unge Vaakukadd 92. 

XX. Signelill aa hennes synir 95. 

XXL Den vise kyinna • 98. 

XXn. Oloy Agjiflddtter 102. 

XXm. Unge Ingelbrett • 110. 

XXIV, Far aa ddtter 115. 

XXV. Maalfrf 122. 

XXVI. Maarstig aa hass m6j 127. 

XXVn. Kjdyanne 180. 

XXVm. KveldsbOn 132. 

Ordforklaringer 133. 

Bettelser og Tilkeg 158. 






HemingjeD aa Harald kungen. 

To nonke Optegnelser af ' denne Vise ere forhen adgime, en fra 
Aamotsdal af Landstad i norske Folkev. Nr. 15 A, hyor ogsaa ea 
Meddelelse fra Sellgjord er benyttet*); en anden fra Skafsaa af 
Landet. Nr. 15 B, hvor flere yilkaarlige iBndringer ere foretagne, 
og af J. Moe i norsk Folkekalender for 1850 S. 7 9**) 

I sin fcBrdiske Form er Visen nu trykt i Hammershaimbs faerOiflke 
Eyaeder II, Nr. 17: Greyti Aslaksflon. 

I de f5r trykte Optegnelser ere flere Triek, som efter Tormod 
Toryessdns Vidnesbyrd (hist. Norv. Ill, 8. 87 1) forekom i den 
non^e Vise paa bans Tid, udfaldne, saaledes Sy5mmekampen xned 



*) Olay Glosimot i Sellgjord o. FU kaldte Helten tydelig nHenningen", 
hyorom Laodst. S. 186 tviler. 

**) Jeg bar ogsaa bdrt Visen af Bendik Syeigdalen, Landstads og Mom 
Kilde, og skal da meddele fdlgende Oplysninger mod Uensyn lil 
nogle af de betydeHgste Afvigelser mellem dem. 

I V. 6 L. 1 kyad Bendik for mig: batft, som bos Moe, tkke: 
vatt»t iom bos Landstad. 

V. 8 L. 2: den mjdr me mdyar, som M., ikke: den mjOden 
beran, hyilket yistnok er en yilkaarlig iGndring af L. 

V. 9 som bos L.; mangier bos M. 

V. 13 L. 3: aabrnklaog, som M., ikke dbrukleg, yistnok en Yil- 
kaarlig og falsk iEndring af L. 

Y. 14 L. 3: baanddmen, som M.; ikke baanetolonn, som L. 

V. 22 L. 4: kurr, som M..; ikke kur, som L. 

Landst V. 23. 24 foran V. 19. 20. 21. 22, som bos M. 

Y. 25 L. 2: deg, som L.; ikke de, som M. 

Y. 29 L. 1: den eine baandi, som L.; ikke hoyde, som M. 

Y. 29 L. 2: berebeini, som M.; berdebeininne, som L. bar, er 
en sprogstridig Form. 

Landst. Y.>d1, der mangier bos M., paastod Ky^deren ikke 
at Igmde. 






Kongen og Borttagelsen af bans EniY*). I den her meddelte 0^ 
tegnelse gjenfinde vi dii^pe Trsek, om end nfuldstsendig udferte, ind- 
bragte paa et urigtigt Sted og afasndrede : Sy5mmekampen danner her 
det Bidste Led; Eongen vil stikke Hemingen ibjel, men denne tager 
Kniven fra ham, kaster den ud for Fjord, og sonderlemmer ham. — - 
I Y. 20 er endnu et uklart Minde om Hcmingens Svommekamp med 
Eongens Frsende Niklas Torbergssdn tilbage, hvilket ses ved at sam- 
menligne den fserdiske Vises Y. 48. 49 : 

9 Niklas eitur mdgur mfn, 

han trfr so ysel p^ Erist, 

han skal teg Heming 6. sundi spreingja, 

hartil heyur han lyst.^ 

Leiktti teir d sundinom 

eina so litla t^, 

dey&an ferdu teir kongins mdg 

aftur i grena li5. 

Uagtet det ingensteds i den norske Yise ndtrykkelig siges, at 
Eong Harald cr Harald Haardraade (Munch, det norske Folks Hi- 
storie, II, S. 345), er det dog sikkerlig ham, der menes her lige- 
saavel som i den faeroiske Yise og i den islandske Sage. 

Om Sagnet i det Hele henviser jeg til Fr. Schiem, hiHtoriske 
Btodier, Iste Del og til Monch, det norske Folks Historie, T, 1, 
8. 72. 73 Anm. II, S. 344 f. 



(a .* Optegnelse efter Sang af Eonen Hsege (Helge) Aannote i Mo « 
h og c: Stumper meddelte af to af hendes BrOdre.) 

1. KuDgen sit fyr breie b6ri, 
tala ban mse sine menn: 
„Eg veit inkji likjen mln, 
lifodde saa ae* han enn." 
Heniing unge kunne paa ski6 renne. 



*) At det er urigtigt, naar Landstad S. 188 i sin Variant B. V. 24. M 
vil fitide Antydniager til disse Trsek, viser dea her meddelte Op- 
l^foelse* 






2. Ti saa svara smaadrengjen, 
ban va' saa snCgg i maali: 
„Eg veit einom ayringskjempa, 
som vrie bl6 6 staali." 

3. Dae va' Harald kungen, 

rister paa syllbiidde knlv: 

^Seier du meg 'kji skiringsnayni, 

saa sko' dee kosta ditt liv/ 

(Smaadrengen nffivner Hemingen Qg siger, at Faderen heder A«lak og 

har tre SSnner.) 

4. ^Saa ae' hesten aat Hemingjen, 
naar du ban paa vegjen mOter, ^ 
ban 8b' som ormen i augd sjaa 
aa ellen 6 nasd froser." 

(Atter mangier Noget. Kongen reiser til Aslak og trseffer ham.) 

5. ^Heming belter sonen min; 

— bott tni eg maatte'n nj^tel — 
ban kann vsel paa skio renne 
aa hevnings baeri skjite." 

6. Hemingjen aa saa Harald kungen 
6vde sfne brugdir, 

femta skot i einom takji, 
aa pilinne bdydes i odd6. 

* 7. „D8e ser eg paa deg Hemingjen, 
at du ae' gdten snjadde; 
du sko' 8kj6te yalnoti 
av din br6er8 skaddi/ 

8. „Sko' eg sk]6te valnoti 
ay min br6er8 skaddi, 

saa sko' du meg kungen nasste stande 
aa sjaa, bossi lytinne fadde. 

9. Du tar inkji min saele br6eren 
stande bleik aa blaa; 

eg sko' skjote yalnoti, 

h6 sko' kji liggje att ot haay/ 

1 ♦ 



4' 



10. Den eine pili t6k 'en av 
aa den are la' 'en paa, 
saa skaut ban den valnoti, 
h6 laag inkji att ot haav. 

11. „Undeleg aj' du Hemingjen, 
paa kvaare le du bryter; 
naar du spenner bogjen din, 
du aktar 'kji, kven du ekyter." 

12. ,Ha' eg silt skoti Ihel br6'i mln, 
at dee hev saa iddi silt hendt, 
saa ha' denni sama blanke pili 
Igjenom deg Harald silt rent.** 

13. „Dae hOyrer eg paa deg Hemingjen, 
,at du ae' giiten snjadde: 

du sko' renne fjOddi dse, 
som drengjinne Snara kadde." 

14. ^Sko' eg renne §oddi dse, 
som drengjinne Snara kadde, 

saa sko' du meg kungen naBste stande 
aa sjaa, hossi gdten mon fadde." 

15. Hemingjen rende Snarai^Oddi, 
ban rende dse i ein kringle; 

saa syntes kungen, som saag derpaa, 
som skjOnnunne rapar ay bimli. 

16. Hemingjen rende Snara^oddi, 
saa ski'i skradd paa 8nj6r; 
ban treiv i kungens akslebein, 
saa nasanne gruvla 1 jor. 

17. Hemingjen rende Snaraj^oddi, 
saa ski'i skradd paa skrsei; 
ban treiy i kungens akslebein 
aa reiv. sund adde bass klasi. 

18. „Dse ser eg paa deg Hemingjen^ 
du vi' meg inkji mekje; 

du sko' taka kalle jokulen 
aa ellen 6t6 'en kvelge.*' 






19. „Sko' eg taka kalle j6kulen 
aa ellen 6t6 'en kvekje, 

saa sko' du lj6si i vatni tenne 
.aa prOve, um dae ae' bete." 

20. „H5yr du Hten smaadrengjen, 
hott eg seie deg: 

du sko' Hemingjen paa sundi sprengjey 
meint fraa sjave meg.** 



« 



21. Hemingjen la' seg paa havi lit 
aa vael ban symjSL kunne; 
kungen t6k upp syllbiidde knlven 
aa tenkte paa stinge'n ti grunnar. 

22. Saa t6k 'en av 'en syllbiidde knlven 
aa kasta den litfyr §6r: 

„Denni ha' silt blivi dauen min, 
dae va' hoste seint, du f6r." 

23. Saa hoggji 'en av baanom baand aa f6t 
aa akslebeini baei: 

^Saa plaga adde vaebnemennar 

snie kungens klaei." 

Heming unge kunne paa ski<^ renne. 

y. 8 efter C. L. 2. 6: skaffar da meg 'kji kjempa den. 

Hvad der staar i Parentbes mellem Y. 3 og 4 og mellem V. 4 
og 5 er efter c; jvfr. Landst. B. 

y. 6, L. 2. 6: brugdi. L. 4. b: mdttest m» odd<$. 

y. 7 efter b. L.- 2. a: at du mon meg inkji akte. 

L. 4. d: nakkji. 

y. 9 efter 6. 

y. 11. 12 efter C. 

y. 1 1 findes anderledes formet og anvendt bos Landst. A. y. 4 
yar. Hemingen unge og Harald kongin 
p^ ymsne moddo br^t, 
nsBT dei bava spend up boganne sine, 
del aktar 'ki kven som skft. 

Foran y. 13 mangier maaske et yers, der kan baye lydt om- 
trent som Landst. A, y. 9: 






•<: 



6 



Harald talaft til Hemingen: 

No er den tnetta tite; 

men hot ville dn me5 den bogapili, 

8om da i doggeri skjtilte? 
y. 18 after a; HsBge bavde ogsaa hert fdlgende Yen: 

jpH5yre du unge Hemingjen, 

eg yV inkji lata deg fara: 

no sko' du renne fj6ddi d». 

som drengjinne kadde Snara.* 
Dette synes rigtigere end Landst. B. Y. 25. 
Y. 16. 18. 19. 20. 21 efter C 

Hasge mindedes ikke Y. 21, men sagde, at ^Hemingen og 
Eongen kom paa Baad sammen,'' hyilket dog ikke synes at 
kunne vtere rigtigt. 



n. 

Hemingjen aa Gyvri. 

Denne Yise bebandler et ^mne, der kanske hyppigere end noget 
andet mdder 08 i de germaniske Folks mythiske Minder: £n fager 
MO) som er rOvet af onde Nalurmagter, yindes igjen af -en ung 
KjflBmpe. Dets natursymbolske Grundlag viser sig endna klart i de 
: gamie Qademytber, men er overskygget eller tabt af Sigte i. mang- 
ioldig^ Sagn, iE)ventyr og Yiser, bvori dette ^mne gjenfindes. Det 
er den samme Heming som den i foregaaende Yise besungne, der 
her af Folket er gjort til den frelsende Helt, som paa sine S|d lOr^ .'^ 
den rdyede M6 tilbage fra Bjerget. Uden Gnmd er dette ben^gtei\. g 
af Landstad norske Folkey. S. 28 f. At Naynet Heming her tr de( 
ene rigtige, ses af dets Forekomst paa saa mange forskjellige Stedep 'j^i 
(i Bob us Len og Wermland, i de tilstddende Egne af Norge, i HaiSfc-'-.^4u 
danger, Telemarken, Yalders, foryansket til NsBmingen, og paa Rom- ^ «> 
merike) og allerede i seldre Tid (i syenske Haandskrifter fra 16de 
og 1 7de Aarb., bos ToryessOn f 1 7 1 9). —* At Hoyedpenonea i begge 
Yiser er den samme, er desuden tydelig nok betegnet yed det fssUee 






Oinkysed, som endog findea i Landstads Nr. 3, uagtet Naynet der er 
forvansket til Hermod; ti dette OmkTsed kan ikke feilagtig vasre 
indkommet i naervserende Vise, hvor jo Heming omtales som den 
ypperlige Skil5ber og Skytte. Derimod tror jeg ikke, at man kftn 
laegge nogen Ysegt paa, at begge Yiser i den her aftiykte ufuld- 
Btsendige Opskrift B ere faldne sammen. 

Flere norske Optegnelser ere f6r udgivne: af JOrgen Moe en 
fra Hardanger i norsk Folkekal. 1850, S. 83, og en fra SOrum paa 
Rommerike, aof. St. S. 85; af Lindeman en fra Valders i Univ. og 
Skole-Ann. f. 1850, S. 494, af Landstad en fra Telemarken (Sell- 
gjord) i norske Folkey. Nr. 3. Desuden omtales Yisen af Tormod 
Toryessdn (Hist. Nory. Ill, 8. 371.) 

Paa svensk er den trjkt efter gamle Haandskrifter hos Arw* 
Nr. 13; Begyndelsen af en anden Optegnelse hos Arw. I, S. 423} 
Afzel. Sagob&fd. I, S. 43. 

Saeregent for yor Opskrift A er det fOrsteVers, som gjenfindes 
hos Arw. y, 1 saaledes: 

D9.th fdrsta bam som Norcka fick, 
d&n kallades Bagga Sven, 
f5rst l&rde han p& skijde Idppa, 
sedan beeta hiortar och rehn. 

Sagnformen i B afyiger deri, at den lader Jomfraen i Bjerget 
v»re H^mingens SOster. 

A. 

(Meddelt af en 84aarig Eone, Jorunn Eosa i Fjrrresdal.) 

1. Kiingen ha' ein liten drenge, 
liten as' den aa aa kleine; 
fyste kerde han paa skino renne 
aa sia te 8kj6te reinen 

Hemingjen unge kunne vael paa 8ki6 renne. 

2. Dse va' Hemingjen unge, 

han renner seg framte mce i^elle; 
der fann han ei gammel gjOgr^ 
som snorta ma9 nosi i ellen. 



V*. 



•..•'. 8 



§, „Siter du her du gamle g]<^gr 
aa snortar mm nosi i elleD/ 
„Kor vil du av du ussel dreng? 
du kjeme saa seint um kvellen.* 

4. ,»Eg e' ingjen uesel dreng, 
um du meg saa mon kadde, 
men eg as' komen 1 Qelle lit 
for blive der blandt dei adde." 

5. „2Ej du komen i §elle ut 

for bllve der blandt dei adde, 
saa yi' eg reise meg upp 1 land 
aa lata 'kort bryllaup kadde." 

6. Bukkskinnstevlar dr6 h6 paa idt^ 
va' femten alnir lange, 

fire alnir va' dei breie 
aa dei va' hoste trange. 

7. Dae va' Hemingjen unge 
fann paa saa gott eitt raa, 

saa fann han paa das lyklekippi, 
som te dae ijelle laag. 

8. Saa laeste han upp den fyste dynn, 
saa laeste han upp den andre, 

saa lasste han upp den tree dynn, 
der sat ei jomfriive fanga. 

9. „Gud vaelsigne deg Heming 
aa Gud vaelsigne dltt brystl 
Gud vaelsigne di kjaere moder, 
som dig te verden har fOdt!" 

10. Saa t6k han deriit saa mykje gull, 
vael femten hestetyngdir; 

saa t6k han lit den stolte jomfriive, 

saa maatte han av ijelle rOmme. 

« 

11. Saa t6k han upp den kvite sne, 
kasta den paa jomfruens bryst: 
„Hoyr du dae ml stolte jomfnive, 
etaa no paa 8ki6 mas trdstl'^ 



•t' 



'».». 



^"i 



i" ' 



•v 



•\ 



^■S 



12. Han rende flatt, han rende bratt, 
aa 861i skimta uude Bki6; 

saa kom han helm te moderen sin, 
fdr B61i gjekk te hvile. 

13. Daa Hemingjen va' paa h5ie Qell| 
va' gj5gri saa jiipt i dalar: 

„Set no ne dae unge vivl - 

goUi daB maa du hava.^ 

Hemingjen unge kunne vsel paa 8ki6 renne. 

* * 

(Da Gjdgren kom hjem^ saa hun, at Alt var borte, og saa Bt6dte 

han Hovedet mod en Sten og slog sig ihjel.) 

Sangersken udtalte de lukte Yokaler f, ti, f som Tvelyde. Denne 
Udtale, der er almindelig i Ssdtersdalen, er her ikke gjengiven. 
y. 4. L. 2: mon; jeg trode at hdre maa. 
V. 9 meddeltes efter V. 10. Jfr. Lindem. V. 11. IS. IS. 
Y. 10. L. 2: hestetyngdir, meddelt: lestctyngdir. Jfr 
Lindem. V. IS; Moe A V. 10; Moe B V. 9. 
y. 10. L. 4: rdmme. Det SBgte Rimord er vistnok: skuuda 
som hoB Lindem. V. 18; Moe A, V. 10; Moe B, V. 9. Arw. V. l6 
har: springa. 

Foran V. 11 mangier Noget. Jfr. Lindem. V. 16, 17: 

Straks so jwnfniga fikk hoyre jdrgens tale, 

saa fall 6 taa skfo, i en dvale. 

Nsemingen tdk nid mjellen mae hast 

«aa Btrauk'en paa jamfnigens bryst: 

»Kj«Br5 mi jamfni du svfk inkji me, 

men statt paa skfd mae tr^Vst. 
Arw. V. 16. 17: 

D& togh Hemming sin £&stem<> uth, 

begynte til at springa, 

d&nade hans v&hna vijff, 

n&r berget bdijade skonga 

Hemming togh lijtet mi&ller snj<^ 

och stryker i hennes enne, 

qvidcnade hans y&hna vijff, 

och Hemming loogh &th henne. ^ 



.jf> 



y^ 19. Meningen al L. 2 er yel, at han for a&ted saa snart, 
at bans Ski knapt syntes at berdre Jorden; jvfr. Moe AogB, V. 13, 
Lindem. V. 20. — I det tilsvarende V. 10 -hos Landst. hOrte jeg af 
en af Landstads HjemmelsmsBnd «neatt^ istedetfor det meningsldse 
i,ne5an/ 

B. 

(Fra Morgedal i Kviteseid). 

1. Dae va' Heming unge, 

ban reiste i bergje saa seint um kyell6; 
lite 8t6 den skomegyvri, 
h6 snorta maB nasann i ell6. 
Heming unge kunne paa skio renne. 

2. 9jAlli hev eg sett saa ven ein kar 
som du aa den vene kvinna; 

. ikkje 8b' eg 8J6v saa ven 
Bom den terna, eg hev herinne. 

3. Vi' du no vera i bergje maB meg, 
vera her alle dine dagar, 

saa vi' eg reise paa eitt anna land, 
hente te meg mine elleve maagar.** 

4. Djb va' unge Heming, 

gjekk bergje tri gaangur umkring, 

saa lyfte'n den dyne blaa, 

der fann han hennars nyklar inn'. 

5. Han laeste upp eitt kammers, han laeste upp tvaa, 
dae tree va' jomfriiga inne. 

„Gu dag, gu dag, kjaer systeri mf! 
sko' eg deg hera finne?" 

6. Han tok saa mykje maB gull aa sylv, 
saa mykje, han kunne bera; 

sea t6k han si syster fin, 

sette hennar attapaa skisporann. 

7. „Eg sko' lOype bergje das, 

som drengjinne kallar dsB Snara, 
saa sko' no kungjen sjaa der uppaa, 
hosse den drengjen mon fare. 



11 

8. Eg sko' skj6te valnoti 

uppaa min br6er8 skalle; - * 

saa sko' no kungjen sjaa der uppaa, 
hosse dei lytinne mon falle." 
Heming unge kunne paa 8ki6 rcnne. 

V. 2.. De to fSrste Linier synes belt forvanskede og bar vel 
egentlig indeholdt Hemings Tiltale til GTrren 0^^* LandBt. Nr. 55, 
V. 6. 7). 



m. 

Rfke R^deDigaar aa ornL 

Om denne mserkelige Vise, der ogsaa kjendes paa d&H$k, gives 
god Oplysning i Danmarks gamle Folkeviser, ndgivne af Syend 
Grundtvig, I S. 73. 178 f. 

Den er trykt i det nsevnte Yserk, Nr. 12: Raadengaard og 
Ornen, efter gamle Haandskrifter og en Optegnelse^af HammerBliaimb 
fra Faerderne; alle Opskrifter stemme meget overens saavel indbyrdes 
som med vor norske. I Yendsyssel bar Yisen vseret stedftestet. 

' Helten naevne^ ogsaa i den danske Vise om Kong Diderik og 
bans Ejsemper, bivor ban fdrer Ornen bin brune i sit Skjold og faar 
det Lov, at ban kan vel raade de Buner. Han svarer der til den 
tydske Sagnbelt: Markgrev Rddeger af Becblarn, Diderikasagens 
Kd&ingeir af Bakalar. — Det ber bebandlede Sagn berer ellers et 
fuldkommen nordisk Prteg. 

Yisen er vistnok ikke egentlig norsk; den oprindelige danske 
Sprogform er paa flere Steder tydelig, og issr kan msBrices, at Om- 
kvsedet af Alle synges i vsesentlig dansk Form. 

(Meddelt fuldstsendigst af O. Konen Signe Storgaard i Laardal i Ovre 
Telemarken; desuden Brudstjkker af b. TorbjOrg Haogjen i 
Skafsaa. c. Haege Aarmote i Mo. (J, Sidstnnvx^tes Brodar>) 

!• DaB va' rike B6de]iigaar, 
ban rei seg su under U, 



13 



saa horde ban den droi gil, 

h6 rister aa ekjek sine vengjir. 

Der galer og en 5rn i Beiarlunden saa lengje. 

2. wHdyrer du rike herr B6denigaar9 
kvi rl du i Bk6gjen aleine? ' 
hvor ae' din hog aa hvor se' din bund, 
hvor ae' dine raske hovdrengjir?" 

3. ^Dei tvaa dei as' uppaa saltan 85, 
dei siUe fyr bylgjunne brj6te; 

dei are ae' paa den vilde bei, 
dei sille dei dyri burtskjote.** 

4. „H5yrer du rlke R6denigaar, 
bott beve du laga te koste? 
daganne ein aa baae tvei 

vi' eg deg beime gjeste." 

5. „Eg bev laga te mi kvitande kii, 
derte mine feite folbestar; 
daganne ein aa baae tvei 

maa du meg beime gjeste.** 

6. M^^g ^i^j' ikkje mykje um di kvitande kii^ 
langt mindre um dine feite folbestar, 

men eg tikje mei um din' f68tred0ttar tvaa, 
dei vi' eg bava te koste.** 

7. JEg bev f68tra dei upp, ifraa dei va' smaa, 
^ ifraa deires faer aa m6eri doe; 

Gud bevare deires kinni saa smaal 
dei sko 'kje koma i Ornekloar., 

8. ^ Eg bev f68tra dei upp, ifraa dei va* smaa, 

ifraa deires foreldri fait ifraa; 
Gud bevare deires kinni saa smaal 
du sko' dei aller faa.** 

9. .HOyrer du j^ike Bodenigaar, 
.eg sko' gjera deg st5rre kvie; 

"#■ eg sko' eta upp di festarm5y, 
•*;" som s6ve bos di sie. 
10. " HOyrer du rike B6denigaar9 
' eg sko' gjera deg stOrre harm: 



18 

eg sko' eta upp di festarmOjy 
8om sdve paa din arm/ 

11. Dae va' rik^ B6deDigaar, 
han tenkte mae sjave seg: 
^Mon tni dei sill' no 'kje dnga 
dei roninn', ml m6er Iserde meg?** 

12. DaB va' rike R6denigaar, 
han liitte seg unde ein stein; 
saa skreiv han dei ramme r6nir 
alt unde den orneveng. 

13. „Hoyrer du rike B6denigaary 
hott eg bee deg: 

vi' du loyse dei sterke jOnnbaand, 
som heller saa hart paa meg? 

14. Eg sko' gjeva deg saa mykje sylv aa gull, 
som du kann paa deg bera, 

vi' du loyse dei sterke jonnbaand, 
som unde mine vengjinne mon vera.** 

15. „I jonnbaandi sko' du liva, 

1 jonnbaandi sko' du laate Uv.* 

Saa gla rier rike R6denigaar 

heim te sltt festarvlv. 

Der galer og en 5m i Beiarlunden saa lengje. 

Rddenigaar, meddelt: Kdden i gaar. 

Y. 1 efter a. Mangier hos b d, 

Y. 1. L. 2 er forvansket. C: han red sig over di enge; 
men, som dei forekom mig, efter egen Gjsstning. Maaske: kan rei 
i skdgjen aleine; jvfr. V. 2. 

Y. 1. L. 3. C: daa hdrde han den yidde Orn. 

Y. 2 efter d. Mangier hos a C. 

Y. 2. L. 2. b: at skdgjen. 

Y. 2. L. 8. b: hor se' dfn hest aa hor se' din hand. 

£n anden gammel Eone i Skafsaa kvad: hor ro' dfii6k aa 
hor »* din hund, og forstod ved .Ok^ en Hest; heraf Udtt 4a 
Forvanskningen hos b sig forklare. 

Y. 2. L. 4. 6: hor se* df raske drengjir. ^t^^^vdreflfjir^ 
hOrte jeg ogsaa af en gammel Kone i Skafsaa og V J^yrresdal. 



if- 



14 

y. 8 efter b. Mangier ellen. 

V. 8. L. 2. Er „fyr" rigtigt? 

Y. 4. L. 2 og y. 6. L. 4: koste, saa c d. a: kostar. 6: 
kost (saa ogsaa Grundtv. C). 

y. 4. L. 3 og y. 5. L. 8: daganne ein aa baae tvei, 
saa b. ac: dagjen ein aa baae (c: adde) deL Jfr. IsL 
fornky. Nr. 12, Y. 4 : l^ii skalt vera mfn kvflena eina ndtt efia allar tvsBr. 

y. 4. L. 4 og y. 5. L. 4: heime gjeste, saa O. b: heim 
aa gjeate. d: hjemme giste. 

y. 5. L. 1 og y. 6. L..1: mf (di) kvftande, saa a. b:den 
kvfte. C: mi (df) kvfte. d: mi (df) koUutte. 

y. 5. L. 2 og y. 6. L. 2: mine (dfne) feite folhestar, 
Baa a; jyfr; Grundtv. A, Y. 5: baade Foler og fede Hesta* 
b: dertil de feite trf hestar. c: kolhestar. 
^ Y. 6. 7. 8. kun hos a, 

Y. 7. L. 8 og Y. 8. L. 8: deirea kinni, maaake forvansket 
for: dei kindL 

Y. 9. kun hoB 6 d, som ikke vidste, hvor i Yisen dette Yen 
skulde have sin Plads. 

Y. 9. L. 4. b: ligge innmae di sie. 

Y. 10 kun hos d, 

Y. 11 kun hos a, 

Y. 12 kun hos a C, 

Y. 12. L. 2. c: sette seg. 

Y. 12. L. 8: saa skreiv han dei ramme rdnir, saa c; 
ligesaa Grundtv. A, Y, 10, B, Y. 8. a: derunder skreiv han dsD 
5rnenavn. 

Y. 18. 14. 15 kun hos a. 

Y. 18. L. 4. Evrodersken varierte: hart med fast og: sterkt 

Y. 16. L. 4: sltt festarvfv; meddelt sf festarvfv. 



15 



IV. 

Ivar El/soD. 

Denne malmfulde Ejempevise liar jeg ikke gjenfundet i noget 
andet Land. 

Optrinet paa Legevolden, der driver Ivar til Yirksomlied, er et 
af de episke Trsek, 8om ere fselles for mange> Viser og tilh^re liver 
med flamme Ret Det findes norak i Yisen om Sigurd Svein (Landst. 
Nr. 9), om fvar Erlingen eller Iven Emingjen (Landst. Nr. 18) og 
om Hagaball (Nr. Y. i denne Samling ; Landst. Nr. 1 8) ; nrosten med 
samme Ord fsBrdisk i SjurSar kvse&i, i Kvadet om Finnur bin frf5i 
(ferdiske Kvssder Nr. IS) og om Arngrimssdnneme (fserdiske Evaeder 
Nr. 3), hvor Hervfks (Hervors) Moder tager frem den blodige Skjorte, 
hvori Faderen blev draebt (jvfr. her Y. lo); dansk i Yisen om 
Akselvold (Syv II, 12; Abr. Nr. 166) og om unge Yillum (Tragica 
Nr. 18; Abr. Nr. 126).*) 

Det samme iEmne, Faderhsevn, er ogsaa bebandlet i andre 
nordiske Evad. Nsermest af disse ligger den alt nsevnte danske Yise 
om unge Yillum, svensk hos Arw. Nr. 15: Helleman unge, ogsaa 
islandsk (antiqv. Tskr. 1849 — 51, S. 258) og fserdisk; hele Sam- 
menhsengen er dog saa forskjellig og Navnene saa afvigende, at vi 
ikke tOr anse den for den samme som mervserende. 

Faderens Banemand hederher idde Herm<5, hvilket Navn synes 
laant ^fra Landst. Nr. 17. Helteiir Navn, tvar Elfson, minder 
om ivar Erlingen i Landst Nr. 18, hvem den Eone, der meddelte 
mig nffirvsBrende Yise, kaldte tven Erningjem^ den vaelske Owain 
eller Ivan YrianssOn; men jeg antager denne Navnelighed for til- 
faeldig. 

(Yisen bar jeg to forskjellige Gkinge hdrt af Hssge Aarmote iMo: <i; 
ogsaa bar jeg benyttet en Opt^nelse af Jdrg^ Moe, som 



*) DeUe Tr»k tilhdrer ikke blot Safi^net og Dif^thingen , men mOivr oi 
offsaa i Isleenderoes historiske Liv; et meget lignende Optrin for- 
tellef i Mafi^nus den Codes Sage (Munch, det nos^e Folks Hist 
III, S. 41). \ 



.* 



16 



Biammer fra sanime Kilde. Nogle JEndringer blere meddelte 
mig af HaBges Broder Olav: b.) 

1. Ivar bleiv 1 skiilen sette 
aa sille ban Isere i bok; 

far bass blei paa vogho vegjen, 
dae baust inkjl fyr 'en b6t. 

2. Ivar bleiv { skiilen sette 
aa laere i b6k ban sille; 

saa sko' prestar aa Iserde mennar 
gange 1 skiilen giUe. 

3. Ivar genge paa leikvodden 

aa kasta sopp av bendi; « 

der blaana, som der liti kom paa, 
der styumde slett inkji kvendi. 

4. Ne saa settes dei kniktanne, 
daa blei dei baanom vreie: 
„Dse va' s5mri sin fairen bevne 
bell gjeva 'kon boggji fleiri." 

,. 5. Ne saa settes dei kniktanne, 

saa mange som dei vaare: 

„Dae va' sOmri sin fairen bevne 

bell gjeva 'kon boggji saare." 
6. DaB va' Ivar Elison, 

ban sette se baMid unde kinn, 

saa gjekk ban seg i steistoga 

fyr saele m6eri inn. 
?• JSlQjt du dsB mi saele m6eri, 

no spyr eg deg av 8onn6: 

bori beve dae min fairen vorti, 

mae eg sko' i blygslo stande?** 

8. Saa t6k b6 »pp den sylvesoppen, 
b6 gj6rest i kinni bleike: 

. - . „Denni akta din saele faire 

deg ti baaneleikur. 

9. .iFlj6te folen paa staddi stende, 

DO fedder hat faksi graa. 



k 
« 






17 



ban hey alii voi^ skormeitte, * 
si' fairen din tali ifraa. 

10. Skjurta henge paa steiyeggji, 
ho as' 6t6 bl6i dregji, 

h6 hey alii yori komi f, 

si' din sasle fairen blei yegjen.^ 

11. mH^3^ <1u d® ^ <9^l6 m6eri9 
hott eg deg bea maa: 

maa eg meg aat kyrkja imarg6 
min fa'is-bahen sjaa?'' 

12. ^Du maa deg inlgi aat kyrkja fmorg6y 
dm kann deg inkji sOn^e, 

^ttass du heye dae le'i mae deg, 
at du tar 'kji unda r5me.^ 

13. yiH&jT du das mi sasle md^ri, 
no spyr eg deg ay tni: 
kyen as' ay mine kynninganne, 
som du beste tnir?** 

14. nDu teke mas deg Pasr aa Jin, 
mine systesynir tyeil 

her as' ingjen ay dine kynninganne^ 
som eg trdr bet hell dei.^ 

15. Saa stigo dei paa hestanne^ 
dei systrunganne tii; 

iyar sndddes i borgele'i: 
»Du liy yasl m6'i mil" 

16. Das ya' daa h6 Eli friiya, 
daa sniidde h6 seg maa graat; 
h6 gat inkji sin sonen lyara, 
saa yoks hasna sorg im6t 

17. Inn saa kjeme den smttdrengjen) ''-^' 
seie han der ifraa: 

^Her kjem ein gangare her i garen 
aa mannen han site paa. 

18. Fulla kjenner eg gangaren, 
men inkji den^ '0 rd^ * 



■'•y 




v<j 






16 



»' dm 'kji Inur EUsoh, 
le' komen 6 skiila heim.*^ 

19. Uti saa bunde del gangaranne 
aa sjave saa gjenge dei inn; 
saa blilege heka Ivar unge 
paa fft'ls^banen sin. 

20. ,Her site du idde Herm6 
alt unde ditt gtUe haar, 
mon du noko kunnig venra, 
kven mln fairen yaag?" 

21. nJau folia mon eg kunnig vera, ** 
kven din fEuren vaag; ^.. 

daB gjerest saa gomole gjelli grei^ ^ 

aa seint sko' du 'a &a.^ 

22. Dae va' Ivar Elison, 

han va' daa saa nyt ein svein: 
.Me vi' okkon ti ^e rie 
aa tale 'kji um d» mei.^ 

23. Henn6 tala ti sine monn6, ^ 
han unnte dei inkji vsel: 

y,Me lie paa sk6gjen ette dei 
aa slaa dei adde ihel.*^ 

24. Dffi va' tvar Elison, 

han glaapte seg att ivi h»r: 
mNo air eg min fa'is-banen^ 
no kjem 'en m« el for.- 

25. tvar tala ti sine monn6y 
ti systroiiganne si': 
^Kvaare sko' me unda rOme 
hell me sko' mannleg bie?^ 

26^ Ti saa sviM dei systrunganne, 
Pser aa saa han J6n: 
^Me vi' inkji unda r6me, 
me vaagar daa paa den v6n.^ 

27. M6t rei Paor prissonen, 
daa hoggji han ti av vaai^ 



^ 




19 

ban hoggji tvaa ay tYerrom hesti, 
dei dutte daue baai 

28. tvar svaer 6 Blir6 drege, 
ban hoggji ti av avli, 

ban kldyrde skjollen aa liogebTynja 
aa Hermo alt f navli. 

29. Saa glae saa rei ^ei systrungaime 

av d7esk6gjen beim; ^ 

atte eaate dei saam seks 
aa vakte ivi daue sjau. 

30. Urn saa tala Eli friiya, 

daa b6 saag sin sonen bldde: 
/« f^Dse ba' vori bseri beimi eeti 

hell daue-saari grde, 

31. Gud forlaate deg sonen min, 
du sat inkji belle beimi I 

d'ce basri vera blauge ball obboren: 
belsa as' g6 aa gjdyme.^ 

32. JOvi tar inkji mi saele m6eri 
bera fyr meg kvle; 

dae blei 'kji mfn minste fingjen saarft, 
saa vann eg i detti stri.'' 

33. Eli gjekk i steistoga, 
blanda b<^ mj5 i vin; 
d^e bar h6 i bdgelofti 
ti systmnganne tri, 

y. 1. L. 8. a kvad fdttt for mig: der va* (eU«r: k<Mtt) pre* 
star aa vsebnemennar; saa og J. Moe; siden pa^uitod hun, at det 
skulde vaere som i Teksten er trykt. 6;.|ar bass blei paa Yaag- 
1dm yegjen. Jeg formodw, at det egentlig bar lydt: m» yaap- 
n<5 vegjen; jvfr. AmgrimssyAir, Y. d ,(ffBr(yi8ke Evseder II, S. 18); 
den danske Vise om unge YillalQ, Y. 30. 46. -7* letters beder det 
ogsaa i Yisen om Lagji Uten (Landst Nr. SO), aom jeg hdrte den 
af HsBge Aarmote: 

J,, Eg tikje deg Lagji saa Kten vera, 

da kann inlgi banskanne ette meg bera." 



20 

^Eg-otkar v»l hansktone ette deg bera 
aa ajave deg Herbj6nn paa vognd vega.' 
Istedet herfor kvad en anden Kvinde i Mo: aa ajaye deg 
tltav vogne vega (o* Idfte). 

.Y.B. L. 1. Efoge pleiede at kvede: leikarrodden, men hen- 
det Fader, sagde han, kvad: lelkvodden. 

y. 7. L. 2: sonnd; saa krad Heges Fader, hun aely almin- 
delig: aannhet. 6: sonnom. 

v. 8. L. 1. Hsege brugte oftere Formen sylvarsoppea, men 
Faderen sagde sylvesoppen. 

y. 8. L. 8. 4. J. Moe: den heve dfn iseie faere deg ak^a. 
y. 9. L. 2: fedder; jeg trbde at h6re: feddar. 
y. 8. 9. 10 gav 6 i omvendt Orden. * 

y. 16. L. 4: Baa voks hsena sorg imdt, saa HaBges Fader; 
hun selv pleiede at kvsede: saa bar d® hena im6t, b: saa 
fait hflsna sorg fmdt. 

y. 18. L. 1. Kvaedersken sagde snart: full a, snart: fuUi. 
y. 19. L. 1. 2. Hflsge kvad oftere: Uti saa batt del hestein 
sin aa sjave saa gjekk. 

y. 28. L. I: monnd; Haege oftere: mennar. 
y. 81. L. 8: obboren (eller aabbaaren), saa b. a.'obbore, 
y. 82. L. 4: detti strf, saa b. a; denni stri. 
y. 88 meddelte a fdrst saaledes: 
£U gjekk { steistoga, 

blanda hd mj6 i viiti, ^ 

dse bar hd paa hOge hesten 
f3rr saele sonen sfn. 
Stnefe^ torn i Teksten, kun i L.4: S3rstrunganne si*, 
b: Elf gjekk i hOgelofti, 
blanda hd mjO i vin, 
dae bar hd aat steinstoga 
fyr sjrstomganne tri. 
y. 88. L. 2:, blanda hd mj6 i Tin. Man iknlde rente: aij6 
a a Tin, men det fOrste Udtryk forekommer ogaaa aadre Siedar, 
t Eks. hos Landst. S. 158, y. 48. 



.%MW 



21 

V. 

HagabalK 

Dette Kvflede ved jeg ikke at hare ntbdi paa hot noget c^et 
Folk*), men de fleste af de enkelte episke Tnek gjenfindes paa thtmg^ 
Steder. Gangen i det er ikke overalt klar, og navnlig s^mes Slat- 
ningen ufuldstaendig. 

Hugaball, Serklandkongens og MOllerdatterens SOn, Tokser op 
langt snarere end andre BOrn, ligesom Galite Riddarsonen ,i Visen 
om tvon Emingjen (Landst. Nr. XIII). Om Optrmet paa Lege- 
volden er talt ved foregaaende Evad; ogsaa Samtalen med Moderen 
fbrtelles nesten ligedan i Iven Erningjens Viae. . Ligesom Sigurd 
Svein (Landst. Nr. IX), faar Hugaball ea herlig Heat af sin Moder, 
Bom giver ham, da ban rider af Gaarde, et Naeveslag: det samme 
^kal ban give bver Mand, ban mdder paa VeL Han kommer til 
Serklandkongens Hall, og denne maa kalde bam sin SOn. I Vrede 
udf ordrer ban sine Br5dre til en Dyst ; de maa vel bave spottet bam, 
men derom er Intet sagt. Dronningen springer ind og fortieller, at 
Hugaball bar ilde tilredt bendes SOnner; bun forealaar aaa — vel, . 
som Landstad mener, for at skllle sig ved den paatrsngende FrillesOn — - 
en Reise for at Idse to Jomfmer, der sidde baardelig bundne nor* 
den^aslds. Fortsellingen om denne Fserd minder meget om Aasmund 
Frtegdegjievas Vise (Landst; Nr. l); den vidunderlige Hest, som 
Hugaball bar faat af sin Moder, er med og redder bam, da bans 
Br6dre trolOst bar forladt bam. 

Slutningen er vistnok ikke fuldstsendig. Foran V. 47 maa 
mangle Noget, som kan give Versets to fOrste Linier sin Forklaring. 
Landstads Formodning, at de to sidste Linier skal staa fOrst og at 
Meningen er den, at Hugaball slog BrOdrene ibjel og gav Hasten 
dem at ssde, lader sig ikke forene med den ber meddelte rigtige 
Tekst i V. 48. Men Landstad er viatook paa ret Yei, naar ban 



*) Endel tilfelles bar den danske Vise om Akselvold (Syv H, Nr. iX 
Abr. Nr. 166); men bortset fra al anden Forskjel, Andes i den 
InUt, fom tvarer til Fortellingen om de to bjeffft9gn« Jomfaen 
Frelse. 



22 



bemerker, at man maa taenke 8ig Hesten som en fortryllet Kongis6n, 
der konde forldses ved Menneskeblod. — Jeg formoder da, at der 
foran Y. 47 mangier et Vers, som har fortalt om, at Hagaball slog 
den onde Stifmoder ihjel: hendes Blod faar Hesten at rode og bliver 
derved forlSst. Videre har det vel her, hvis man tdr slutte fra be- 
8l»gtede Yiser og ^S^ventyr, yeret sagt, at Hugaball fik den ene af 
deJomfruer, aom Tare tagne ud afBjerget, og den forlOste Kongssdn 
den anden; molig ogsaa, at Hugaball tvang sin Fader til at legte 
Mdllerdatteren. 

Jeg har hdrt Yisen to Gange af Anae Aanundsdatter Lillegaard 
i Eidsborg; ogaaa har jeg benyttet en Optegneke efter hondea 8a^ 
af JOrgen Moe. 

Et feilfaldt Aftryk efter samme Kilde har rssret givet afLand^ 
sfad i norske Folkev. Nr. XYIII. 

t. Myllard6tlri dansar aa kve 
aa slasr ih6p rime mse f6t6y 
saa gjeng Ii6 seg paa leikarvoUen 
Hallv6r koningjen {m6te. 

2. Myllard6ttri dansar aa kve, 
saa sveiper h6 seg i skinn, 
saa gjeng h6 seg i hOianlofte 
te Hallv6r koningjen inn. 

3. Dei laag ih6p den lange'naatti, 
enda g]6re den naatt, 

upp reis Hallv6r koningjen, 
klser han seg paa saa braatt. 

4. nJE* &a no lagji te sonen eige, 
urn dse sko' saa vera, 

du laet 'en inkje fyr mi droningji koma, 
f&r han sitt skip kann gjera.^ 

5. H6 sat atte paa mdyesalen 
ya)l i maananne nie, 

te h6 aatte sonen den, 
han va' baade st6r aa frie. 

6. Dei bar dfe baane te kristnane, / 
der gjekk ysel kvinnur ibland, 



39 



dei let haonom navne gjeta 
aa kalla 'en HugabaU. 

7. Saa voks unge Hugaball 
liti daganne tvaug^ ' 
som dei are sniaabonni, 
dei vekse i aari sjau. 

8. Saa Toks unge Hugaba}! 
liti daganne tri, 

som dei are smaabonniy 
dei vekse i aldri ei'« 

9. HugabaU gjeng ban paa leikarvoUen 
ibland dei drengjinne d^re, 

daa gj^rest ban i bogg6 saa st6re, 
daB kunna 'en ingjen styre. 

10. Dae va' dei kungjens syninne, 
studde dei seg unde kinn: 
„Halt no unge Hugaball! 

du veit inkje fairen din.* 

11. HugabaU kasta ban leiksoppa, 
ban lyster 'kje lenger aa leike, 
saa gjeng ban fyr si m6iii inn 
aa set sine kinni -saa blelke. 

12. ^HOyre du mi kjsere m6iri, 
dae 8b' deg no ingjen vande: 
du seie meg rette fairsnavne, 
lat meg 'kje dnfgslom stande! 

13. Du seie meg rette fbirsnavne, 
d» »' deg ingjen vande, 
anten das saa aft' kj6v hell trasl 
beU dae as' mann liti lande!** 

14. ^Eg sko' seia deg fairsnavne, 
dae as' meg no ingjen vande, 
koningjen liti Serldaand6 

das as' din fitiren sainne.^ 

15. Han t6k batten av bovde se 
aa hanskjen av si faaand: 



34 



^ wTakk 8ko' du haya^ mi lg»re mdirit 
■eeie du meg no santi 

16. HOyre du das mi Igare m6iri| 
hott eg deg spyrja maa: 
kvaare sko' eg 6t6 dinom gate 
anten rfe hell gaa?^ 

17. »Eg hev ein fole paa Btallen standand, 
bunden rose rOde gullband; 

du sko 'kje 6t6 min garen gange, 
alt um 'en deg bera kann.** 

18. Die va' unge Hugaball, 
ban spring uppaa folabak, 
dae va' haanoms kjasre m6iri, 
gay haanom eitt nevaslag. 

19. DaB va' unge Hugaball, 

ban t68t unde slagje syingle: 

J)fe ffi' tvinne vegur imyggjom 'kon, 

me vita 'kJe, naar me kann finnast.^ 

20. wHOyre du dae min sasle sone: 
du sko' dae inkje saa trega; 
mOter du noken din 6vin paa veg, 
du sko' 'en das sama gjeva.^ 

21. Dad va' unge Hugaball, 
ban rei ette vegjen fram, 
saa gav ban eitt nevaslag 
te kvaar den meinig mann. 

22. Dae va' unge Hugabally 
bam kjem seg riands i gaar; 
saa bind ban besten sin lite 
aa sjav inn i stoga gaar. 

23. Dae va' Serkland-koningjen, 
ban s^r ivi mannar adds: 
„VaBlkomen as' du balvkungssonen I 
saa sko' me deg no kadde.^ 

24. Dae va' unge Hugaball, 

ban rister paa sylbiidde kniv: 



35 



«Ejdlar 'kje du meg sonen din, 

ko8te sko' daB ditt liv.*" ' 

25. „Halt no unge Hugaball, 
still no du ditt srsrl 

eg fiko* kalle deg sonen min, 
du 8b' daB ysel fulla v»r.* 

26. Dse' ya' unge Hugaball, 
ban talar eitt 4Sr mse vreie: 
„Kome no mine brCanne sjau, 
de yppe m» meg ein syeive!" 

27. Inn springe Serkland-droningji, 
seie b6 ifraa dad fyste: 

„Tvaa av mine syninne »' ay hogg6 saare, 
den trea i^i^tt' aug6 misse. 

28. HOyre de das mine saele syninne, 
yi' de dikkon noko gifte, 

alt dfls guile, i min garen as', 
sko' eg myggjom brOanne skifte. 

29. Das site tyaa jomfrdyur n6ra§0ll8, 
dei as' no saa haardleg bundne, 
den, som dei 6t6 baandi kann lOyse, 
Serkland yi' eg haanom unne.*^ 

30. Das ya' unge Hugaball, 

ban springe seg fram iyi b6r: 
^Das maa 'kje lenger yeljast idag, 
saa dyre as' dei m6irs dr.** 

31. Das ya' unge HugabaU, 
bind ban upp sigleraa, 

saa let ban inkje paa bunk6 str^kja, 
f&r staynen i bergje staar. 

32. »HOyre de no mine brdanne tyaa, 
bott eg dikkon spyrja maa: 
kyaare yi' de no skipe passe, 
hell de yi' i bergje inngaa?** 

33. „HOyre du unge Hugaball; 
me yi' kje i bergje gaa. 



26 



%ie vi' helle ftkipe pasae, 

at dae reiser 'kje paa bylgja bloa.'' - 

34. D« va' unge Hogaball, 
sveiper han seg i skinn, 

saa ha 'en saa fager ei fotefter 
alt te dei jomfnivur inn. 

35. ^Her site de no de jomfnivur tfaa 

aa spilar mse guile dae r5de, 
kvaare vi' de no fygje mtd meg 
hell vera her te dikkos dode?" 

36. ^GiiUe se' gott aa spila miflB, 
som morg6s61 aa maane, 

saa unge va' me paa 'kons aldr som du, 
daa me her i bergje innkome. 

37. Guile ae' gott aa spila mae, 
som fiiglen paa Undekviste, 

saa unge va' me paa 'kons aldr som du, 
daa me okkos gleen miste.*^ 

38. Hugaball teke dei jomfrdvur tvaa, 
ville, hasfl brOanne sill' gj5yme, 
mae han rei seg I bergje inn, 
ville taka guile meire. 

39. Daa han kom seg I bergje inn, 
begynde base hesten te tala: 

„DaB skipe, du Hugaball siglde paa« 
no ae' dae langt litpaa have.* 

40. Dae va' unge HugabaU, 
han blei saa ille ivi or, 

han blikna som dae bleike lauv 
aa svartna som ei j6r. 

41. ^Tak no den blaA kaapa di 
aa brei unde hdvanne friel 
kjeme daa me pa«i gr5ne j6ri, .-, 
dae spyrst ov^r verden saa vie. 

42. Tak no den blaa kaapa M 

aa brei 'a unde min hdvl ^, 



27 

Baa maa du rie den breie i^r, 
som paa den gr6ne j6r," 

43. Dse va' unge Hugaball, 

ban teke sin best mae kransv 
dm vi' eg fyr sanningji seia, 
at bergje 8l6st i ein dans. 

44. D» va' unge Hugaball, 
ban teke sin best maB spore, 
dae vi' eg fyr sanningji seia, 
at bergje sl6st i ein logje. 

45. KuDgen ban stend i bdielofts-svalir, 
s^r seg litivi saa vie: 

„No s^r eg eitt skip paa bave fara 
aa ein kar uppaa besten rie.^ 

46. DaB va' no bass br5anne tvaa, 
•. dei styrde sitt skipe i land; 

*daB va' unge Hugaball, 
ban rei .den fyste paa sand/ 

47. Den eine biten gav ban besten sin, 
den are gj6re ban te reie: 
„Kome no mine brOanne tvaa, 

de yppe mae meg ein sveive!" 

48. Dae va' unge Hugaball, 
ban let sitt svaBre braa, 

saa boggje ban te sine brdanne tvaa, 
dei fait i lutir trjaa. 

y. ^ L. 2. fHdp; Landstad urigtig fmdt. 

V. 1. L. 2. rime (aabenti); Sangersken udtalte maaske snarere 
re me, som Moe bar. 

y. 8. L.2. enda gjdre den naatt; saaledes mig meddelt 
Moe: ende &c.; Landstad urigtig end& gjor&e deb n&tt. 

y. 7, L. 2. daganne tvaug; Landstad formoder ddgri tyaug. 

y. 11. L. 4. set sine kinni saa bleike. Af dette Udtryk 
ses, at Landstad i Nr. IX, y. 5 og Kr. XIII, y. 26 urigtig skriver 
sette sine kinn i bleike for kinni bleike. 

y. 12. L. 4. dr^^gslom; det tilsvarende Sted af yisen om Si- 
gurd Srein (I«Bndst Nr. IX, y. 7) har et Udtryk, som ligner mer 



38 

1 Lyd end { Betydning: d'e saa Tdndt i bl^^gtld gange. Jfr. 
foregaaende Vise, V. 7. 

V. 28. L. 2. mannar adde (eller mannar alle) adtalte Anne 
Lillegaard, saa og Moe ; Landstad nrigtig mannaradden. Egenilig 
skalde det vel, som ogsaa hos Landstad formodes, hede mennar 
adde. 

Mellem V. 25 og 26 synes at mangle Noget. Hugaballs Brddre 
er neppe de samme Kongssdnner som de, blandt hvem ban gik paa 
Legevolden (V. 9. 10). 

V. 81. L. 2. sigleraa; saaledes meddelt. Maaske' egentlig: 
segl i raa. — L. 8: str;fkja; saaledes meddelt ^gtigere strika. 

v. 48. L. 4. bergje sldst i ein dans; Sangersken mente, at 
det skulde sige: Troldene dansede af Vrede i Bjerget. Snarere er 
vel Meningen: Bjerget baeyede (dansede) yed Ridtet 

y. 44. L. 4. bergje sldst { ein logje; Sangersken trode, at 
Meningen var: Troldene var saa vrede, at de slog lid paa Bjerget^. 
Snarere er det vel at opfatte: Den vidnnderlige Hest for afsted, saa 
Alt om den stod i en LuOb ^■ 

V. 47. L. 2. gjdre, som. ogsaa Moe bar, opgav Sangersken 
mig som det ene rigtige. Efter Landstad bragte ban ber baade 
Ordet gav og gjdre. 

V. 48 ligedan bos Moe, kun i L.4: smaa for trjaa. Det 
mangier boi Landstad, som derimod bar fdlgende tre Vers: 

De5 yar nnge Hugabald 
ban kom seg ri&and i gdrS, 
de6 yar Serklands kongi 
tite fer bonom stir. 

De& yar unge Hugabald 
ban ristaS pi sylvbogde syerft: 
bot meinar dn Serklands kongi 
bot var da vel yer&? 

Halt no unge Hugabald * 

og still no du dit syer6, 

du skal ii hide jomfmga og Serklandi riki6 

du er de5 fulla veift. 



29 



Anne Lillegaard pttastod for mig, at hon ikkt Ijendte diite 
tre Vert. 



VI. 

Margjit aa J6n i Vaddel/6. 

Dette tikkerlig meget gamle Kvwde, har, laavidt vides, ikke no- 
get Tiltyarende i andre Sprog. 

Sagnformen er ikke tilfulde klar. De to KTinder, som kvad 
Yisen for mig, mente begge med Bestemthed, at Jdn i Yaddelfd var 
en T a sis e eller Bjergmand, hvilket dog ikke klart udtales i Visen 
•elv; mnlig indeholder Y. 9. 10 en Antydning deraf. Navnet Jon i 
Vaddelio minder om Navnet Sveinur i VeUlaliS i en fasrdisk, 
Logi i Vallarhlid i en islandsk, aldelea forskjellig, Yise, som sTa- 
rer til oen danske hos Abr. 126, den svenske hos Arw. Nr. 15*); 
Vaddeli (Yallelid) heder ellers on Qaard i Fyrresdal, Vaddi i Mo. 

Om Margjits Skjsebne blive vi avisse. 6, som kon dunkelt min- 
dedes Yisens Slatning, sagde, at bun ddde og at Brudemsendene kom 
efter med hendes Lig til Kirkegaarden , bvor Targ}ei havde ladet 
BOmene jorde; iben G vidste Intet herom og meddelte en hermed 
oforenelig Tekst Tr»kket med Targjeis opofrende Omsorg for 
Margjits Bdm findes, efter Meddelelse af Hr. Svend GrundtTig, noget 
anderledes i en utrykt dansk Yise. 

(Meddelt af a. Anne Skaalen L Mo. 6. Ingjebjdrg Sandyik i Mo.) 

1. Margjit h6 gjieter 1 U6 n6r, 
h6 blaes i forgylte honn; 
hOyrer 'a J6n i Vaddeli6, 
daB aukar haanom 8t6re sorgjir. 
DaB va' mi aa alii di, som jala her upp unde U<S. 



*) U«fpaa bar Hr. Svend Graodtrif gjort mig oprnmrkfoai. 



30 



2. Margjit h6 gjseter i li6 n6r9 
h6 blaes 1 forgylte pipe; 
hdyrer 'a J6n i Vaddell6, 
dse aukar haanom st6r kvie. 

3. Saa laag dei ih6p den naatti saa lang 
innmae kvaarannas ale; 

naatti lei aa s61i kom, 

dei skjiUdett xnas sorg aa krie. 

4. Safi laag dei {h6p den naatti saa lang 
paa kvaarannae arm; 

naatti lei aa s61i kom, 

dei akjiildest mse sofg aa harm. 

5. Heim saa kom h6 Margjit friiva, 
h6 klappa psa durakinn: 
^Statt upp Kristi tema mi, 

du dlepper meg fiilla inn!'' 

6. Ti saa tala h6 Kristi tema. 
ar 6ri saa bleiv h6 vrei: 

„Dse samer ingjo skj5ne jomfrAye 
aa gange paa sk6gji ei.^ 

7. „Eg £6t Tilt paa vidde hekS 
ikringam ein dyergenmni, 

men raar no Gud fyr minne fieren,* 
eg ha' snser 'kji heimte vimni.** 

8. Eg f6r vilt paa vidde hei6 
fkringum ein dvergestein, 

men raar no Gud fyr minne itereu, 
eg ha* snaar -^kji hitta heim." 

9. „F6r du vilt paa vidde heio 
ikringum ein dvergerunni, 

raar no Gud fyr dinne faareo, '■■ 
du hev vist herre Jon funni. 

10. F6r du vilt paa vidde hei6 
ikringum ein dvergestein, 
raar no Gud fyr dinne fseren, 
trd hene J6n va 'kji ein." • 






31 



11. ^Hdyrer du dse du Kristi teiiia: 
du tar 'kji mine sorgjinne binde; 
du hev s^ti dm fiVesdagjen, 
sveipte f heljelindi. 

12. HOyrer du dae du Kristi^ tern^: 
du tar 'kji mine sorgjinn' auke; 
du hev s^tt din foesdagjen, 
sveipte i heljelaukjen.'' 

13. ^Hdyrer du dae du Margjit fruva: 
eg sko 'kji di nO'i fore, 

men eg sko' fyr .'o Targjei stande, 
liksom du sj6v das vore. 

14. Hev eg noko fyrtala meg, 
saa gjer eg das no saa gjdnni: 
eg sko' eta upp 6ri mine, 
som s5te natakjOnnar.'' 

15. Heim saa kome dei bnimennanne, 
inkji ha' Uqu laati; 

bniri sit i bastogunne, 
as' vaate som ei kraake. 

16. Heim saa kome dei bnimennaniiey 
inkji ha' dei Men h5yrt, 

inkji va' lefsunue baka 
aa inkji stumpen steikte. 

17. Das va' daa han unge Targjei, 
han kom seg riand i gaar; 
liti st6 h6 Kristi tema, 

saa blitt dei 'a.fagnar daa. 

18. Das va' daa han unge Targjei, 
han glaapte seg att ivi haer: 
^Hori k' no h6 Mar^it frdva, 
som skroyte sko' minne faer?** 

19. ^HCyrer du das du unge Targjei^ 
hott eg seia deg vi': 

du a^' 'kji lagji du unge Targjei 
mte 'a Margjit rie. 



f • 



'%.'. 



32 

. -?■ .-■if'' 

20. H6 8b' kveisa unde bryst 
aa h6 inna svier; 

du ee' 'kji lagji du unge Targjei 
maB 'a Margjit rfe. 

21. Ho' 8b' kveisa uade bryst 
aa h6 inna verkjer; 

du 8b' 'kji lagji du unge Targjei 

ti stinge dine hendar i hennes serkjL^ 

22. «Pe gange inn i stoga de brdmennanae, 
de drikke mjO av skaall 

no vi' eg meg upp I hoielofti 
aa hOyre paa hennes maal.^ 

23. D» va' ban unge Targjei, 
ban sette sltt sv»r i stetti: 
„No forby eg mine mennar, 
dae sko' ingjen koina etti.*^ 

24. DaB va' ban unge Targjei, 

ban inn igjenom dynnanne gjenge; 
saa b^ ban ngii<^ moren^, 
saa gjere kvaar n^te drenge. 

25. Saa breidde'n upp dei dynunne 
baadi giUe aa blaa, 

saa bleiv 'en vari tvaa deilige sOnner, 
paa kvaare armen laag. 

26. Targjei laBte seg kvende kiss 
mae baan unde kvaare bendi; 
men dae va' Margjits stOste gle'i, 
at ingjen 'en Targjei kjende. 

27. Targjei laste seg kvende klae 
mae baan unde kvaare baand; 
Margjit sit i loynde lofti 

mae st6r siit aa sorg. 

28. Targjei stend unde kyrkjeveggji, 
maB drengjinne baai*e moll; 

dae va' Targjei inna klaees, 
torn eggjiane skaare holL "^ 






•* . 



>-^# 



33 



29. Targjei stend unde kyrkjeveggji, 
miB drengjinne moUi baare; 

dse va' Targjei Inna klaees, 
som eggjinne holli skaare. 

30. Dae va' no ban unge Targjei, 

ban inn igjenom dynnanne gjenge; 

31. Dae va' bo stolts Margjit, 
b6 spurde ette bonni dne. 
„Pre8ten 1 l5ynd6m krisna dei, 
dei sova 1 molli vlgde.** 

32. Vene va^ no besten den, 
ban sjave Targjei rei; 
endaa venare va' no den, 
ban akta sinne raoy. 

33. D» va' no ban unge Targjei, 
ban reiste mas sorg aa sdt; 
laus l5jrpe bnirebesten 

ette risvodd6 lit. 

Das va' mi aa alii di, som jala ber uppunde 116. 

I Omkvsedet trode jeg at hdre jalar for jala. 
V. I. L. 8 og V. 2. L. 8. a. hOyrer 'en Jdn. 
£n JfSndrixig af fOrste Vers er det hos Landst. S. 463. 12 
trykte Stev: 

Der hjalar eit viv i Ju8uli5, 

deb heve si y^nt eit lj<$d; 

de5 heve komi5 i hugin min, 

de5 geng der aller otor. 

De5 var mi og ink! di som hjala der under If&e. 
Ligesaa f6lgende Vers fra Sellgjord: 

Gftukjen ce' graa, ban gjel urn vaaren, 

jde ber ivi heie, 

dm l;fdde8t litf skdgjen te 'en Jdn, 

der gjeng ban aa veier. 

Dae va* mi aa alii df, som jala her uppunde lid. 
Der kvaedes dere lignende Stev, aom ikke staa i nsrmere For- 
bindelse med denne Vise. * 



* ^ 



34 

* ". 

y. 2. L. 4, a, aukar 'en stdr aorg aa kvit. 

v. 3 og 4 findes ligelydende i en svensk Vise (Arm Nr. 4S. 
V. 8. 4.). 

y. 5. L. 1. a, Dsd va' no hd Margjit frtiva. 

y. 5. L. 4. a. fuUe. 

y. 6. L. 1. d. D» ya' no hd Kristi terna* 

y. 6. L. 2. a. fyr dei dri. 

y. 6. L. 3. 6, sdmer. 

y. €. L* 4. a. paa skdgjen aa gange ei. 

y. 7. L. 1 og ellers. a. yiddan heL 

y. 7. L. 2 og ellers. 6. ikring. 

y. 7. L. 4. O. heimi funni* 

y. 7. L. 4. 6. komi. 

y. 7 og 8 findes ogsaa som lOse Stey hoa Landst S. S94 og i en 
ligelydende Optegnelse af J. Moe frafiidsborg; der Ijder tr^JeLinle: 

hdyr du d» du Kristi terna. 

De andre lignende yera nden Omkysd hos Landst. anf . St. maa 
ysere Leyninger af et andet Kysedeu 

y. 1 kun hos 6. 

y. 11. Lk 2 og y. 12. L. 2, 6. du yi* mine sorgjinne. 

y. 11.* L. 4 og y. 12. L. 4. b. 8b' syeipte. 

y. 13. L. 2. 5. din ndden. 

y. 14 kun hos a. L. 4. natakjdnnar; meddelt: nati^^j^^^^^* 

V. 15. L. 1 og y. 16. L. 1. a. No hOyrer eg dei brumennar 
koma. 

y. 15. L. 2. a. hey. 

y. 16. L. 2. a, inkji haya me luen. 

y. 16. L. 3. a. inkji heye me lefsnnne. 

y. 16. L. 4. a, inkji as' stnmpen steikte. 6. inkji Ijdti 
stdypte. 

y. 17. L. 4. a. hd ya* yael syOypt i maar. 

y. 18. L. 2. a. studde seg paa s£tt syter. 

y. 19. kun hos a. 

y. 20. L. 2. og y. 21. L. 2. b. aa saari hd (Datiy?) inna. 

y. 22. a. Hdyr de adde brumennar: 

gakk inn aa drikk mj6 aa yin ay skaall 

eg yi' upp i hdielofti ^. 

aa hdyre paa Margjits maaL 



^ 



* 



35 

V. 28. L. 2. b, sete — stettir. * 

y. 23. L. 8. b, saa forb;f ban h(ne briimennanne. 

y. 28. L. 4. b, dei maatt' inkji k. e. 

y. 24. L. 2. 6. dynni. 

y. 24. L. 3. a, helsar. 

y. 24. L. 4. a. adde n;^te drengjir. 

y. 25. L. 1. 2. a. Dae va' no ban unge Targjei, 

breidde av bldmstranne giile aa blaa. 

y.-27 kun bos a. b sagde, at der efter y. 26 maii|glede et 
yens om Bdmenes Ddd i Praestcgaarden ; derofter meddelte bun de 
to sidstei Linier af y. 81; saa skulde der fattea Noget, bvori der 
fortaltes, at Margjit dode og at BrudemaBndene kom efter med ben- 
des Lig; saa lod bun fdlge y. 28. 29. 32. 83 (eller de to sidste 
yen mnlig i omvendt Orden). ^ • 

y. 28. L. 3 og y. 29. L. 3. b, dse tikje ban no inna kines 

y» 30 kun bos a; de to sidste Linier mangle. 

y. 32. L. 3. 4. 6. endaa venare den, ban ba' akta 'le 
Margjit, sf eigjo mdy. 

y. 38. L. 12. b. Targjei rei 6 Margjitsgaren 

baadi mte sorg a a sd^. 
y. 33. L. 4. b, itteri svoddd; Kvsedersken erklserte itteri 
for gammelt for ette, men om svoddd vidste bun Intet at sige. 



vn. 

yten Lavrans. 

To Optegnelser ere f6r trykte i Landstads norske Folkeviser 
Nr. XXXyi*). 



*) Jeg bar hOrt Visen af de samme Folk, som Landstad, og kan da her 
meddele fdjgende Opiysninger om Varianten A. 

I Omkvfedet. flottd forklarte In^jeleiv Bamberg ved Kampplads. 
V. 1. L. 2. Ingjeleiv sagde borgjir. 
v. 3. V}2. lednittgen. 



^* 



36 

/ 

NsBr beslsegtet med ntervaerende Vise er, som Svend Grandtvig 
(Damn. gl. Folkev. U, S. 204) medrette intager, Laiidstads Nr. YI; 
ti at Beiarblakkjen er en af Dronningen, den onde Stifmoder, 
omskabt KongssOn, bestyrkes ogsaa af en utrykt norsk Qptegnelse 
fra Mo. 

Den fOrste af de her trykte Optegnelser bar i det Hele den 
rigtigste og fuldstsendigste Sagnform. Der fortslles i den: Stiimo- 
deren forskaber liden Lavrans unge i Uesteham; for at ddlge det^ 
kvieler iRm fdrst (understdttet^ af sin Teme) en anden Smaadfeng i 
Svanedun og siger saa Kongen, at det er liden Lavrans unge, Bom 
er d6d. Han byder da at hugge Sdnnens Lig i to Stykker/og saa 
vise ham Underkroppen (Foteluten): Oinene vil han ikke se. — 
Disse Tnek ere forvanskede eller tabte i de Ovrige OptegneUer, som 
sig^ at Sdnnen fdrst kvsBles (isegges) i Svanedun og siden fonkabee 
i Hesteham. 

Yed Slutningen synes det Rigtige at vaere bevaret i B, hvor 



V. 3. L. 4. taka lande I vara. 
V. 6. L. 4. aa vakte gall aa fe (ikke: fer meg). 
V. 7. L«2. Det meDingsldse og vakte er atretic til: at (aa) vakte. 
Y. 8. L. 4. a a st^^re'n saa ikring landi. 
y. 11. L. 1. danske konungjen. 
V. 12. L. 2. llten smaadreng. 

V. 12. L. 4. a a set 'en paa stalJen inn. Landstads Tekst i dette. 
Vers synes bedre. 
V. 18. L. 3. eg IB* vane. 

Efter V. 19 kvad Ingjeleiv fAlgende Vers: 1^ 

(20.) Die va' danske konungjen, 
han gjekk i stallen inn. 

* * ♦ 

(21.) »Eg sko' silkje aa skarlakje 
unde dio salen skjera, 
vi' du friiga Sigar6s 
imorgo te kyrkja bera." 
(22.) Te svara ville fldte folen, 

han renner dei taarir paa kinn: 
„He]]e vi' eg bera deg, 
som »' kjiere faeren min." 
V. 20. L.2. han renner dei taarir paa kinn. 
V. 24. L. 2. upp av ein mann. 



37 



det heder, at Dronningen ved Slag af sin Tryllestay omskaber tre 
Mennesker, Kongen, hang yngste Datter og Lavrans, til Bjdme. De 
dvrige Optegnelser novne her kan to Mennesker, hyorved A maaake 
mener Kongen og hans yngste Datter, C og Landstads to Opskrifter 
derimod tydelig Kongetn og Lavrans. 

Ingensteds har jeg fundet noget Spor, som kunde bestyrke Svend 
GmndtyigB meget rimclige FormodningXDanm. gl. Folkey. II, S. 156), 
«t nfBrvsrende Vise har Tsret videre fortsat og da har fortalt om do 
i Bjdmeham tryllede Menneskers Forldsning. — Alle, 00m har kvasdet 
Yiaen for mig, bensegtede dette: dis&e forskabte Mennesker, sagde de, 
gas den Dag i Dag om som Mandbjdme og sdge at tage Bamet af 
ModenUv for atforlSses (jvfr. Landstad, 8. 838). 

I C kaldes Stifsdnenn Lavringsonen, hvoraf Afaendringerne 
Layranssonen {BD) og Lavrans unge (A. Landst. A og B) 
tynes opttaade; Navnet er maaske laant fra Folkebogen om Kong 
Lanrin (jyfr. Kong Lavring i ^ventyret Lillekort hos Asbjdmsen og 
Moe, 2den Udg. Nr. 24). 

A. 

(Efter Sang af Hseige Aarmote i Mo.) 

1. Eungen fester SIgar6s 

aa flyt hsena heim unde borg, 
ban auka liten Lavrans unge 
baadi angest aa sorg. 
lAtte tungunne dei bera mannen vie. 

2. Eungen fester Sigar6s 
aa flyt hsena heim unde lie, 
ban auka liten Lavrans imge 
baadi angest aa kvie. 

3. Inn kom rike Sigar66 
gulli av hsena gl6r; 
vent saa va' da3 skjiikm6rsevni9 
va' dae 'kji svikabl6. 

4. Inn kom rike Sigar6s, 
glima h6 som gull; 
vent saa va' die skjdkmorsevni, 
va' dse 'kji svikafiilt. 



^K- 



i*-. 



38 

5. ^No sko' me taka smaadrengjen 
aa kjdye'n i svanadoni, , 
forskapa saa Uten Lavrana unge 
6t6 ain fais t6ni.^ 

(Saa fortaBller Dronningen Eongen, atLavrans er d6d. Han sigcrda:) 

6. ^De taka liten Lavrans unge 
aa hOgge'n i lytir tvaa, 
saa syne de meg f6telutenl 
men augo vi' eg^ji sjaa.^ 

7. Saa sI6 h6 ti mas ufsegreipi 
i den sama stund: 
„Du sko' bMve ein vidde foli 
aa springe 1 grOne lund.* 

8. Kungen sille ti kyrkje rie 
einom morgostund, 
daa saag 'en vidde £lj6te folen^ 
ban sprang i grone lund. 

9. Dae' va' danske konungjen, 
ban tala ti sveinar smaa: 
„De taka meg vidde flj6te folen 
aa legge meg beisli paa!'' 

10. „Nei db gjer inkji av dine sveino 

anten ein bell tvaa 

taka vidde flj6te folen 

aa legge beisli paa/ j^ 

It. Burt gjekk danske konungjen, 

klappa ban folen paa bak; 

daB va' vidde flj6te folen, 

daa sto 'en baanom spak. 

12. „No sko' de sekje folen paa stadden 
aa gjeva 'o b5y aa konn; 
eg vi' meg i steistoga 
drikke mj6 av sylvehonn. 

13. No sko' de sekje folen paa stadden 
aa gjeva 'o b5y aa baam; 
eg vi' meg i steistoga 
drikke mjo av sylveskaab** 



39 



14. „Eg trivst inkji paa staddi stande 
aa eta hOy aa konn; 

dse ya' admri { fa'isgari 
drikkc mjO av sylyehonn. 

15. Eg trirst inkji paa staddi stande 
aa eta hOy aa haam; 

dse ya' sOmri i fa'isgari 
drikke mjQ ay sylyeskaal. 

16. Hoyr da Uten smaadrengjen, 
du se' min nseste kunni: 

maa eg drikke ay eyre brunniy 
der ligge guU paa grnnni? 

17. Hdyr du liten smaadrengjen, 
du se' mIn nserskylde frender: 
maa eg drikke ay eyre brunni, 
som renne dse yatni reine?"* 

18. wJa hOyr du yidde flj6te folen: 
du maa dae gj5nni fyr meg; 
men spyr h6 dae firdya Sigaros, 
saa forskapar h6 meg.^ 

19. Inn kjem Uten smaadrengjen, 
sele ban der ifraa: 

«Flj6te folen, paa staddi stcnde, 
po talar 'en mannemaal. 

20. Flj6te folen, paa staddi stende 
ban talcu: baa reint aa skjsert; 
saa Isete dse { tungunne hsiss, 
som dae unge Layrans «'•** 

21. Ti syara rfke Sigar6s: 
dad mone slett inkji yera, 
sjaye let-h6 Layrans unge 
moUeklaei skjera. 

22. ,Ja sjaye let eg 'en Layrans unge 
moUeklasi faa, 

men das bliye saa mangein i syeyni syikjcn: 
saa kalle se' kyenderaa.^ 



40 



23. Ne gjekk danske konungjen 
aa ville lye paa; 
(laB va' 'kjl anten ev hell 8Bvi ti, 
at folen ban tala daa. 

24 nEg sko' lata skniv aa skariakji 
unde din soylen skjera; 
saa sko' du fniva SiganSs 
Imorgo ti kyrkje bera. 

25. Eg sko' lata skrdy aa skariakji 
undo din sdylen snie; 
imorgo sko' h6 frdva Sigaros 
paa deg ti kyrkje rie.^ 

26. <„Du tar inkji skriiv hell skariakji 

unde min sOylen snie; 

h6 »' inkji v»re fhiva Sigaros 

paa meg ti kyrkje rie. 

27. Vi' du skrdv aa skariakji 
unde min sOylen skjera, 

saa ber eg daa belle min ssele faircn, 
sko' dse daa noko vera.** 

28. Inn kom vidde fljote folen 
aa fall ban paa si' kne: 
^Tregar du inkji Sigar6sy 
at du forskapte meg?^ 

29. „Jau saart bev eg dse trega 
aa saart bev eg das angra; 

eg sko' stnike ay deg folabamen 
aa sj6y ikring laandi gauge. 

30. Hdyr du danske konungjen, 
hott eg bee deg: 

maa 'kji den yngste d6tte di 
ikring laandi fygje m» meg?^ 

31. Ti svara danske konungjen, 
daa monne han aat '» frOyne: 
„Du ya' fiiUa boste stygge 

ti gauge ikring laandi eine.** 



41 

32. Saa sl6 ho ti maB u&egreipi 
i den sama stund: 

«De sko' blive tvaa vidde bjdnnir 
aa gange i grOne lund."" 

33. Saa 8l6^ ti maa ufsegreipi 
i die sama bragdi: 

„De sko' blive tvaa vidde bjOnnir 
aa skrie framti mse haddir. 

34. Saa lengji sko' de bjOnnir vera 
paa vidde skKgji gange, 

ti de taka baani 6 m6'i8magji 

aa fOr das upp ti manni. 

Lette tungunne dei bera mannen vie. 

I Omkviedet udtalte Kvsedersken tydelig lette tungunne, hvil- 
l^et jeg ogsaa hdrt af Andre. 

V. 3 h5rte jeg af en Kone i Mo saaledes : 

Inn kom frtiva Sigaljd, 

gulli av hsena gldddc; 

dae va' vent nok BkjdkmdrBeyni, 

va* h<5 inkji falsk i rdtd. 

Lette tunge bere mannen saa vfe. 
V. 10. Kvaedersken mentc, at det er StifmoderenB Ord. Snarere 
■igpr en af Svendenc dette. 

y. 21. L. 8i Bjave; burdc vel hede sjdv. 

y. 23. L. 3^ nvi ti; saaledes meddelt, eller maaske soyiti, 

y. 30. L. 3. di (aabent i) udtalt nsBSten som de. 

y. 83. L. 2. dse; jeg trode at hdro dei 



B. 

(Efter Sang af Konen Anne BruhaBr i Mo.) 

1. Kungen fester 'a Sigar6, 
ban flyt 'a heim undc haddi, 
aukar 'en liten Lavranssoncn 
siitir aa sorgjir snjadde. 
Kungen ban rie saa angersfull utav slotti. 



42 



2. Inn saa kjeme ho Sigaro, 
dse gull av liaena gl6r: 

du va' saa vent eitt skjukm6r8evn], 
va' du 'kji 8Yikabl6. 

3. H6 tek 'en liten Lavranssoden 
aa legg 'en i syanad6n, 

saa kasta h6 paa 'en fblahamen, 
iti sftt faers t6n. 

4. H6 tek 'en Hten Lavranssonen 
aa legg 'en { svanakiste, 

saa kasta h6 paa 'en folahamen, 
saa ingjen litav dae viste. 

5. Kungen ville lit aa veie hind 
liti den morgostund, 

saa fiann han paa den fljote foli, 
som loype saa laus f lund. 

6. Eungen let gjera manngaren, 
han fljotan folen vilF fange; 
han gjore'n spak paa lislom bill, 
han ette kungen vill' gange. 

7. „De sekje den folen paa stadden 
aa gjeva han hdy aa konn, 

alt mae eg gjenge i 5lstoga 

aa drikke av sylvarhonn! ^ 

8. De sekje den folen paa stadden 
aa gjeve han hdy aa haam, 

alt mse eg gjenge { Glstoga 
aa drikke av sylvarskaal!'* 

9. „H(>yrer du dse, du liten smaadrengien: 
du gjere dae av di aere: 

du gjeve meg vatn 6 evre brunnen, 
som dfe renne das skjaBre!** 

10. Inn kjem liten smaadrengjen, 
seie har der ffraa: 
„Folen, uppaa stadden stende, 
han talar das mannemaaL 



43 



11. Folen, uppaa stadden stende, 
saa syrgjeleg monne ban rOc; 

eg tikje, das last { haanoms hausen, 
som liten Layrans dse vOre.^ 

12. Eungen gjekk at stallhdsc, 
ville lye paa folamaal; ^ 
dae va^ 'kji anten ev hell stev, 
at folen ban tala daa. 

13. „Eg sko' skrdv i skarlakji 
unde din salen skjera, 

vi' du frdya Sigar6 
imorgo ti kyrkja bera." 

14. ^Du tar Inkji skniv { skarlakji 
unde min salen snie; 

alii sko' fr&va Sigar6 
paa meg ti kyrkja rie. 

15. Inkji vi' eg friiva Sigaro 
imorgo ti kyrkja bera^ 
men eg bere belle fa'i min, 
sko' dad no noko vera.^ 

16. Inn saa kjerae danske kungen, 
das rann taarir paa kinn: 
„Tvy saa vorre deg Sigar6, 
forskapte du sonen min!^ 

17. ^Saa saart monne eg das trega, 
saa saart monne eg dae angre; 
eg sko' taka av 'en folabamen 
aa sj6v ikring laandi gange. 

18. HOyr du das du danske kungen^ 
bott eg talar ti deg: 

du laBte den yngste d6tte di 
yandre ikring laandi mas meg!^ 

19. Das ya' no den danske kungen, 
ban sl6 si baand i b6r: 
^Hoste stygge as' du SiganS 

ti yandre ikring laandi 0J6y.^ 



« ■ 



44 

20. H6 slo ti dei mae tussegreipen 
liti den sania stund; 

ho skapte dei { tri vidde bjonnir 
ti laupe der laus i lund. 

21. Ho skapte dei i tri vidde bjdnnir 
i grdnan lunden at gange, 

ti dei teke baani 6 m6ersmagji 

aa for das upp ti manni. 

Kungen ban rie saa angersfuU litav slotti. 

Omkvsedet bar Landst. A rimelig i en rigtigere Form: Kungjen 
trega sftt giftarmaal, rei seg angersfull litav flottd. — 
Den Mand, fra hvem jeg har Opskrift C af nflBrvsBrende Vise, bmgte 
i Visen om Ivcn Erningsonen (Landst. Nr. XUI) vekselvis OmkvsB- 
dene ^Kungen tregar 'en giftarmaali, saa ri 'en fram ette 
flottd'' og jySterke Iven rfe saa glatt igjenom borgjir.'' 

y. 1. L. 1. Formen Sigard brugte ogsaa en Kone i Skafsaa. 

V. 6 bier af Kvsedersken gjentaget med forandrede Rimord: 
fekk cv) gjekk. 

V. 20. L. 4. En Kone i Skafsaa kvad : aa eta dse gras i lund* 

V. 21. L. 2. En Kone i Skafsaa: aa eta dae gras mae tanni. 



c. 

(Efter Sang af Olav Ansteinson Syning i Mo.) 

1. Eungen fester Sigar6s ♦ 
aa flyt haona heim unde lie, 

dae auka liten Lavringaoncn 

mykji angest aa kvie. 

Lette tungur dei bere mannen saa vie. 

2. Eungen fester Sigar6s 

aa fiyt haana heim unde borgjir, 
daB aukk Uten Lavringsonen, 
mykji angest aa sorgjir. 

3. Saa t6k ho liten Lavringsonen, 
h6 kjOvde'n i svanakiste, 

saa kastar h6 paa sdylen aa hestehamen; 
kungen deray 'kji viste. 



45 

4. Saa t6k h6' liten Lavringsonen 
aa kjOvde'n i 8yanad6n, 

saa kastar h6 paa sOylen aa hestehamen 
aa forde ban 8kj6tt 6 toni. 

5. Dae ya' danske konungjen, 
ban ville no av aa yeie, 

daa fann 'en fat paa den flj6tan folen, 
ban l5ype laus i beii. 

6. Dse ya' no ysel dei femten mann, 
dei fenge 'kji folen taka; 
kjeme fram daneke konungjen, 
ban stryk uppfta folabak. 

7. yj)e set inn mln fij6tan folen, 
de gjey ban konn aa bOy! 
mse eg gjenge upp { bOgelofti 
aa drikke rose friiyur aa moy.^ 

8. „Hdyrer du dad du liten smaadreng, 
du as' min nasste kunngji: 

du teke yatn oma fyr adde bestanne, 
daB reine yatni 6 brunnil'' 

9. Inn saa kom den Iften smaadreng 
aa ban sa' tiend ifraa: 
^Fljdtan folen, me femga igaar, 
ba^ talar mannemaal.^ 

10. Das ya' danske konungjen, 
ban ner i s^en gaar, 
d'as' 'kji anten asy bell asyi, 
at folen ban talar daa. 

11. yj&g sko' skrdyi aa skarlakjen 
unde din sOylen slgera, 

yi' du imorgo mi skjdne jomfrdye 
ti kyrkjunne no daa bera. 

12. Eg sko' skrdyi aa skarlakjen 
unde din sdylen snie, 

maa imorge mi skjdne jomfrdve 
ti kyiigunne paa d^ ria«*^ 

i 



46 



13. ^Um du Iset skrdvl aa skarlakjen 
unde min sOylen snie, 

saa maa no inkji di skjdne jomfnive 
ti kyrkjunhe paa meg rie. 

14. Um du Iset skruvi aa skarlakjen 
unde min sOylen skjera, 

saa ber eg daa belle min ssele faer, 
um dae sko' noko vera." 

15. Dae va' danske konungjeuy 
dei taarinne rann paa kinn: 
^Gud forlaate deg Sigar6s, 
forskapande sonen mini'' 

16. H6 la' ti 'en mae tussegreipen 
alt i den sama stimd: 

„De sko' vera tvaa augnebjonnir 
aa skrie i grOne lund. 

17. H6 la' ti 'en mae tussegreipen ^ 
alt i den sama ti: 

„De sko' vera tvaa augnebj5nnir 
aa skrie i gr5ne li. 

18. Aa de sko' 'kji blive atte ti manni, 
fyrr de teke baani 6 m6irsmaga 
aa for dae upp ti manni.'* 

Lette tuDgur dei bere mannen -saa vie." 

I Omkvsedet er jeg ikke vis paa, om Kvsederen sag^de Ictte 
tungur eller IsBtetungur. 

V. 18 er forvansket; de oprindelige %o fdrste Linier ere glemte. 



D. 

(Eftcr Sang ai Konen Tone (Tomy) Vistadbakkjen i Mo, fddt i 

Skafsaa.) 
♦ ♦ ♦ 

(1.) „Saa likar eg f kungsgaren 
' ! ' vokte gull aa fe, 

« :y va' 'kji liten Lavranssonen^ 

me siir loUe dub okkos kne/ 



t 



47 



^2.) Saa Ukar eg i kungsgaren 
vokte gull aa j6r, 
va' 'kji liten Lavranssoneiiy 
me siir luUe mae okkos dynir.** 

(3.) »Me sko' taka Lavranssonen, 
kaste'n i ^orad6n 
aa skapa paa 'en folahamen 
aa styre'n at rosenslund.^ 

(4.) nGu forlaate deg Sigar6sl 
hos8 kjeme du slfkt ti gjera? 
D'ae' no kungjen ti sorgji gjera 
aa 8J6v deg ti angest aa tregji/' 

(5.) H6 sl6 ti haena inse tussegreipen, 
unde hoggji h6 maatte liite: 
„Gjer inkji du, soni eg deg seie, 
dl arge, leie piite!" 

(6.) Saa t6k dei 'en liten Lavranssonen, 
dei kasta'n i Q6rad6n, 
dei skapte paa 'en folehamen 
aa styrde'n at nSsenslund. 

« • 
(7.) «HOyT du Danarkungjen, 

du gjere meg ingjen vandil 

eg sko' taka Kari, tema mi, 

aa aj6y {kring laandi gange.^ 



(l.) Jfr. Landst A. V. 7, hvor det ligebetydende sulle staar. 
Heller ikke jeg skjdnner Udtrykket. 

(5.) For piite Btaar mindre rigtig i Visen om Iven Emingjen 
(Laadst. Nr. XIII), V. 28 ptike, hvor jeg har h6rt tiite. 



K 






^ « 



48 



> ♦ 



■r 



vra. 

Venil Mva an Orhnbedrdsi. 

m 

Denne Vise kjender jeg kun i den ene her trykte Optegnelse. 

Den bserer belt igjennem et gammelt og segte nordisk Praeg. Flere 

af dens n^thiske Tmk gjenfindes i andre nordiske Viser. Ligesom 

Stjfinoderen her truer med at forskabe Stifdatteren i et ^alintre,^ 

^ saaledes handler en .Ym, der er kjendt i Sverige (AJz. Nr. 87) og 

i Danmark (Danm. gl. Folkev. Nn 66), om en Jomtm, som af sin 

(SCifq^der er omskabt til en Lind. — At Bjergtroldene ro i Jem- 

baade, -^ en Tro, som ogsaa er udtalt i Eappen Iddugjens (Landst. 

. Nr. It) o|[ i Raamunds (Landst Nr. XYI) Vise. 

Stifmoderens Nai^ Drimbedrdsi har vel egentlig yseret ment 
som Appdlativ: den hovmodige Evinde (af oldn. dramb, drembi, 
Hoymbd, og drds, der endnu hdres i gamle Vers). 



(Efter Sang af Eonen TorbjOi^ Haugjen i Skafsaa.) 

1. Kungen ri unde Juskeheiiy 
hap rfe mse raue penii69 
fester han 'a Drimbedr68i, 
han flyt hsena heim 6 berg6. 

Kungen tregar han giftarmaali saa lengji. 

2. Uti stende Drimbedr68], 
fagnar no h6 si fier: 

„H6yrer du dse, du Venil friiva: 
ky{ se' du saa iddi klsedd?"" 

3. „Eg se' utig i aldrom mi', 

eg helle meg inkji saa skarti; 
dei kjeme flakkandes jennbaatanne 
aa belanne nok saa svarte.*' 

4. „D8B hoyrer eg paa deg, Venil fniva, 
at du vi' min br6ren vande; 

eg ska' skapa deg i eitt alintre 
paa yidde j§6ren stande. 



49 



5. Eg ska' flkapa deg i eitt alintre 
paa vidde ^6ren atMidey 

da ska' 'kji grOne toppar bera, 
inkji lOy paa j6ri fadde." 

6. Ti saa svaara smaadrengjen, 
ban st6 inkji langtifraa: 
^Badri le' ban Jiirilie, 

som Venil frdva ska' faa.** 

7. ^Eg ska' skapa ban Jiirilie 
i ein gangare graa; 

ban ska' saa lengji gangaren vera, 
Bom verpi paa vigde voUen staar.** 

8. Dae va' no b6 Venil {hiva, 
b6 va' no skj6t i dii, 

brenner b6 upp dae vlgde verpi, 
saa logjen den leika vie. 

'9. ^£g »' ung i aldrom mi', 
eg fere saa traue ti dOy; 
eg vi' belle unde Juskebeii 
vera unge jotuls mOy.'* 

10. Das va' no dei smaatroddi, 
dei va' saa skjote i raa, 
dei fOrde Venil i brdreklaei, 
uttapaa skinni graa. 

11. Dei fOrde Venil 1 bnireklsBi, 
uttapaa skinni graa, 

saa t6k dei fat paa jennbaatanne, 
dei rodde inn i bergji blaa. 

12. Dae va' no dei smaatrodcH, 
dei tok baena Venil mae velli; 
beimte kom bennes saele foiren 
i das sama kvelli. 

13. Dae va' bennes saele fairen, 
ban inn igjenom dynni steig: 
,,Hor ae' no mi saele dotteci, 
som plagar fagne aaeg beihi?^ 



50 



14. Ti saa svaara smaadreilgjen, 
han st6 inkji langt ifraa: 
„Venil f6r imde Juskeheii, 
vera ange jotulfl maal.^ 

15. H6 vrei hovui av smaadrengjen^ 
saa bl6i dse spratt paa skinn: 

^Dfe ska' da hava, du vesaalskadden ! 
som lyge fyr herren din. 

16. H6 t6k seg ein liten baat, 
h6 r6dde seg lit fyr sjaa; 
h6 vill' feskjen fiskjen 

fjr sin saele fairen faa. 

17. H6 r6dde seg i ein Uten baat, 
h6 rodde seg lit paa hav; 

Gu lat inkji lilykka vera AflBril 
h6 r6dde seg 1 kav.^ 

18. Dei drakk unde Jaskeheii 
Ysel { dagar tvaa, 

dei kunna alii 6ri 
ay bniremunnen faa. 

19. D» va' unge jotul, 

han gjenge fyr sin tnoder at staa: 
„Me kann alii 6ri 
av bniremunnen faa.^ 

20. „Du tak tolv merker rOde gull, 
du renn dei i ei skaal, 

aa drikk saa ti di unge bnirl 
saa aukar vsel hennes maaL"^ 

21. Han t6k tolv merker rOde gull, 
han rente dei i ei skaal 

aa drakk saa ti si unge bnir, 
saa auka daa hennes maaL 

22. Um saa tala den unge bniri 
i ben^en, der h6 sat: 

„Dei bnikar 'kji saasaa bnirehiisi^ 
der eg ae' letta ifraa. 



51 



23. Saa brdkar me brdrehiisi, 
der eg 8b' astta ifraa, 
inaapaa rent maB rughaame, 
ovapaa tekt maB tak.^ 

24. S6me f6r av at sk6gjen hogge, 
s6me av aa ilette tak; 

saa gj6re dei upp das bnirehiisi, 
baadi vasl aa snart. 

25. Dae va' no W Venil fhiva, 

h6 gjenge fyr unge jotul aa staa: 
„No siir eg vera baa gla aa kaat^, 
muaatte eg skjenkje no.^ 

26. DaB va' unge jotul, 

klappa haBna paa hvide kinn: 
^Eg flutte deg 'kji imde Juskeheii, 
at du sille vera skjenkjaren min.^ 

27. Um saa tala hass gamle m6iriy 
h6 sat paa ein rOde gullst61: 
„Han maa 'kji klappe liti kinn, 
den som inkji hev handehov." 

28. DaB va' no h6 Venil frdva, 

h6 skjenkte den mjiQen «a bar; 
fyste 8oyn» brdgomen, 
sea adde dei, der va', 

29. Fyste sette h6 elleti i den eine kr6i, 
sea i den are; 

saa t6k h6 maB seg smaadrengjen sin, 
ho skanda seg snart av gari. 

30. Smaadrengjen set h6 i fremri stavned, 
seg sj6v fyr aarinn aa r6, 

saa sveinelause f6r Venil firdva 
igjenom den myrke i3<ir. 

31. Um saa tala smaatfoddi 
paa nesi, der dei sat: 

„Kri fere Venil saa sveinelause 
igjenom das myrke hav?^ 

4* 



5S 

32. ^Di fer eg saa sveinelause 
igjenom dse myrke hav: 
tie troddi tyttuge, 

dei fOrde meg hit ein dag."" 

33. Dae va' no h6 Venil jfriiva, 
h6 inn igjenom dynni steig, 
dse va' hennes sasle fairen, 

-ban upp im6t h»na reis. 

34. Dse va' hennes ssele fairen, 
han fedder taarir paa kinn: 

„Gu gjeve, du ha 'kji kasta hovugulli 
aa tekji atte kvlte linl" 

35. Ti saa svaara smaadrengjen, 
han st6 ihkji langt ifraa: 
„Venil le' ei mOy saa klare, 
som daa h6 f6r herifi*aa.^ 

36. „H6yrer du daB min saele fairen, 
hott eg no bee deg: 

slaa du di droning paa kjeften! 
saa forskapar h6 inkji meg."" 

37. Han sl6 ti si droning paa kjeften, 
saa ho datt dO ti j6r; 

upp reis unge Venil j&niva, 

saa hjarteleg h6 16. 

Kungen tregar han giftarmaaU saa lengji. 

Oinkv8Bdet er vflBsentlig det samme som i Landst. Nr. XXXVI. 
A; jyfr. Anna, til frgd. Vise B, 

V. 1 gjenfindes nttsten ligelydende i Landst. Nr. XXXVI. B 
(ogfuia fra Skafsaa). 

V. 2. Venil; skriyes vel rigtigere Venill (jyfr. V&aalilla i svenske 
Viser.) 

V. 8. L. 1. mi' ]6d for mig som me. 

V. 5. L. 4. fadde, saameddelt. Maaske fedde, derdog ikke 
giver Rim. Mnlig have fjdrcs^jdr egentlig yseret Rimord. 

V. 6. L. 1. JtiriHe; saameddelt. Maaske Gjtir (Gyr&r) i Hi. 

V. 8. L« 2. i dfi; Sangersken forstod det ikke. Maaske i di 



53 

Mellem V. 8 og 9 synes at mangle et Vera, som har indeholdt 
nye Trasler af Stifmoderen. 

y. 15. L. 8. yesaalskadden. Maaskerigtigere yeaaalkraddeii. 

y. 20. L. 2 og y. 21. L. 2. dei; meddelt den. 

y. 27. Jfr. Gongn-Bdlvs-kvieSi (fsBrOiike Kvasder Nr. 16), y. 78. 

y. 28, L. 2. aa bar; meddelt hd bar. 

y. 84, ^Saavidt som ^Kjaprnpeyisen*' Btnekker sig, nmmer den 
« Hovedguldet^ over det udslagne Haar som den rene MOs S»rkjende" 
(Sv. Grandtvig, eng. og sk. Folkev. S. 2i0). 

y. 84. L. 4. lin lod for mig Bom len. 



IX. 

Ravnen bere bo. 

Det er tttrilsomt en meget gammel og msBrkelig yite, hvoraf 
her BrndBtjkker meddeles. Disae ere desvierre for faa og ufuldBtaendige 
til at Sagnformen i sin Uelhed nogenltinde kan bestemmea. Det er af 
de forskjellige Optegnelser klart, at sserdeles Meget maa viere bortfaldet. 

yisen ved jeg ikke at have fundet nogensteda ndenfor Tele- 
marken. — Lignende mythiske Forestillinger fremtnede i yisen om 
Ravnen og Blakken (Landst. Nr. Lyil. LyiII), som ogsaa kjendes 
paa FsBrdeme, Island, i Sverige og Danmark. yidere kan mindes 
om den danske yise om yalravnen (Danm. gl. Folkev. No. 60), 
hvorfra Navnet „vilde valravn" i vorB, y. 2 er optaget. I begge 
disse yiser er Ravnen, ligesom her, en forskabt RongssOn. Nsermest 
ligger en liden, vistnok ufuldst»ndig dansk yise „Ravn f5rerRuner^ 
(Danm. gl. Folkev. Nr. 61), hvor Mailille i Ravnens Elo skriver 
Runer,. med bvilke ban flyver til hendes Fiestemand; denne er dog 
neppe den samme som vor. 

Mserkeligt er det, som i B meddeles om Ravnens Brddre. Den 
ene er forskabt til en Lindorm; det samme forekommer i en dansk 
og svensk yise (Danm. gl. Folkev. Nr. 65. Afz. Nr. 83), og i en 
akotsk Alison Gross" (Jamieson II, 8. 187), samt i Folkeseventyr. 
Mere sseregent er det, at den anden Broder er omskabt til en hvid 
Sten; noget Lignende ved jeg ikke at bave fundet i andre nordiske 
yiser, men vel i Sagn og JEventyr. yisen maa ogsaa bave fortalt 
om de tre BrOdres ForlOsning. 



54 

Underlig nok forekommer MOons Navn i tre Optegnekwr afveks- 
lende i to Former, en kortere og cu IsBngere: Asali (Asalillf Ha- 
salO og AaaliborgjL Man kan vel sammenllgne, at Fjrdjfja i den 
Bvenske Vise om Hlammerhentningen (Arw. No. 1) kakles Froyenborg, 
og at en dansk Viae (Danm. gl. Folkey. Nr. 44) kalder en M6 
Hyllandaborg, Bom i den islandake Sage, der behahdler flonmne Mmn»f 
heder Hildr. 

A. 

(Efter Sang af Hsege Aarmote i Mo.) 

1. „Eg hev saa v6ndt i hovdi me, 
eg veit inkj], kven dae velle, 
um eg legg alii saa aug6 isama, 
saa faer eg 'kji svevnen helle." 

2. ^Hey du saa y6ndt i hovdi de, 
du gjet inkjl huga halli, 

saa kaup deg gull aa rimesteine 
aa send dse av mas rayn6!^ 

3. „HOyre du das, du vidde ravne, 
fuglen uppaa tre: 

vi' du bera bo tl Asaliborgji? 
beste saa trdr eg de.^ 

4. Ravnen sette'n §6r 1 veri, 
fiauk 'en ivi hay, 

alii naatt hell lj6se dagjen 
han seg kvfldi gav. 

5. [Alii naatt hell lj6se dagjen 
han seg kvfldi gav,] 

fyrr hell han kom at biiri das, 
som Asali fniva va*. 

6. Das ya' daa den yidde raynen, 
sette seg f hOielofts svalar: 
„Statt no upp du Asaliborgji! 
eg Ijster mas deg tala.^ 

7. „Eg hey saa lengji i lofti legjiy 
aa mykji saa hey das hendt, 
men aS hava vidde ravnar 
boinne ti meg sendt.^ 



65 

8. Saa tdk ban upp dee lyklekippi 
aa kasta i Asalis fang: 
^Dfitta sendte deg unge Aire, 
saa se' bass skiringsnavn.^. 

9. ^Ja du here bo'i ti uoge Aire 
aa dae uppaa mi' vegnp, 

at bev 'en buge aa yilji ti, 

saa fester ban frdva gjdnni.^ 
10. Bavnen sette'n lg5r f veriy 

fauk 'en ivi bay, 

all! naatt bell Ijdse dagjea 

ban seg kvildl gav. 
If. {Alii naatt beU lj68e^dag]en 

ban seg kvildi gayj 

fyrr bell ban kom at buri dse, 

som unge Alve va'. 

12. Saa sette ban seg paa loftssvoli, 
sk6k ban sine vengjir: 

^Saele se' du unge Aly^e 
fyr tiend, du bev fengji. 

13. Eg sko' bera deg bo'i ifraa Asaliborgji 
aa dae uppaa bennes vegne, 

at beve du buge aa vilji ti, 
saa fester du frdva gj5nni.^ 

v. 1 kv»de8 ofte som lOst Ster. Saaledes hOrte jeg det af 
Torbj6rg Haugjen, der bar meddelt mig Optegn. B af denne Vise, 
med nogle Atendringer : i L. 1 : hovui mitt; L. 3: mf augd fhdp; 
L. 4: 8 ova. Torbjdrg mente med Beatemhed, at dette Vers ikke 
hOrte til den her foreliggende Vise. — Som Idst Stev er dette Vera 
ogaaa trykt hoa Landat. S. 896: 

Eg hev ai vont i hovuMb 
eg veit inki kv^i de5 vdd, 
urn notti d«i er aldri ad lang 
ad f«r eg 'ki aova hell. 
Af en Mand i Yinje hOrte jeg hertil fdiet f6lgeade Vera: 
Ydndt heve eg i hoYue 
aa ydndt titi mf afe; 



56 

no Ti* eg tula vam kjaBrasten min^ 

fyr no vi* eg Tge lenger We. 
£ndeUg kan her anfdres to Vers fra Mo, al hnrHket det sidste 
neppe synea at hdre herhen : 

Eg hev saa y6ndt i hugjen min, 

eg veh inkji, kren dm Telle; 

um eg legg alii saa mine augd £h<$p, 

saa fser eg 'kji sova helle. 

Eg heve saa vdndt i horde me, '.. 

eg h6yrer dei brynjeriiigar ; 

endaa verre i hjarta'i skjere, 

dei brdgomssYsri siograr. 
V. 2. L. 2. dn gjet inkji hug a halli. KysBdersken forstod 
ikke dette; hendes Broder sagde: hng aa halli. 

V. 2. L. 3. rimesteine, maaske foiransket af oldn. gim*' 
steinn. 

v. 4. 5. meddelt som 6t sekslinjet Vers. 

y. 7. og 8 fdrst meddelte i omvendt Orden. 

V. 7. L. 1. HsBge kvad fdrst: lengji hev dse vori. 

y. 9. L. 2: mi' (aabent i), ndtalt n»sten som: me. 

V. 10. 11. meddelt som ^t sekslinjet Vers. 



B. 

(Efter Sang af TorbjOrg Haugjen i Skafsaa.) 

1. ^Lengji hev eg mse aarinne r6tt, 
ti hiii hev losna fraa 16v6, 

endaa lenge ette moyanne sprungji, 
no ae' dae 6 adde v6n6. 

2. Hoyrer du vilde valravn, 
hott eg spyre deg: 

vi' dn deg pan eitt anna land 
aa bele ti nioy6 fyl* meg?" 

3. ^Hoss kann eg paa eitt anna land 
aa bele ti m0y6 fyr deg? 

eg hev inkji. anten braev heU r6nir 
aa fOre ti dei fraa deg.^ 



57 

4. Hot tok dei guUjakkur ni 
aa batt dei ti raynekl6; 
saa fauk ban ti die land, 
den skjOne jbmfrdva va' paa. 

5. „Gakk du deg paa rodden lit, 
som drengjinne dei maa d5j, 
aa inkji gakk f faOieloft 

aa bale ti saa Ten ei mOy! 

6. Oakk du deg paa vodden lit, 
iom drengjinne dei Isete Ht, 
aa inkji gakk i hOieloft 

aa bele ti saa vent eitt viwl'^ 

7. ^Du tar 'kji Asalill spotte meg, 
um eg hev drakkji bl6; 

me va' tri dei konungssyninne. 

aa adde saa va' dei g6e.^ 
(«£n var omskabt til en Beyii, en til enLindarorm, en til en hvid 
St en: hver Gang Ravnen for der, enten det yar Nat eller lyse Dag 
hviHe den paa den Sten.*) 

8. Han t6k dei gulljakkunne ni 
aa kasta i Asalills fang: 

„ Hoy re du finiva Asalillborgji, 
du «' inkji belevandl** 

9. Dae va* silkji aa skarlakji, 
dae blei ette j6ri breidd ; 
daa blei friiva Asalillborgji 
der ne at straandi leidd. 

10. Dae Rj' vent i hOieloft^ 
8om brdrinne gjenge inn, 
dei tar 'kji* lj6si i lofti bnike: 

dse lyser ay deires kinn. 

« * 

* 

Kvfledersken mindedea denne Vise kun meget usikkert. 
V. 1. £t SteVf der begytider mod de aaniine Ord, findes hos 
Landstad, S. 880, 4. 



58 



V. 4. L. 1. valravn; KvadderBken adtalte snari saaledes, snart 
volravn. 

y. 4. L. 1. gulljakkur; Kvedenken yidste ikke at forklare 
dette Ord; jvfr. C. 

Mellem 4 og 5 maa mangle Noget, jvfr. A, V. 6, 7. C. V. 2. 8. 
y. 9. Kvsedersken trode at mindes, ^ dette yars h6rte htd^ 
men at derhos et ligelydende yen (kun mad forandret Navn) fandtes 
i yisen om yilgaar Hertugson (Landvt. Nr. XXX). 
y. 9. L. 2. dflB; medddlt: den. 

y. 10. Et lignende yero synges y^oalanget^ (Latidet. S. 386. 5): 
yent SB* dae mm yfoingA^i^junn, 
naar bniri hd kjem inn; 
dei tar 'kje brj^ seg fyr Ijdae berat 
dse l^er av pldmekinn. 
Hertil hdrte jeg af en Hand i yinj« Omkvedet: „Hott trd d» 
ha* yori mf, denna fnigal^ 

I yalle i Ssetersdalen h6rte jeg f^lgende yers, ^r fdr bky 
kvaedet i Bryllupsgilder den f drste Dag : 

Mdynnne Bikje i skaalepaden, 
fyst brdrinne dei gauge inn; 
dflB tar ingjen Ijdse bera, 
dse l^er av bldmekinn. 



c. 

(Bfter Sang af Dagne Lid i yearn Anneka til Moland, fddt i yraadal.) 

hengde ringjen i raynekl6i 
aa sender 'en av mse ravnar. 

2. Dae va' den villan ravnen, 
sette seg i hOielofts svalar: 
^Statt upp, nnge Hasaliborgji! 
saa gj5nni yi' eg mae deg ta]a.^ 

3. ^Lengje saa heve her yori 

aa mykje saa heve das faendt, 
men alii saa heve den yiUan ravn 
vori ti meg sendt" 



59 

4. Han tok upp dei giillhjartunne 
aa kasta i Hasalis fang: 
^Tak inuSt unge Hasaliborgji 
aa ver ikkje belevand!^ 

5. y^JE^ ban i dse sinni komi, 
at ban vi' ti meg gange, 

saa maa ban leta sine orlogskipi 
i r5de guUi strande. 

6. ^' ban i dse sinni komi, 
at ban vi' ti meg frle, 

saa maa ban leta sine orlogskipi 
i r5de gulli skrie." 

7. D« va' no den viUan ravn, 
ban skjek paa ^ine yengjir: 
^Takke no Gud, du ungan Alv, 
fyr sendebu, du bev fejigji!** 

& Da3 va' unge Hasaliborgji, 
b6 gjekk ette stettinn inn; 
dei turve ikkje j6si fyr mSyanne bera^ 
da3 lyser av Hasalis kinn. 

Kvasderaken mindedeB Visen kun meget dunkelt, og i Yerseordenen 
Tar hnn belt igjennem aldeles usikker. 

y* 8. L. 2 mykje; meddelt: lengje. 

v. 4. L. 1. gullhjartunne, udtalt gulljartunne. Kvae- 
dersken forklarte det ved ^Slagvandshus.^ 

y. 5* L. 4. Ifir ^Btrande* rigtigt? 



D. 

CFra Sellgjord). 



1. „Eg bey saa y6ndt i boyue mitt, 
eg yeit inkje, kyen dae yelle, 
um eg legg alii saa aug6 isama, 
saa faor eg 'kje soya belle. 



60 

2. Eg hey saa v6Ddt i faovue mitt, 
eg yeit inkje, kven d» savnar, 
daa ska' me skrfve lOyndarbneyi 

aa sende di oyer mse raynar.^ 

» 

* 
V. 2. Maaske rigtigere: Hev <iii — hovae dftt, du veit, 
©• 0. v.; jvfr. A, V. 2. 



X. 

Hakji aa bergemannen. 

BeBlflBgtet er den over hele Norden bekjendte Vise om Mden, 
som tages ind i Bjerget, hvor en Glemselsdrik udsletter ethvert 
jordisk Minde hos hende. Tilfaelles med den — eller maaske rettere : 
laant fra den — bar den her trykte f oruden flere Vers ogsaa Midt- 
slsBngen (Bikreedet) ^Brdnfolen rindervsB]/ hvori den snare Ganger, 
paa hvilken Bjergmanden f6rer Mden afsted fra Hjemmet, er betegnet. 
— Men den yidere Udvikling og Slutningen er i begge belt forskjellig, 
og nervserende Vise staar da i poetisk Henseende langt tilbage for 
den anden. Dog er den ikke uden Betydning.*) — Selve Sagnet, 
at en Broder drager ud for at lede efter sin Sdster, som er bortf6rt 
af en Rise, finder hende i Bjerget og bringer hende tilbage til Hjem- 
met, bserer et sBldgammelt Pneg og findes ogsaa ellers i, mange nor- 
diske Kjwmpeviser. — 

Flere mythiske Forestillinger ere her bevarede, saasom at on 
Hind lokker Eongen bort i Bjergmandens Void (jvfr. Simrock, 
Handbpch der deutsch. Myth., S. 370 — 874); Guldbjerget i Nord, 
som «glimar aa gldr,^ som ^glimar ivi skdgar aa alle grdne 
hc^iar,* oghvor Gnldstenen synger. — Endelig maa nnvnesY. 23. 



■5'* 



^) Hof Arw. Nr. 169 er trykt et barlesk Kvad om en Kjempe Hake^ 
som frelier en Kongsdatter fra Troldene; men dette Hgger ellers 
ganske Qerot. 



61 

^Gjeva ri' eg deg min staalhatten stdr, 

dersom da Hakji yi' tala eitt dr/ 
Saaltenge Hakji taug, sagde KvaBderoken, havde BjergmaQden 
ingen Magt over ham. Denne Folkets Tro paaTaushedens vidnn- 
derlige Kraft er vidt udbredt og aabenbarej sig i mangfoldige 
Trsek. Her kan nsermest paapeges fdlgende Overtro fra Rinprovinsen 
(Zeitschr. f. deutsche Myth. Ill, S. 60): ^Andreasaften skal man 
Isegge sig bagrendt i Sengen med Foddeme paa Hovedpuden og saa 
sige: Jeg IsBgger mig ned i Djcevelens Navn. Gjdr en Gut saa, da 
kommer ved M^idnatptid £n — man tror, det er Djevelen — og 
▼iser ham ham hans tilkommende Kone. Tillige sOger d[en Onde ved 
alskens Sp6rsmaal at bringe ham til at tale; men han maa ikke sige 
et Ord. tiukker han kan Munden op for at tale, gaar det ham 
gait." — Efter danske Folkesagn er den, som tiltaler en Elverpige, 
D6dsens. — En lignende Tro finde vi i Sagnene om Skattegravere, 
hvis Gjeming kan kan lykkes, naar Taasheden bevares, og i Mane- 
sagnene, hvor Maneren for at faa Bagt med Gjengangeren maa have 
ham til at bryde Taasheden (jvfr.r Sv. Grandtvig , Danm. gl. Folkev. 
n, S. 449). 

Visen meddeles her efter en Optegnelse fra Skafsaa, Anneks til Mo. 

1. Kungen han rei ette vegjen fram, 

— Br6nfolett rinder vaeL — 
saa han ei hind, paa hei6 rann. 
Das glimar ivi 6k6gar aa alle grOne heiar. 

2. Kungen han rei ette vegjen fram, 
ette kom bergemannen vrei aa grani. 

3. ^Kvaar* vi' du her unde svaeri laate liv, 
hell du vi' gi' meg d6tteri, d« vene viv? 

4. Kvaar? vi' du her unde svs^ dOy, 

hell du vi' gi' meg dotteri, den vene m6y?** 

5. „Eg kann inkji her unde svaeri dOj, 

eg gir deg hell d6tteri, den vene mdy." 

6. Kungen han kom seg riand i gaar, 
hass kjsere dotteri dti staar. 

7. „HOyrer du mln fader, eg spyrje deg maa: 
hvad er dse for troll, du flyter ti gaars?^ 



<y 



8. ^Kj»re min datter, du takr 'kji saal 
for dae ae' den herren, eom du sko' faa." 

9. „^' dse no ingjen kristen mann, 
men jeg skal &a eitt troll ti mann ?^ 

10. Bergemann' ha' ein gangar saa liten aa spak, 
han seter skjon jomfrd paa bass bak. 

11. Daa del kom seg paa vegjen fram, 
daa bOrde dei^ gullsteinen i bergji sang. 

12. Dei rei seg litt lenger i n6r, 

der s^r dei guUbergji, das glimar aa gI6r. 

13. Dei rei bergji trf gaangur umkring, 
aa mitt uppaa bergji der rei dei inn. 

14. Hakji han lyster litreise 
ette si sjster aa leite. 

15. Hakji han rei ette yegjen fram, 

saa h5rde ban, gullsteinen i bergji sang. 

16. Hakji han rei litt lenger i n6rf 

MA sir han guUbergji, die glimat aa gl6r. 

17. H^kji rei bergji tri gaangur umkring, 
aa mitt uppaa bergji der rei han inn. 

18. Hakji ban kom i bergji inn, 

der siter bass syster aa h6 spann lin. 

19. „H6yr du min syster, hott eg spyr deg: 
lyster du 'kji heimatte fygje mae meg?** 

20. i^Saa gjenni eg ville fygje heimatt mm deg, 
naar eg visste, at bergemann' sakna 'Igi meg.^ 

21. Daa dei kom seg paa yegjen fram, 
ette kom bergemann' baa yrei aa gram. 

22. ^H5yrer du Hakji, hott eg talar ti deg: 
kyi ri du mas yiyi, som far din ga' meg? 

23. Gjeya yi' eg deg min staalhatten st6r, 
dersom du Hakji yi' tala eitt 6r.^ 

24. Hal^i han laeter sitt syasr ifraa, 

saa hOggji han bergemann' i lytinne tyaa. 

25. Daa das lei tri dagar i&aa, . 

daa teker bass syster ti syte saa saart. 

26. s^jasre mi syster, kyi syter du saa? 
for yenare herren saa kann du foA.*" 



27. nVenaTe herri saa kann eg iaaL." 
*— Br<SnfoIen rinder vaal. — 
men meiri gull fser eg alii sjaa.^ 
Dae glimar ivi 8k6gar aa alle grOne heiar. 

y. 9. L. 2. Rigtigere Him hos Landst. Nr. XLIII, V. 26. 

v. 24. L. 1. laBter sftt avser ffraa er en Fonranskning af 
det 1 vore Viser hyppige Udtryk: laeter sftt sveBri braa eller 
brjaa, d. e. lyne. Dette sendres ogsaa til: Idyser sftt Bvser ffraa 
og: drdg paa svsBri braa (Landst. S. 259). MentilGrund ligger 
Tistnok egentlig det gamlet ban sinu tverbi bri (ban drog sit 
Sv»rd), 8om bruges i de fsrdiake Yiser. 



XI. 

Magaus aa havfniva* 

Visen kjendes ogsaa i Sverige. Den er der tildels bleven 
bkndet med ElvebOivisen , der lader Ungeravenden firelses ved Hane- 
galet; saaledea hos Afz. Nr. 95 yHerr Magnus ocb Hafstrollet'' og 
„Hertig Magnus ocb Elfvoma', samt bos Arw. Nr. 147, B ,Herr 
Magnus" (som lokkes af et Bjergtrold); Afz. Nr. 9( .Hertig Mag- 
nus ocb Hafsfrun^ bar undergaat en Forvanskning for bedre at stemme 
med et Folkesagn om en vanvittig Hertug Magnus, S(tai af Gkistav 
den fOrste. — Visen er ogsaa trykt som Flyveblad (Carlakrona 1806), 
hvor den er uden ordentlig Slutning. Endelig findes en Optegnelse 
fra Ostergdtland i Cavall. og Stepbens's Saml., som bserer Navnet 
yHerr Mannerlig^ og slutter med, at Bjergtroldet giver bam en Drik, 
hvoraf bans Hjerte spnekker. 

Paa dansk er to Optegnelser trykte i Danm. gl. Folkev. Nr. 48. 
Det er ber en Bjergjomfru, som beiler til Bidder Magnus (Manglus) ; 
da bun vil bolde bans Hest, bugger ban bende med sit gode Sverd 
i Sfykker. St. Grundtvig (anf. St.) anser det for muligt, at Visen 
er indkommen i Danmark fra svensk Tradition. 

Hos 08 er det en Havfme, som beiler til MagniM. Dette gjel* 
der ogsaa om B, hvilken Optegnelse i J. Moes Haandskrift bar Over- 
akriften: ,,Um bavfrtio*; denne Oplysning maa Sangeren bare be- 



varet fra Ten, hvis Sangfonn ikke lenger mindedea. — Hele det 
eiendommelige Omkvsed gjenfindeB med smaa Aivige}ser i alle svenske 
og danske Opskrifter. 

Visen turde vsere kommen til oa udenifra. Ikke alene er i B 
Dorske og unorske Former blandede om hverandre, men ogsaa den 
langt bedre vedligeholdtti Optegnelse A bserer Spor af den fremmede 
dprindelse, saaledes at Magnus kaldes ^greivi'^ Qffr. sv. hertig Mag- 
nofl) og Rimet: hull CX3 gull (Y. 6). 

A. 

(Meddelt af Konen Hsege Aarmote i Mo.) 

1. Dae va' aarli um morgonen, 
naar soli vy i lundi, 

daa sat der ei havfnive, gilja ti ein svenn 

alt mae si listige lunge. 

Greivi Magnus tnilovar du meg! 

eg be no deg saa gjonni: 

du maatte fulla seia meg jal ja! 

2. „Eg sko' gjeva deg snekkja den, 
h6 gjenge paa sylvesleipar, 

h6 gjenge saa vsel paa den gr5ne eng, 
som uppaa dcii bylgja bleike. 

3. Eg sko' gjeva deg folen den, 
den yppaste, du vi' rie, 

ban lOype saa vsel paa bjlgja blaa, 
som lit! dei grOne liar. 

4. Eg sko' gjeya deg brynja ny, 
den yppaste, du vi' slite, 

dae svaBr «^ alH i vaBid ti, 
som uppaa brynja kan bite. 

5. Eg sko' gjeva deg svasri dae, 
der henge { femta gullringar, 

kvaar den dage, du tenkjer paa meg, 
saa sko' du seier vinne. 
6L HOyr du greivi Magnus: 
vi' du no vera meg hull, 
saa sko^ eg gjeva deg skjurta den, 
, ae' stikka mse rOde gull. 



65 

- 7. Eg sko' gjeva deg skjurta den, 
den yppaste, du vi' elite; 
kvaar den saum, paa haena m\ 
se' sauma mae silkji kvite.^ 
8. „Du vene havfrd, du skj5ne havfni! 
eg hey alii sett din likji, 
men eg hev meg ei skjon jomfrd feat, 
haena kann eg inkji svike.^ 
Greivi Magnus, tnilovar du meg I 
eg be no deg saa gjonni: 
du maatte fulla seia meg jal jal 

v. 5. L. 2. der henge i femta gullringar; maaske rigtigero : 
dfB henge. Jfr. Arw. No. 147. B, Y. 3: eder yill lag gihra en 
v&ija 8& ny, den skall h&nga p& femton guldringar; A£z. Nr. 96, V. 8. 

V. 6. 7 burde vel fdlge straks efter V. 1. 

B. 

(Optegnelse af J. Moe fra Hardanger.) 

1. „^g ska' gjeva daeg hesten den, 
den beste, som du vilde ria, 

ban gjenge saa vael paa det salta vand, 

som over de grOnnaste liar. 

Magnus, vilde du trolova maeg! 

aeg beder nu eder saa gjeme: 

du maatte vael svara maeg jal ja! jat 

2. -^g ska' gjeva deg skjorto ny, 
saa beste du henne vi' slita, 
kvar den som, som i henne 2d\ 
ae' sydde mae silke dae kvita. 

3. 2Etg ska' gjeva daeg kvednae dan, 
saa beste du henne vi' hava, 
skjaekanne ae' dtaa kvitabeintonn 
aa kvednanne dei ganga mala. 

4. Mg ska' gjeva daeg skipe n^, 

saa beste du paa dae vi' segla^ 

segle dae ae' litaa kamelet^ 

aa raaanne dei ae' taa iglar, 

ft 



06 

5. ^g drsege aust aa du draoge vest, 
aa helsa te heimsens endel 
du ska' alder liva den seredag, 
aeg ska' dasg fleir elskoysbrev sende. 
Magnus vilde du trolova msegl 
jeg beder nu eder saa gjeme: 
du maatte vsel svara maeg jal jal ja! 

y. 1 er i Optegnelsen femlinjet. Den fOrste Linje ^Magnus 
vilde du trolova mssg^ er vistnok indkommen fra Omkvaedet. 

y. 2. L. 1. skjorto; i Optegnelsen: skortu. 

y. 2. L. 2, Hgesom 2 den Linje i y. 8 og 4, synes noget for- 
kvaklet. Dog er i dette yers Ordet saa utydeligt i Optegnelsen. 

y. 4. L. 4. iglar; i Optegnelsen „(n)iglar eller iglar, 
uvist hvad.' 

y. 5 kunde man tage for Magnus's Svar, hvorimod dog „fleir^ 
i L. 4 synes at tale. Hvis det er Havfruens Ord, maa Noget mangle 
mellem y. 4 og y. 5. 

y. 5. L. 4. fleir; i Optegnelsen: fleer. 



XII. 

Nykkjen. 

Paa norsk har denne yise fdr vseret udgiven af Landstad i 
norske Folkev. Nr. XXXIX. Desuden er et yers af en Optegnelse 
fra yestkanten af Norge trykt i Fayes Folkesagn (2den Udg. S. 49). 

I den her meddelte Optegnelse fra Hardanger have vi en ikke 
uvigtig JSndring af yisen, skjdnt den ikke har udfdrt Fortaellingen 
fuldstsendig, og dens Sangform har lidt endel. Dens Omkv89d ere 
den eiendommelige; Efterslsengen i alt Fald synes at kunne viere 
udsprangen af og oprindelig at h5re hjemme i yisen. Sagnformen 
•taar i det Hele den danske og svenske naer, ligesom Sprogformen 
tUdels er dansk. Slutningen er mer sBgte end den i Optegnelseme 
fra Telemarken, hvorjomfraen dreeber N6kken med sin Kniv, hvilket 
Traek vistnok er laant fra en anden yise, hvor ForfOreren var et 
Menneske. Udtrykkene ere derhos her mserkelige. Da Jomfruen har 



67 

nsvDt K&kken, synker han i Dybet, mister sin skjdnne Menneskikkelse 
og konuner op igjen paa Bdlgeme i sin stygge Ndkkeham 

yesul aa vaat, 
helvten va' mann aa helvten ya' baat* 
Jfr. Faye S. 49. — Samme Opl5sning bar Optegnelsen bos Faye, 
bvor Jomfruen udbryder: „Saa er da Ndkken, det skadelige 
Dyr^; den faerOiske Vise, bvor bun siger: ^£g meini, tii ert eitt 
nikartrdll'*; og den islandske^ bvor bun nsevner bam yed de Ord: 
yEg |>yi ekki nenni^; Nennir er nemlig et islandsk Nayn paa 
N6kken. Overalt maa ban da vige. — 

De andre Folks ^ndringer af Visen haye en anden Udgang. 
De lade, siger Sy. Grundtyig i IsL fornky. S. 12, Ndkken fdre den 
stolte Jomfru, der netop for sit Hoymods Skyld er bjemfalden til 
bans Magt, og som, indtagen af bans Skjdnbed, med Glsede rsekker 
bam Haanden til Dans, mcd sig ned i Hayet eller £lyen. Undertiden 
trseder en Djseyel i Ndkkens Sted, byad da kun er en senere For- 
yanskning. Alle de tydske Sidestykker, samt et af de slayiske, nemlig 
den yendiske Vise, bar denne Vise sammcnslynget til ^n med Begyn- 
delsen af Visen om Harpens Kraft (Landst. Nr. LI. LII), og den 
yendiske bar desuden denned forbundet ^mnet for den dansk-tydske 
Agnetes Vise (Damn. gl. Folkey. Nr. 3 8) ; byilket ^mne, uden Til- 
komst af Harpeyisens, er forbundet med nseryserende Vise i dens 
sloyenske Skikkelse. — Den ber ombandlede Vise om N6kken er ogsaa 
-r- ganske uafbaengig beraf — forenet med Harpeyisen i en utrykt 
syensk Optegnelse fra Sm&land. 
Den gjenfindes 

fcBrdisk: ^Nikurs yisa'^, endnu utrykt. 

islandsk: ^Elenar ljd6", i Isl. fornky. Nr. 2. 

SVensk: Afz. Nr. n og 89; jyfr. Sagob&fd. 11, S. 154. Flere 
utryl^te Optegnelser i Hylt^n-Cayallius og Stepbens's Samling, se Danm. 
gl. Folkey. 11, S. 661. 

dansk: 8yy.IV, Nr. 91; Danm. gl. Folkey. Nr. 39. 

Den samme Vise eller dog samme ^mne bayes ogsaa paa skotsk^ 
tydskj vendisk, slotensk^ bohmisk og bretonsk, byorom jeg ben- 
yiser til Danm. gl. Folkey. II, S. 58. 

A. 
(a. Optegnelse af J. Moe efter Sang af Anne Lillegaard 1 Eidsborg. 

5* 



68 

b* OptegnelBe af J. Moe, rimelig fra Skafsaa. Jeg antager, at 
ogsaa Landstad bar 5st af de samme Kilder foruden af andre. 
C. Optegnelse fra Eidsborg.) 

1. Heiein6r kva, dse saang i U, 

— Mse minne. — 
das hoyrde nykkjen, paa have skri. 
Tvse r6sir sove derinne. 

2. Heiem6r kva, dse saang i lund, 

das hoyrde nykkjen, den heiinghund. 

3. Nykkjen tala te styringsmann: 

^Du Btyre mitt skip paa kristi landl^ 

4. ^Hott vi' du paa kristi land g^era? 
du kann 'kje anten syngje hell lesa.^ 

5. ^£g vi' meg paa kristi land gaa, 
vene jomfriivur vi' eg faa." 

6. Daa ban kom seg paa kristi land, 
saa skapte'n seg i ein kristen mann. 

7. Han skapte seg klasi baa giUe aa grOn' 
aa sjave seg i ein riddare skjOn. 

8. Han skapte seg klaei baa gdle aa blaa, 
hest aa sal te rie paa. 

9. Han skapte gullringjen ikring sin fing, 
saa gjenge ban seg i stoga inn. 

10. Han skapte gullsk6ren paa sin f6t, 
saa tror ban saa Ictt paa haddarg6v. 

11. „No ae' en komen, den dansen kan trOa; 
no ska' en fram, den venast kann kvea.^ 

12. Te svara stolts Margjit av HallingsOy: 
„Dae as' Hciem6r, vene mOy." 

13. Nykkjen ban dansa aa Heiem6r kva, 
dei gleast alt folkje, i stogunne va'. 

14 „No as' das beste, kvaar reise beimatt te seg; 
Heiemor tek eg paa skipe mas meg.** 

15. Heiem6r gret aa si' bendar vrei: 
„Sko' eg fygje nykkjen den lange lei I** 

16. Heiemor sine bendar i taarinne tv6: 
„Sko' eg fygje nykkjen i den salte ^irl** 



69 

17. „Heiem6r, Heiem6r, still dl siit! 
du sko' raa ivi mine fern gullbiir. 

18. Heiem6r, Heiemor, still din harm! 
du sko' faa sova f nykkjens arm." 

19. Saa t6k ban Heiem6r upp f sitt fang, 
vi' bera bennar paa skipe fram. 

20. Heiem6r tenkte nise sjave seg: 

„Tni mine smaa knfvanne bjelper 'kje meg?** 

21. H6 stakk te nykkjen i bolam6t, 
odden sette b6 1 bjarter6t. 

22. „Her ligg du nykkjen, renner bl6, 
enno tror eg mine jomfnisk6r. 

23. Her ligg du nykkjen fyr bauk aa ravn, 
enno ber eg mitt jomfriinavn. 

24. Her ligg du nykkjen fyr ravn aa bund, 

— Mae minne. — 
enno hev eg mln kvearlund.** 
Tvae r6sir sove derinne. 

I OmkvsBdet. 6, tvaa, d. herinne. 

V. 1 i fl V. 2. — L. 1. d. Heimd; 6. Heiemd. — 5. kvo. 

y. 1. L. 2. a. dee hdrdes te. Jeg bar ogsaa hOrt: nykkjen 
let Bftt skipe skrfe. 

y. 2 mangier i C; i a y. 1. — L. 2. Landst. heiehund, Bom og- 
saa jegharhdrt. a. h<5 vekkjer upp nykkjen av haysensbunn. 

y. 3. L. 2. Landst. skriver Eristi land, b, vende. C. Btfre 
meg paa dsd kristne land. 

y. 4. 5 mangier i a C, 

y. 6 mangier i 6. L. 1. a, kristen. C, dsB kristne. 

y. 8. L, 1. d. raue. L. 2. C. aa saa ein heste. 

y. 9 mangier i a. 

y. 10 mangier i b. Landst. bar i L. 2: sd l^tt pd Hallar 
goW ban tr<$&-, bvilket rimelig er en vilkaarlig iBndring. 

y. 11, L. 1. C, trda. Herfor bar 6; 

Nykkjen tala te st;fringsmann: 

„No ska' en fram den, som kvea kann.** 

y. 12kun i C. Navnet stolts Margjit av Hallings 6y er 
yd laant fra Landst. Nr. XXI. — Herfor bar b : 



70 



Ti Bvaara jomfrdva, i b^akjen flat: 

„Heiem<5 kann baade danse aa krea.*^ 
y. 18. L. 1. a.Heim<5 dansa aa Heimd kva. 6. Heiemd 
gjdre baa dansa aa kva. — L. 2. 6. die sovtia (Landst. bar 
ogsaa lysta) alt fdkkje, i stoga sat. C» daa govna dei adde, 
i Btoga ya'. 

V. 1 5 mangier i fl 6. 

y. 16. 17. 18. 19 efter Landstad; mangle i a 6 C; y. 19 bar 
ogsaa jeg b6rt. bar berfor folgende to yer*: 

Heimd gret, bd blei saa vdnd: 

„8ko' eg f^gje nykkjen, den h^ebundl^ 

^Heimd, Heimd, still dfn graat! 

rettno sko* du guUborgjinne sjaa.^ 
y. 20. 21 mangle i b, som derimod bar fdlgende fire yers: 

^Hdyrer du nykkjen, bott eg seie deg: 

Heiemd bev ein syllbunden kufv.** 

9 Eg beve sta*i fyr byrse aa brand, 

eg rseddast inkje ei kvennfolkhand. 

Eg beve sta'i fyr byrse aa pil, 

eg rsBddast inkje ein kvennfolkknfv,^ 

Nykkjen ba' inkje balltala dr, 

f6r syllbmiden knfven i bjarta std. 
y. 22. Herfor bar C: 

„Der ligge du nykkjen, renner bid { moll, 

enno sb* eg ei jomfnive like boll. 
y. 23 mangier i C. L. 1. b. bund. L. 2. d. Heimdnavn. 
y. 24 mangier i a b. 
lab ender yisen med fdlgende yers : 

Hd skadde inkje anna fyr nykkjens d6, 

bell faste (b; bd fasta) trf fredagar for vann aa br6. 



B. 

(Optegnelse af J. Moe fra Hardanger.) 

1. Nykkjen gjekk saBg upp paa land, 
— Svennen. — 
skapte ban sssg te ein vaslborin mann. 
MaB den herre dansar den jomfrii 



71 

2. Han ekapte Meg klssder baa giUe aa blaa, 
hOien hatt aa gullkrdsa haar. 

3. Han skapte sseg sadel, ban ekapte sseg best, 
bissel av sylv aa grime av gull. 

4. Nykkjen rei saeg te kyrkjele, 
aJle spaapigeme fulde i kne. 

5. Nykkjen gjekk saeg f kyrkjo inn, 

ban ledte ette GuUborg, ban fandt ikke den. 

6. Han ledte 1 st61anne tvaa eller tre, 

ban fandt ikke GuUborg, bun var ikke der. 

7. Han ledte [i] st61anne fire aa fern, 

der fandt ban GuUborg, b6 fylde mae bam. 

8. Presten t6k saeg ei b6k { baand: 

^^' du 'kje nykkjen, saa les litl den I** 

9. »iEg as' ung aa lifornaam, 

a^g kann ikkje lesa liti b6kjaB mas bam.^ 

10. GuUborg tok saa paa mae saeg: 

„JE' du no nykkjen, saa Gud bevare maeg!** 

11. Der b6 kom 1 r68enslund, 

b6 nemde nykkjen, ban sokk i grunn. 

12. Upp kom nykkjen vesul aa vaat, 

- Svennen. - 
belvten va' mann aa belvten va' baat. 
Mas den berre dansar den jomfni. 

y. 7. Syrs danske Ops^rift Y. 9 bar rigtigere Rim: 
Hand traadde over stole fire aa fern: 
,0 Marstigs daatter, I fOlger mig hieml^ 

V. 11. L. 1. rdsenslund er vistnok her senere indkommet ; 
det »gte Rimord turde vsere sund, jvfr. Grundtv, B, V. 88. C, V. 16. 



xm. 

<^lav aa Kari. 



Det er desvsBrre kun i en mangelfuld Skikkelse, at jeg kan med- 
dele dette Eycede. 



73 

Ftddstsndigere findes det paa svenik hos Afs. Nr. 16 ^Herren 
BAld^ efter en Optegnelse fra Upland: B&ld rtder til sin Modem 
Gaard. Hun modtager ham med de Ord: 

„S& &r det v&l sant som dig varit sp&dt, * 

herren B&ld han hafver en TroUkona f&tt.'' 

„Och k&ra min moder, ni talen inte s&l 
Gad n&de! den Idgnen kommer upp&.^ 

•Jo jag s&g henne upp& heden ig&r, 
ibland ^a andra TroUpackor sm&. 

Och bjdmen den 8& red hon upp&, 

och ulfyen den hade hon till sadel derp&. 

Och ormen den hade hon till piska; 
jag Bjelf der varit och yistats.* 

Vred vender B&ld hjem til sin egen Gaard; liden Kentin, der 
med Glsede gaar ham i M6de, tager han ved guldgul Lok og slaar 
hende ned og rykker hende op. 

„ Herren B&ld, l&t mig litet f& lefva; 
jag mitt testamente f&r skrifval^ 

Kentin gaar ind i Eammeret; B&ld gaar efter og slaar Ddren i Laas. 

„Min fader gifver jag min g&ngare gr&f 
och den skall han rida i sorgst&llet p&. 

Min moder gifver jag min silkesydde s&rk ; 
hon f6r mig har lidit baad' sm&rta och v&rk. 

Min bror gifver jag min gnllkrona rdd; 
jag vet, han fr&gar och efter min dOd. 

Och till mina k&ra systrar 8m&, 
8& gifver jag mina gullskrin tv&." 

Herr B&ld drog ut sitt fdrgyllda sv&rd, 
denned bugger han liten Eerstin till jord. 

Herren B&ld han talte till tjenaren 6&: 
9 Och hvad skal jag nu taga f6r r&d?^ 

9 Min herre l&ter sadla sin h6ga h&st, 

8& rider han dit, som skogen skyler meat.*' 

Herren B&ld l&ter sadla sin g&ngare gr&, 
B& rider han sig paa sin sv&rmoders g&rd. 



rs 

,y&lkommen hem, Herren B&ld^ till migl 
och hitra mix nu liten Keratin din?'' 

„Liten Keratin hon m&r som allrab&st; 
jag menar, hon lefver i himmelen visst.^ 

9S& mycket ser jag p& ditt blodiga sy&rd, 
du slagit bar liten Keratin ihjel." 

Liten Keratin de lad* p&fOrgyldan en [f 6rgyldande ?] bAr; 
herren B&ld de lade bojor upp&. 

Liten Keratin de lade i svartan mull; 
— Kunde man sig r&ttelig betftnkal — 
Herren B&ld de satte p& stegel och hjul. 
Herren B&ld trftder viller Ofver stigen. 

BeslflBgtet er en portugisisk Vise: „Helene,'' hos F. Wolf, 
Proben portug. u. catal. Yolksrom. Nr. 8. 

Kvsedets h6ie ^Ide yiser sig tjdeligst af de Vera, hvori Olavs 
(B&lds) Moder f ortaeller, at Kari (Keratin) er en Troldkvinde : A, V. 
2. 3. B, Y. 3. Afz. y. 5. 6. 7. — Her udtales aldeles den samme Fo- 
restilling om Troldkyinder, som i de gamle hedenske Sagn; saaledes 
i den yngre £dda (Egilss. Udg. S. 37) om H^okkin: ,,hun red paa 
en Varg og havde Huggorme til TOmmer** ; ligesaa i Helgakvi5a 
Hj6rvar588onar (seldre Edda, Munchs Udg. S. 80 f.)* o. fl. St. 

De gribende Slutningsvera i B, hvormed maa sammenlignes Afz. 
V. 17, gjenfindes i en forakjellig dansk Vise (Abr. Nr. 186): . 

„yilt da ikke hvile med mig, 
i Live kan jeg ei mer fdlge dig. 

Du tage min Scerk, saa blodig den er, 
og den hjem til min Moder fOr! 

Bed hende den blege og to vel ud! 
hun ser mig i den ret aldrig Brud. 

Bed hende den to og blege hvid, 

og med den imorgen sely komme hid! 

Om hun ei finder mig levende for sig; 

da bed hende komme og f6lge mit Lig!*^ 
Ogsaa i en skotsk Yise (Jamieson, popular ballads and songs, 
I, 8. 71, overaat af Sv. Grundtvig, eng. og skotske Folkev. S. 212) 
forekomme lignende Yen: 



74 



„I fOrer mig hisset under Lide, 
mig lyBter en liden Stund at hirile. 

I laegger mig hist paa Mossen bl6d, 
at sige min Vilje forinden min D6d/ 

Og hvad vilt du lade din Moder kjsBre? 
9 Min Brudessrk, som jeg monne bsere. 

Men bun maa to den alt med stor Flid, 
for hver en Sdm Add mit Hjerteblod i." 

A. 

' (Efter Sang af Anne Bmhier i Mo.) 

1. Olav sat heime i aatte aar, 

— Dei sigler mae floy. — 

fyrr han vilP til sin moder gaa. 

Dei gifte si systar i Samsdy. 

2. „Eg saag 'a Kari vie 
{gjaar mae elvesygje. 

3. Elven ha' ho ti ein hest 

aa frjaanarormen ti eitt beisl.^ 

4. ^Kjaere mi m6er, du seie 'kji saat 
dae hev inkji Karl gj6rt.'' 

5. Kari h6 s^r seg lit saa vie, 

saa s^r h6 'en Olav ette haddinne rie. 

6. „DaB s^r eg paa Olavs fer, 
anten ae' en vidde hellaa raedd.** 

7 * 

h6 gjekk sin hern syrgjeleg im6t 

8. Han batt 'a Kari mas lindebast, 
han sl6 'a Kari m» tynnyren kvass. 

9, „KjaBre min Olav, kvf slaer du meg? 
eg veit 'kji, eg hev noko synda deg," 

10. „M( m6er saag deg rie 
igjaar mae elvesygje. 

11. Elven ha' du ti ein hest 

aa frjaanarormen ti eitt beisl.^ 



75 

12. »Daa monne di m6eri Ijiige; 
Gild basre deg 6lav, du tnidde!" 

13. Han t6k 'a Kari { sitt fang, 
— Dei sigler mae fl5y, — 
han legg hasna paa silkjeseng. 
Dei gift« eP systar i Samsdy. 

Det samme Omkysed findes i ViBen om Ravnen og Blakken 
(Landst. Nn LVII). 

y. 2. L. 2: msB elves^gje (med Alvespsende) ; dette Udtryk 
skjdnner jeg ikke. Kanske Forvanfikning af elyef;^gje; jvfr. Afs. 
y. 5. ^ibland alia andra Trollpackor BmA^. 

y. 3. L. 1: elven; herfor kunde man gjette ulv^n, jvfr. Afz. 

y. 6. 

Mellem y. 4 og 5 maa Noget mangle. Mulig skulde dog y. 4 
^entlig Btaa foran y. 2 og vsere Svar paa et foregaaende (tabt) 
yers, der bar indeholdt Beskyldninger af Moderen. Jfr. Aiz. V. 3. 4. 

y. 9» L. 2. s^nda deg; vel rettere s^nda mot deg. 



t^^m^mm^m 



B. 

(Efter Sang af Targjei (Torgeir) EobI i yraadals Anneks i Kvitegeid.) 

1. „HOyrer du Olav, sonen mln: 
— Trd meg ikkje for nserel — 
hosse likar du gifta di?^ 

Paa voUen dansa ml jomfni. 

2. „Saa vsel likar eg gifta mi, 
som eg drikke baa mjO aa vin.^ 

* . . * 

3. „H6 ha' 'kje anna ti beislering, 

hell lindarormen h6 slengde ikring."* 

4. 6lay kjeme riands i gaar, 
ha8s kjssraste lit im6t han gaar. 

5. H6 gj6rest i kinni bleike: 
„No sir eg, 6lav «' vreie,** 

* ... * 

6. »Du ha' 'kje anna ti beislering, 

hell lindarormen du slengde ikring."" 



76 

7. JDa monne dei paa meg Ijiige; 
Gud naae den, som slikt triiddel** 

8. Olav sl6 mse tynnyrteiD, 

alt ti h6 ne for hass fOtanne seig. 

9. Olav sl6 mae tynnyren kvass, 
alt ti silkjeserkjen i holle brast. 

10. ^Kjaere rain Olav, slaa ikkje lengl 

no hev du fengji mitt hjarta'i sprengd. 

11. Du drege serkjen 6t6 bl6e, 
du sende den ti m{ m6erl 

12. Du be, h6 tvaer ban reine 

aa gifte 'kje sine dottanne fleirel 

13. Du be, ho vi' tvaa ban kvite 
— TrO meg ikkje for nsere! — 

aa gifte 'kje sine dottanne ti sUkel"" 
Paa voUen dansa mi jomfrii. 

y. 8. L. 1 : tynnyrtein; meddelt: tygjyl aa tein. Jfr. Landtt. 
Nr. XL, V. 18. 

V. 9. L. 1. tynnyren; meddelt: tygjylen. Jfr. A, V. 8. 



XIV. 

St/g Iften. 

Visen haves iilandsk i Islenzk fornkvasbi Nr. 8: ^Riddara 
Stig8 kvce5i^ 

dansk i en Masngde seldre og nyere Optegnelser hos Sv. Grondtvig, 
Danm. gl. Folkev. Nr. 76: „ Bidder Stigs Bryllup", og der ogsaa 
foldstsBndigere end hos os og paa Island, da der tillige udfdrlig for- 
tflslles om Brylluppet paa Ridderens prsegtige Gaard; 

SVensk i en ufuldsttendig Optegnelse hos Afz. Nr. 58; jvfr. Grundi- 
▼ig, Danm. gl. Folkev. II, S. G 7 3 f . 

Den er vistnok oprindelig dansk. De to Hovedpersoner nsBYnes 
i de danske Opskrifter Stig (eller Bidder Stig, Stiglille, Stig Hvide) 



77 

og Re git 86, som kaldes Kongens S68ter, medens han her og i den 
islandske Vise er hans Datter. Svend Grundtvig formoder (Danm. gl. 
Folkev. II, S. 803), at Folket ved ham har tsenkt paa den Stig 
Hvide, der faldt i Slaget ved Viborg Aar 1151 og rimelig er den 
samme som Stigr hy£tale5r, Yaldemar den fOrstes Svoger, der nsevnes 
i Knytlingasaga. 

Den anden af de her trykte Optegnelser har OmkvsBd tilfselleB 
med den islandske og flere danske; det synes dog ikke at Btaa i 
Sammenhceng medVisens Indhold. Derimod h5rer Omkv»det: „Saa 
vnl kunna svennen sf rdnir^ vistnok hjemme her. 

A. 

(Meddelt af Konen Torbj6rg Haugjen i Skafsaa.) 

1. Stig Uten gjekk for sin moder at staa: 
„No hev eg prova ml' r6nir iaar. 

Saa yael kunna svennen sf r6nir. 

2. Eg slengde mi' r6nir ti Uti Kjersti; 
dei fait ne sjaa 'a Sikeli." 

3. „Gakk du deg i hoieloft, 

du rei upp silkjesengji saa hOgelege! 

4. Du rei upp silkjesengji saa hogelege^ 
du legg deg neri saa dodelege! 

5. Um h6 klappar deg unde kinni saa rOd^ 
alt ska' du liggje, som du va' no dOdI 

6. Um h6 klappar deg unde kinni saa hvid, 
alt ska' du liggje, som du va' eitt Kkl" 

7. Han reidde upp silkjesengji saa hogelege, 
alt la' en seg neri saa dodelege. 

8. H6 klappa han unde kinni saa rOd, 
alt laag han, som han va' dud. 

9. H6 klappa han unde kinni saa hvid: 
„KjaBre min Stig liten smi deg no hitl" 

10. »Eg ska' deg fyr din faderen klaga, 
at eg maa 'kji naattero fyr deg hava.^ 

11. „Klaga, klaga dse, du maa! 

eg stende saa naeri, eg hoyrer derpaa.** 

12. Tilegt um morgonen, dagjen va* Ijiis, 
daa va* Stige liten fyr kungen fds* 



78 

13. nHdyrer du kungen, eg vi' mae deg tala: 
eg maa 'kji naatter6 fyr di d6tteri hava." 

14. Kikeli st6 inkji langt derifraa 
uttafyr djnni aa lydde derpaa. 

15. „Dsd ya' no sant, at eg ti deg gjekk; 
ingjo kjaerlegheit eg av deg fekk. 

16. Das va' no sant, at eg innmae deg laag; 
ingjo kjaerlegheit , eg av deg saag.** 

17. „Hav takk, Stige liten, fyr saadan ei aere! 
Bikeli ska' vera di hjertenskjaere. 

X 18. Hav takk, Stige liten, fyr saadan ei trii! 
Kikeli ska' vera dl eigjo bnir." 

19. Der blei gle'i aa mykji gama, 

Bikeli aa Stige liten drakk bryddaap isama. 

20. Der blei gle'i aa mykjen gny, 

Rikeli aa Stige liten drakk bryddaup i by. 
Saa vael kunna svennen si' ronir. 

Y. 3. L. 2 er vistnok urigtig indkommen fra Y. 4. L. 1 . Op- 

rindelig har her maaske lydt: 

du rei di silkjesengji upp! 

Jfr. fOlgende Yers af en utrykt norsk Yise (om TdreHti aa 

SkakjUokk) : 

„£g va* meg i h5geloft, 

min broders seng sill' eg reie upp.*' 

Mellem Y. 6 og 7 mangier et Yers, som maaske bar lydt: 

Han gjekk seg i li5ieloft, 

ban reidde si silkjesengji upp. 



(Fra Morgedal i Kviteseid.) 

1. Ridderstig rider alt over ei bni, 
dei ramme r6ninn' kjem ban i hug. 

Den jomfru, den jomfru giver svennen orlov. 

2. Han kasta dei r6ninn' paa liden Kjersti, 
u)en dei r6ninne fait paa kung8d6tteri saa fin. 



79 



3. Ridderstig spurde sin moder um raa: 
^Eg hey forraatt kungsd6tteri iaar.^ 

A.' ^HOyrer du sonen min, fager aa fin, 

du legge deg i sengji, lukkar doren din!"^ 

5. ^Bete raa eg selver kann: 

eg salar lit min gangar, saa ri eg av lailH.^ 

6. „Du maa rie, um du vi' no vaeri nmkring, 
alt stende Ridderliti for sengen din.** 

7. Ridderstig lydde sin moders raa, 

ban la' seg i sengji, skreidde lokunne paa. 

8. Ridderliti klappa paa dynni mae finganne smaa: 
„Du stand upp Ridderstig, skrei lokunn' ifraal** 

9. „Slett ingjen saa hev eg stevna lagt, 
slett ingjen lukkar eg inn um natt.* 

10. Ridderliti mae sine finganne smaa 

Ii6 skreidde dei lokunne baa te aa ifraa. 

11. Ridderliti sette seg paa sengjestokk, 
h6 leika mae Ridderstigs giile lokk. 

12. Ridderliti la' seg i sengji ne, 
Ridderstig ban smidde veggjen te. 

13. H6 klappa Ridderstig paa kinni saa rd, 
men Ridderstig laag, som ban va' dO. 

14. Tilegt um morgon, dagjen va' Ijiis, 
Ridderstig va' for kungjen saa Ms. 

15. „Eg belsar deg kungjen fager aa fin, 

eg faar 'kje y6 om natten for datteren din.** 

16. Kungjen ban beve paa sveinanne smaa: 
„De be RidderKti innfOr meg gaal** 

17. Kungjen ban ba' 'kje balltala 6r, 
for Ridderliti steig paa g6v. 

18. wHOyr du Ridderliti datteren min: 
Ridderstig klagar saa bart litpaa deg. 

19. [Ridderstfg klagar saa bart litpaa deg:] 

ban faar 'kje ro om natten for datteren min.** 

20. jiVi&t nokk va' dae, at eg te baanom gjekk, 
men ingjen g6viljen eg av baanom fekk. 

21. Vist nokk va' dae, at eg mae baanom laag, 
men ingjen g6viljen eg av baanom saag.** 



80 

■a 

22. ^Takk Ridderstfg, for du va' meg saa tro, 
tak saa min datter aa liv saa f r6t 

23. Takk Bidderstig, fOr du ya' meg saa vis, 

tak saa min datter aa liv saa maB aere aa prisl^' 

Den jomfru, den jomfru giver svennen orlov. 

• 

v. 5. L. 1 : selver; meddelt: selvar. 

y. 9. L. 1 : steyna; meddelt: stevnar. 

y. 1 6. L. 1 : heve; vistnok Forvanskning af det danske ,,heder*. 

y. 16. L. 2: de; meddelt: du. 

y. 18. 19 meddelt som ^t (trelinjet) yers. 

y. 20 gjentages med forandrede Rimord: fdr c\9 tdk. 



XV. 

Draugjen. 

Denne yise meddeles her, som jeg hdrte den af Konen Dagne 
Lid i Fyrresdal i &vre Telemarken. 

£q svensk Optegnelse er trykt hoB Arw. U, S. 45 1 ; 

En dansk hos yedel II, Nr. 5; Grundtvig, Danm. gl. Folkev. 
Nr. 91. 

£n beslsBgtet yise findes hos Tydsker^ Vender og Bdhmer, 
86 Danm. gl. Folkev. II, S. 498 f. 

Den her trykte Optegnelse er fuldstaendigere end den danske og 
Bvenske, som begge ende med Gjengangerens Tale. I Slutningen her er 
dog yistnok nogenForvirring: Truslen, at den onde Evinde skal brsBn- 
des paa Baal, bliver ikke fuldbyrdet, men hun graves levende under 
Jord. Ogsaa skulde det vel vaere sagt, at den myrdede Husbonds 
Lig blev jordet i viet Muld. — Sprogformen er, som man ser, til- 
dels unorsk. Man kan vaere i Tvil, om hele yisen er indvandret 
udenfra og det fremmede Klsedebon da i Tidens L6b tildels er blevet 
forvandlet til et hjemligt, eller om vi her have en Blanding af en 
oprmdelig norsk og en oprindelig fremmed (svensk eller dansk) Sang- 
lorm. 



SI 

• * 

1. Eg gjekk meg lit saa seint urn kyelli, 
viir seta min best i belle. 

Saa vide ganger der orden af. 

2. Daa eg kom i rosenslund, 
den doe mannen ti meg kom. 

3. , ^Fiii Ingjebjor mae sine temunne fern, 

dei kvalte meg 1 ei silkjeseng. 

4. Den svennen, som jeg trodde best, 
den rider paa min blakke best. 

5. Han site fyre mitt breden b6r, 
gjev mine smaabonni baaing86r. 

6. Han rie paa min blakkji, 
fangar ville dyr mae min rakkji. 

7. Han ete mae min syllbiidde kniv, 
ban sove mae mitt vene viv. 

8. -ZE' du Herrepaer i mi aetti, 
du bere mitt maal ti rettil** 

9. Herrepaer blei i bugjen saa vrei, 
ban bar das likje 6 sk6gjen aa beim. 

10. Herrepaer kasta dae likje paa g6v; 

frii Ingjebjor blikna, b6 svartna som j6r. 

11. „JE' du frii Ingjebjor i dessl verkj6 kjent, 
saa sko' du visst blive paa baale brent. ^ 

12. Dei gj6re bo fni Ingjebjor saa mykje im6t9 
dei grove bennar livandes unde j6r. 

13. Dei gj6re b6 fni Ingjebjor saa mykje mein, 
dei gr6ve bennar livandes unde ein stein. 
Saa vide ganger der orden af. 

Omkvced. ganger; meddelt: ganges. — orden af; meddelt: 
ordenar. 

V. 1. L. 2. helle; jeg trode at h6re belli. 

V. 10. L. 2. blikna, hd svartna; maaske rettere: blikna aa 
Bvartna; jvfr. Landst. Nr. LXI, V. 6. 

V. 11. L. 1: verkj6, saa meddelt. Maaske rettere verkd. 



82 
XVI, 

L/ti Kjersti paa baalen. 

Denne Vise, som jeg har h6rt af Eonen Torbj5rg Haugjen i 
Skafsaa, er tiykt paa svensk hos Arw. Nr. 48; 

paa dansk hos Sv. Grundtvig, Danm. gl. Folkev. Nr. 108: 
^IldprOven". 

De danske og svenske Optegnelser fortselle, at liden Eirsten, da 
hendes Uskyldighed er bevist, gaar i Eloster, og de danske tilfOie, 
at hendes Fader og Faestemand s5rge sig til D6de. Slutningsverset 
i vor norske Vise er mat og ikke af gammel Malm. 

1. „Tungt »' dse paa j6ri aa Hva 
fyr den, som f sorgji a' banga,'' 
saa seie ho Uti fhi Kjersti, 

se' komi paa kvaar manns tunge. 

Dse ae' den sama sorg, dei hey meg paalogji saa lengji. 

2. Dse va' hennes ssele fairen, 
han kjeme av tingji heim, 
dae va' Uti fni Kjersti, 

h6 mdter sin fader paa lei. 

3. ^Vselkomen as' du min saele fairen, 
vselkomen av tingji heim! 

hott tlend va' der paa tingji Idag, 
hoss liver mln festarsvein?** 

4. „Du tar inkji liti fni Kjersti 
trOa meg saa fm6t; 

eg heve sannhet ette deg spurt, 
du hev drivi baa h6r aa m6r.'* 

5. „Gud bere deg mln saele fairen, 
som slike monne tnil 

das ae' ei onno kvinne, som hev meg paalogji, 
h6 vi' mae mln festarmann bii" 

6. ,)Du tar inkji Uti fhi Kjersti 
fagne no meg saa braatt; 

der gjenge tolv riddarar paa sk6gjen lit, 
hSgge fyr deg brennandes baal." 



83 

7. Saa t6k dei 'a Uti fni Kjersti, 
sette haena paa gangaren graa; 
saa fOrde dei ha^na paa sk6gjen iVt 
alt ii den brennandes baal. 

8. Der va' vent aa sjaa uppaa, 
der folaf6ten rann, 

endaa venare lye paa^ 
liir Kjersti i soylen saang. 
.9. ^HOyrer du dae mln festarniann, 
hott eg vi' deg no bea: 
du hjelpe raeg av denne jammerleg do, 
du laet meg paa j6ri lival" 

10. Das va' hennes festarmann, 
ban t6k hasna i sitt fang, 

saa kastar ban haena paa baalen lit, 
der som dae jneste brann. 

11. Saa t6k 'en 'a Hti fni Kjersti, 
kastar haena paa brennandes baal; 
ellen den spratt liti Kjersti Ifraa, 
h6 skadde inkji eitt einaste haar. 

12. Saa t6k 'en 'a Hti frii Kjersti, 
kastar haena paa ellen den heite; 
lill' Kjersti sat atte ei moy saa stolt, 
aa ellen spratt langt hurt i heio. 

13. Gla blei hennes saele fairen, 
gla blei ban, der ban staar: 

„No s^r de adde, baa store aa smaa, 

lill' Kjersti ae' logji paa." 

Dae ae' den sama sorg, dei hev meg paalogji saa lengji. 

Omkvfledet nsBrmer sig i Lyd til det danske: »For den samme 
Sorgen haver i os (mig) voldet, en saa vene;* jvfr. det 
Bvenske: D&th haar ingen v&llet, uthan hennes ov&n. 

y. 1« L* 2: banga maaske fonransket af bundi. 

y« 5. L. 2: sUke; vel rettere: sHkt. 

y. 6. L«2i der gjenge; vel rettere: dse gjenge« 



84 

xvn. 

Dei frearlause meun. 

Denne Vise kjendes ogsaa paa Island, se Islenzk fornkvsebi 

Nr. 6: „Kaupmanna kv8B5i''. Der heder det, at Snekken laa paa 

Havet i firti Dage. Da Hungren blev for SYser, toge de ved det 

Raad at kaste Lod om, hvem af dem der skulde tjene de Andre til 

F6de. Syy SOstres S6nner var der, som havde hveraadre saa kjsere. 

En Styrcsmand var der, som ingen Fraender aatte. Han gik frem og 

bad dem ei kaste Lod: ban vilde tjene dem til Fdde. De bug bam 

da ibjel. 

Saa toge de Lever og Lunge, 

de bare for Kongen unge. 

Han vilde ikke smage den Fdde, ti Manden bavde vssret bans 
Styresmand. Han saa sig op i Sky og bad Gud i Himlen signe sig. 
Da saa ban en fager Due flyve ; ban b6d at bringe sig Fil og Bue : 
den Fugl vilde ban bave til F6de. Men Fuglen taler og siger: 
„Grode Ridder, lad mig level fagren B6r vil jeg eder give." 

Saaledes den fdrste islandske Opskrift. Den anden fortseller, at 
SOstersdnneme kastede Loddeme saa, at Lodden traf Styresmanden, 
som ingen Fraender aatte: men f6r de fik taget bam af Dage, kom 
Fuglen og gav B6r, saa de kom bjem til Land. 

Mserkelig nok flnde vi ogsaa bos Portugiserne et Sidestykke, 
udgivet i tydsk Overssettelse (efter Grarrett, Romanceiro. Lissabon 1851) 
af F, Wolf, Proben portug. u. catal. Yolksromanzen (i Sitzungs- 
bericbte der kais. Acad. d. Wiss. zu Wien. 1856. S. 108) No. 9: 
„Das ScbifF Catbrineta": 

Meget kunde vsere at fortselle om Skibet Catbrineta. 

War vor mebr als Jabr und Tagen, 
batten scbon nicbts mebr zu nagen, 
batten scbon nicbts mebr zu beissen. 
Warfen Soblen in die Salzbrtib* 
um sie and'ren Tags 2u essen; 
docb zu bart die Solen waren^ 
konnten sie binab nicbt scblingen. 
Loosen, wen's von ibnen treffe 
ftuf der Scblacbtbank zu verbluten: 



85 



auf den Capitain des Schiffes 

ist das Todesloos gefallen. 

„KIimm, erklimme, mein Matrose, 

jenen Mast, den allerhOchsten ! 

Siehst du nicht die span'schen Ktlsten 

Oder Portugals Grestade?** 

„Sehe weder span'sche Ktisten, 

weder Portugals Gestade; 

seh* bios sieben blanke Schwerter, 

dich zu t()dten alle dreuend.'^ 

„Auf, hinaof denn du, mein Lugmann, 

klimm' auf jenes Topp, das hOchste! 

Siehst du nicht die span'schen Ktlsten 

oder Portugals Gestade?" 

„Jo jeg ser Land. Og under Orangetrseet ser jeg tre Piger: 
den ene sidder og koger, den anden spinder paa sin Rok, den fag- 
reste staar grsedende mellem dem." ,,Alle tre ere mine Ddtre,'^ 
siger Kapteinen. Han byder Udkikkeren den allerfagreste til ^gte 
for, at han maa konmie levende til Land ; men hin afslaar det. Kap- 
teinen byder Guld, sin Skimmel, Skibet Cathrineta; men Alt forgjseves. 

^Was verlangst du dann, mein Spaher, 
welchen Lohn soil ich dir geben?* 
Capitain, nur deine Seele, 
um sie mit mir fortzufflhren." 
^Heb* dich weg von mir, o D&mon! 
der du wolltest mich versuchen. 
Gott nur eigen ist die Seele. 
und den Leib geb* ich dem Meere.*' 

In die Arm* nahm ihn ein Engel, 
liess ihn nicht im Meer ertrinken. 
Ein Gebrtdl* entfuhr dem D&mon, 
dass aufheulten Fluth und Winde. 
Und des Nachts fand Cathrineta 
an der Ktlste man geborgen. 

I, Tacitus har et Sagn fra England om, at nogle Folk i Hun- 
gersnOd paa Hayet fort»rede hinanden (Agricola, Cap. 28; jvfr. Grimm's 



86 

deutsche Sagen, Nr. 867), og samme Tnek forekommer i den tydske 
Folkebog om Henrik LOve (Reichard's Bibliothek der Romane, VllI, 
S. 127), men noget Saadant er yel oftere virkelig indtra£fet^ (Isl. 
fornkv. I, S. 80). 

Visen trykkes her, som jeg h6rte den af Targjei Eosi i Vraadals 
Anneks i Kviteseid. — Omkvaedet er forskjelligt fra det islandske. 
EfterslsBngen, som tildels er i dansk Form, gjenfindes i en dansk 
Vise om Magnus Aalegrevens Son (Syv IV, Nr. 68, Abr. N. 195) 
saaledes: „De Aalegreyens (eller: Aif Greves). Sdnner af Laaland 
bede om Freden.*^ Ogsaa sammenligne man OmkTsedet i Visen cm 
,Signelill aa hennes synir" (Nr. XX i denne Samling): 

— Dei ndrklsedde menn. — 
Fyr dei va* Adelgreivens synir ar Ndrlaand. 

1. Dei fann seg paa saa gali eitt raa, 

— Dei frearlause menn. — 
dei siglde seg lit den jolenaatt. 
Dei Angreis syninne av N6rlande bede om freden. 

2. Dei siglde seg paa eitt Uti skjer, 
f nle vintrar laag dei der. 

3. Dei laag der saa lengje, 

dei aat upp baade segl aa strengjir. 

4. Dei aat upp balgjen av sitt sveer, 
das va' saa liti matevaBr. 

5. Dei aat upp sk6en av sin f6t, 

dae va' saa Uti matev6n. 

(Saa fandt de paa det Raad at kaste Lod om, hvem af dem der 

skulde tjene de Andre til F6de.) 

6. Den fyste gullteming paa tavlb6r rann, 
das fait paa deires styringsmann. 

7. Dei hoggje ban sund f lytir sjau, 
dei kasta ban I ei gryte aa sau. 

8. Dei auste daa upp paa eitt fat, 
der kunne ingjen ete derav. 

9. Dei auste upp livr aa lungur, 

dei bar for kungssonen den unge. 

* « 

10. „Du stend upp kungssonen friel 
no blaese byrren den blie.^ 



87 

11. ^Eg be'e ti Giid aa hellig aand; 
no hev me ingjen styringsmann." 

12. Der kom ei jomfni i fremre stavn: 

— Dei frearlause menn. — 
„Eg sko' vere dikkos st^ringsmann." 
Dei Angreis syninne av N6rlande bede om freden. 
(De kom vel til Lands og fik Naade for sine svasre Synder.) 

y. 1. L. 2: del siglde seg lit den jdlenaatt. Heri turde 
ligge en Antydning af, at man hos os, ligesom i den portngisiske 
Vise, har tsBnkt sig, at de Seilende kom i onde Magters Void; ti i 
Jnlenatien ere alle ovematnrlige Ysesener efter Folketroen isssr rirk- 
•omme* 

y. 5. L. 2. Hti matevdn, rimeligforvansket af Iften matemdn. 
Se I. Aasen Ordb. ^matmun, matamun, m. nssrende Kraft i Mad.* 

y. 8. L.2: der kunne. Maaske rigtigere: dee kunne. 



XVDI. 

Maria. 

En i Middelalderen almindelig Tradition fortseller, at den hellige 
Magdalena, hvem man ssBdvanlig antog for den samme som Maria 
Lazaros's Sdster, henlevede de sidste tredive Aar af sit Liv i en 
Bjerghule i Provence til Bod for sin Ungdoms Synder, plaget og fristet 
af onde Aander i Drageham, men kraftig hjulpen af de hellige Engle 
og Kristus sely, der flere Gange aabenbarede sig for hende og paa 
vidnnderlig Maade opholdt hende. 

I den her foreliggende yise er dette Sagn behandlet og paa en 
eiendommelig Maade kn3rttet til den hellige Skrifts FortaoUing om den 
samaritanske Evinde ved BrOnden, med hvem Magdalena er sammen- 
smeltet (se Sy. Grundtvig, Danm. gl. Folkev. II, S. 680). Evinden 
kaldes i de forskjellige Optegnelser Maria (IB forvansket til Mar g jit, 
i den vendiske yise til Aria) eller Magdalena eller Maria Mag- 
dalena. 



88 

I Sverige er Visen en af de almindeligste Folkesange. Den 
er trykt som Flyveblad (1798 og 1802); i Atterboms poetisk Ka- 
lender t 1816, 8. 20; hos Afz. II, S. 229; Arw. Nr. 60. Andre 
Optegnelser haves i Haandskrift. 

Paa dansk kjendes den kun i mangelfuld Skikkelse : Sv. GrundtYig, 
Danm. gl. Folkev. Nr. 98 (efter et Flyveblad og en Optegnelse fra 
FaerOeme). 

En fceroisk Optegnelse er meddelt i AnmsBrkningeme til den 
danske Vise. 

En slavish Vise (fra Mdhren: „Die Stinderin* i tydsk Qyers. 
i deut. Mnseum f. 1855, 1, S. 262, jvfr. Haupt og Schmaler U, S. S14 ; 
vendisk: „Die Kindesmdrderin^ hos Haupt og Schmaler I, Nr. 290. 
Ily Nr. 197) behandler egentlig det samme ^mne, men har Qemet 
sig meget fra den oprindelige Form. 

Ogsaa hos Catalanerne finde vi et Sidestykke: ^Die heilige 
Magdalena'', i tydsk Overs, (efter MiU y Fontanals,- observaciones 
sobre la poesia popular, con muestras de romances catalanes in^ditos. 
Barcelona 1853) hos F. Wolf, Proben port. u. catal. Volksrom, Nr. 15. 
Her er dog Fortsellingen om den samaritanske Kvinde ved BrOnden 
ikke tilknyttet. 

Visen er vistnok til dels bleven kjendt hos os fra dansk Tradition; 
i A ere mange danske Former indblandede, og den i det Hele rin- 
geste Optegnelse C er nsBsten belt igjennem paa dansk. 

A. 

(Efter Sang af Torbjdrg Haugjen i Skafsaa.) 

1. Kvinna gjekk seg paa vegjen fram, 

— Paa d6mmi. — 
der mOter h6 Kristus, vaar frelsermann. 
Tunga talar aa sjselen svarar paa dommen. 

2. „H6yr du kvinne, hott eg spyre deg: 
hev du inkji drikke fyr meg?" 

3. „Hossi kann du drikke faa? 

eg hev inkji anten fat hell skaal." 

4. „Visste eg, du va' ei moy saa klar, 
saa ville eg drikke av di' 16var smaa.'* 



89 

5. ^Hjelpe meg Gud aa den hellig aand! 
eg as' Qi m6y saa klare som vann." 

6. „Sver 'kji, ever 'kji, ditt arme bl6I 
du hev havt deg sdnner to. 

7. Sver 'kji, sver 'kji, ditt arme Hv! 
du hev havt deg sOnner trl. 

8. Den fyste ha* du mae din fader: 
dae va' synden hare. 

9. Den andre ha' du mae din broder: 
dae va' synden store. 

10. Den tree ha' du mae din sogneprest: 
' dae va' synden allervest." 

11. Hun faldt paa sine bare kne: 
,Herre Gud faders s6n skrifte meg!" 

12. „DvL kann 'kji onno skrifti faa, 

hell gauge paa sk6gjen i aatte aar." 

13. Kvinna gjekk paa sk6gjen i aatte aar 
iblandt l5vur aa ulvar graa. 

14. H6 fekk inkji anna ti mat 
hell som baadi l5v aa gras. 

15. H6 fekk inkji anna ti drikk 

hell den dugg, som falder paa lindekvist 

16. Kvinna gjekk seg paa vegjen £ram, 
saa m5ter h6 den same mann. 

17. „Hoyr du kvinne, hott eg spyre deg: 
hossi likar du skrifti mi?"* 

18. ^Saa likar eg di skrifti g6, 

som kvaar den dagjen ha' drukkji j61. 

19. Saasaa likar eg skrifti di, 

som kvaar den dagjen ha' drukkji vin." 

20. ^Likar du mi skrifti saa, 

— Paa d6mmi. — 
saa ska' du anden naade faa.*" 
Tunga talar aa sjaelen svarar paa dommen. 

Omkv»dets sidsteDel gjenfindes ien (svensk og dansk) legen- 
darisk Vise: ^Den rige Hands SJsbI^ (Danm. gl. Folkev. No. 106), 
og i en lidt fonkjellig Fonn i Draumkysede (Landst. Nr. 7). 



90 

V. 4. L. 1. klar; Formen ^klaar* vilde gnre bedre Rim. — 
L. 2. di* lOd nsBSten som de. 

y. 11. L. 2. Gad faders 86n; meddelt: Gud fader. En 
svensk Optegnelse har overalt i Visen ^Giid fader.^ 

V. 18. L. 2. Torbjdrg kvad engang: bjftrnir for: l6vur. 

y. 14. L. 2. Torbj6rg kvad ogsaa: hell hd maait' eta baa 
Idv aa gras. Andre, sagde hun, kviede: hell-som das yisne 
lindeblad. 

y. 17. L. 2 og y. 20. L. 1: mi; meddelt: di, udtalt nesten 
som de. Jfr. i den fsBrdiske yise: hTussu Ifkar tsBr skriftan 
mfn. 

y. 18 og 19. Jfr. Nr. XIII, B, y. 2. 

y. 20. L. 2. anden maaske Fonranskning af endna (en no), 
Jfr. i to svenske Optegneker: &nnu s& skall du n&der f&. 



B. 

(Optegnelse fra Hitterdal (Heitdal) af Organist Ludv. M, Lindeman.) 

1. Stolts Margjit h6 gjekk seg i spasergang, 
saa m5tte dse hennar ein gaamaal mann. 
Sjol traeder h6 d5gga 'ta j6ra. 

2. ^Aa Margjit, aa Margjit, 
hokken mOyast as* f dette land." 

3. H6 8y6r seg ifraa su te n6r, 
at h6 va' m5y som klare sil. 

4. H6 8v6r seg tfraa ost te vest, 
at h6 va' m5y a del 6llo best'. 

5. „Margjity Margjit, du taalaa 'kje saa! 

for dsB 8b' no din frelser, du taalaar mas na" 
Sj6l traeder h6 ddgga 'ta j6ra. 

Omkvsedet gjenfindes i to svenske Optegnelser :Sjelftr&derhon 
daggen af jorden [ned]. 

y. 1. L. 2: ein gaamaal mann. Saaledes ogsaa i den ven- 
diske yise. 

y. 2 er forvansket og ufuldstsendigt, men jeg kan ikke bestemme, 
hvordan det egentlig sknlde lyde. 



91 
C. 

(Fra Sellgjord.) 

1. Maria ho seg lit paa vegjen gaar, 

— Herre Gud trOste den som er bange! — 
aa Kristus i inOte for hende mon gaa. 

Ti sorgen den tvinger saa mange. 

2. ^Maa jeg drikke udaf spanden din?** 

„Nei jeg vil gaa hjem etter sOllkannen min." 

3. ^Saa godt drikker jeg udaf spanden din. 
Bom andre drikker af sOllkannen din. 

4. H5r nu Maria, hvad jeg siger dig: 
hvor er de tre bOm, som jeg gav dig?" 

5. Maria begyndte at forsvaerge sig: 
„B5rn bar aller vore fddde af mig.** 

6. „Det torste havde du med din fader saa kjeer, 
det andet havde du med din broder saa naer. 

7. Det tree havde du med din sogneprest, 
men da gj6r' du synden allerstOrst." 

8. „H5rer du Kristus, du raader mig bod! 
min sorg den er bleven i hjertet saa stor.** 

9. ^Jeg kan ikke raade dig anden bod, 
end du gaar syv aar ville paa denne j6r. 

10. Du skal ikke andet til fdde faa, 
end du skal sede af buskene smaa. 

11. Saa godt spiser du udaf buskene smaa, 

— Herre Ghid tr6ste den, som er bange! — 
end da du laa hvilte paa skarlagen blaa."" 
Ti sorgen den tvinger saa mange. 

I OmkvaBdet: bange, meddelt: bang en. 

y. 11 er forvansket; de to Linjer passe ikke sammen og maa 
egentlig hdre til forskjellige Vers. 



92 
XIX. 

I 

Unge Yaakukadd. 

Paa SVensk er Visen trykt hos Afz, Nr. 56 (efter tre ufuld- 
staBndige Optegneber). Hittebamet kaldes her Carl V&geiuan. Slut- 
ningen synes tildels at y»re laant fra en beslsegtet Vise (dansk: 
unge Akselvold, Syv 11, Nr. 12): Carl spdrger: 

Och medan du &r k&ra moder min, 
hvem skall jag d& helsa fdr faderen min? 

Hun siger, at det er Eongen; Earl gaar ind for denne, drager 
sin blanke Kniv og truer ham til at trolove Moderen. — Hos Arw. 
Nr. 58 er trykt en Optegnelse fra Ostergdtland, hvor Hittebamet 
faar Navnet Pehr Wattenman. Kongsdatteren ddmmes til at braendes 
paa Baal; Pehr Idfter selv sin Moder derop. 

Men n&r som den elden var brunnen i gl5d, 
d& satt den jungfrun b&d* fager och skdn. 

Der kommo ty& dufvor fr&n himmelen ned, 
n&r de foro upp, s& voro de tre. 

Desuden meddeles hos Arw. Slutningsversene af en andcn Op- 
tegnelse fra 0sterg6tland. Den har Navnet Carl W&german, vaesent- 
lig samme Omkvaed, som vor Vise: „S& l6ndelig b&r hon sorgen,** 
og slutter paa lignende Maade: 

^F6Tr 9.n ni skall l&ta stdpa min moder en kjortel af bly, 
ja, fdrr skall vi &t fremmadt land fly/ 

Paa dansk findes Visen hos SyvIV, Nr. 16 oghosAbr. IV, 55. 
Her heder Hittebamet blot Karl og Faderen Herr Styge. — Da Alt 
er opdaget, vil Kongen lade sin Datter brsende eller sende til Heden- 
kongen, men hendes S6n beder: 

„Ak nei, med min Moder handler ei saal 
giver hende Herr Styge, det er mit Raad/ 

Denne Vise ligger til Grund for et i sin Helhed sikkerlig ufol- 
keligt Sagn om Rosenkransemes Familie, som Hofmann (histor. 
Efterr. II, 186) meddeler efter „en haandskreven Historie over de 
Rosenkransers og Stygers Historie** (derefter hos Thiele, Danm. Folkes. 
I, 186 ff.). 



Jeg har h5rt Visen af Konen Tone Vistadbakkjen i Mo, fddt i 
Skafsaa. Hun forklarte Nay net Vaakukadd ved „en Stok, som 
holder sig over Vandet med den ene Ende, ei ret flyder og ei ret 
synker"; det er at udlede af vaka, holde sig over Vandet, ikke 
synke (I. Aasen Ordb.) og kadd eller kali, en Trcestamme, men 
har derhos Lydlighed med det svenske V&geman. 

Flere Spor i den her foreliggende Optegnelse synes at antyde, 
at Visen er indkommen til os fra svensk eller dansk Tradition. 

1. Kungens son av Engeland, 

— 1 odemark. — 
han lokka saa vent eitt liljevand. 
I loynd6m ber h6 sorgjir. 

2. Han lokka haena saa lengji, 
alt baadi mse sess aa sengjir. 

3. Han lokka hasna baa titt aa traatt, 
alt ti han hennes vilji ha' faatt. 

4. Naar han hennes vilji ha' faatt, 
saa reiser han udaf lande braatt 

5. H6 gjekk mae baan { maanar n{, 
saa foder no h6 eitt kind saa fritt. 

6. Ho breidde lit si kaapa blaa, 
saa fodde hun deilig son derpaa. 

7. H6 lasste upp sftt forgylte skrfn, 
der la' h6 i das kind saa fritt. 

8. H6 sette i sin' nyklar smaa, 

saa skuva h6 da9 paa bylgja blaa. 

9. H6 skiiva skrine paa bylgja blaa, , 
Jesus Kristus sette ho paa. 

10. Kungen monne seg dte staa, 

saa saag han das skrine paa bylgja blaa. 

11. Kungen gjekk seg ne ve strand, 
saa kom dae skrine skriands ti land. 

12. Kungen han t6k das skrine, han saag deri, 
saa laag der i eitt kind saa fritt. 

13. „DaB s^r eg paa di liive, 
di m6er ae' ei fnive# 



94 



14. Dae 8^r eg paa din relvi, 
din faer »' ein greivi. 

15. Dae s^r eg paa din lindi, 
di m6er heve deg bundi". 

16. Han t6k 'en upp, ban gav 'en navn, 
ban kadda baanom unge Vaakukadd. 

17. Han t6k 'en upp, ban bar 'en beim, 
ban voks no upp ti saa gill ein svein. 

18. Han voks no upp, ban blei saa st6r: 
„Den giver jeg dig min datter god/ 

19. Dei laga ti bryllaups i maanar ni, 
men alii saa ville b6 sine bniklaei sy. 

20. Tre'e dagjen mot kvelU, 
saa t6k dei bniri mae velli. 

21. Briiri sette seg i sengji: 
„Hos8i sko' eg ti deg vende? 

22. Hossi sko' eg ti deg snd? 
du ae' no saele sonen min." 

23. „Gud forlaate deg moderen mini 

du ba' maatt' sagt ti igjaar fyr kyrkjedynn.** 

24. Tilegt um morgon, dae va' Ijiist, 
kungen va' i bnirebiis fiis. 

25. „Moren, moren, unge maag! 
bossi likar du giftarmaal? 

26. Moren, moren, maagjen min! 
bossi likar du unge bnir din?" 

27. „Eg maa no inkji din maage vera, 
eg maa no belle din g6soh vera."* 

28. Kungen ban blei saa ille ve 6r, 

den brjone mj5en ban spilte paa b6r. 

29. Kungen ban butta paa sveinanne smaa: 
„De gjeng at sk6gjen5 de bogge baall 

30. De b5gge baal av bjorlqil 
der bitar varmen sterke. 

31. De bogge baal av apall aa eiki 

der stend av ellen baadi sterk aa beit.** 

32. „De sko* slett inlgi mi moer brenne^ 
men baena av landi sende.*" 



95 

33. Dei sendte haena saa langt av land, 

— 1 5demark. — 

at ingjen ti h«iia spyrje kann. 
I Idyndom ber h6 sorgjir. 

V. 9. Jfr. Arw. V. 4 : 

Hon skdt det skrin allt ut ifr&n land: 

„Och herre Gud vare din styresman!'' 
Hos Syv V. 1 1 : 

Hun kasted det skrin saa langt fra sig: 

„Den rige Krist befaler jeg dig.** 
V. 22. L. 1. ti deg snii; snii ti d£n vilde give Rim. 
V. 26. FOlgende Stump af denne Vise er meddelt J. Moe af 
Anne Lillegaard i Eidsborg: 

„Gud moren, moren, maagjen mm! 

— t ddemarkji. — 
hosse Ifkar du gifta df?'' 

1 l6ynddm ber hd sorgji. 
„Saasaa Ifkar eg gifta gd, 

-id. - 

som kvaar dagjen drikke jdl.^ 
I L b. h. s. 

Det sidste af disse Vers er urigtig indfOrt her fra Yisen oni 
6lav aa Karl (Nr. XIH i denne Samling, B, V. 2). 

V. 28. Verset gjentages med forandrede Rimord derve CN3 ne. 



XX. 

Signelili aa hennes synir. 

£n iilandsk Opskrift af samme Vise (paa tolv Vers) omtalett 
i antiqv. Tskr. 1849—1861, S. 268. Den begynder: 

Kristin aatte Sdnner tre, 
aldrig maatte hun dem alle se. 



d6 

Kristin og hendes Teme grave op en Orm af Jorden og brygge 
^Svigevin.*' Hun byder sin Sdn at drikke af denne j^Helsevin'^; ban 
beder hende drikke forst af Hornet, men bun siger, at bun ikke tdr, 
ti ^Fastedag er idag/ Da det led adMorgen, drak bun, og straks 
Drikken ^kom i barka, |)^ sprakk bennar bjarta/ 

F5lgende SOenske Optegnelse (fra Wermland) er trykt bos 
Arw. Nr. 89: 

1. Fru Gundela bon g&r sig till bergrummet fram: 

— Tungt faller mitt unga lif, — 
„Hur skal jag f& lifvet af styfsOner min?^ 
Men bon fdrr&der sitt unga lif. 

2. ^Ab! g& du dig till lunden 

ocb tag der den ormen i slungan!'' 
8. Fru Gundela bon gick sig i lunden, 
der tog bon den ormen i Siangan. 

4. ,y&lkomna bem k&r sdner min, 

f6r er bar [jag] brygt b&de mj6d ocb vin,** 

5. »Ocb ^bar v&r mor brygt mj6d ocb vin, 
8& m&ste bon ocks& dricka oss till.^ 

6. „Jag aldrig bar druckit 6l eller vin, 
ocb intet vill jag nu dricka er till!'' 

7. „Ocb bvarfOr s&, ocb bvarfdr det? 
drick OSS nu till som k&r sty f mor pl&rl^ 

8. Ocb f5rsta drick bon af silfkannan drack, 

— Tungt faller mitt unga lif! — 

bennes 6gon de lycktes ocb bjertat det sprack. 
Ocb bon f5rdldde sitt unga lif. 

Uagtet Visen vistnok ikke oprindelig bdrer bjemme i Norge, er 
dog Yor Optegnelse den f uldstaendigste ; menogsaa i den synes Meget 
at vsare udfaldet. — Den for den eiendommeligc Begyndelse stemmer 
overens med foregaaende Vise, ja endog Navnet „Vagerleg Alv* 
(V. 9) minder om W&german i en svensk Optegnelse af Nr. XIX. 
— Naar den svenske Opskrift siger, at det er StifsOnner, som 
Fru Gundela vil forgive, turde dette vssre et Forsdg paa at motivere 
den onde Daad, som fdrst er indbragt, efterat den aegte Sagnform 
var glemt. 

Det kan mserkes, at der 1 Visen findes flere Spor af Katboli* 



97 

cismen (Y. 5. 1 9). — Den Tro, at man pleiedc at tilberede Gift ved 
at IflBgge et giftigt Kryh i en Drik, forekommer paa flere Steder; 
se W. Scott i Indledningen til Balladen ^^Lord Randal^ (Miwtrelsy, 
i poet, works, Udg. af 1883, m, S. 48).| 

(Efter Sang af Torbjdrg Haugjen i Skafsaa.) 

1. SIgnelill sit i biiri, / 
— Dei n6rkla9dde menn, — 

h6 syr dei segli saa pnide. 

Fyr dei va' Adelgreivens synir av N6rlaand, 

2. H6 8^r dei segli baa giile aa gr5n*, 
dei sydde h6 fyr sine synir i lOn, 

3. SigncliU breier dt kaapa blaa, 
tvaa deilige 83mir h6 fodde derpaa. 

4. Ho sveipte dei i ermelin, 

h6 la' dei i eitt forgylte skrin. 

5. H6 la' mae dei dei h6ge vaksljiis, 
fyr dei ha' inkji vori i Gudshiis. 

6. H6 bar dsB skrini ne at straand, 
h6 skiiva dae saa langt ifraa land. 

7. Greiven gjekk seg der iitmse straand, 

saa saag ban dse skrini, kom flj6tands ti lands. 

8. Han t6k dsB upp, ban saag deri, 
tvaa deilige synir laag deri, 

9. Han tok dei upp, ban gay dei navn, 
ban kadda dei unge Vagerleg Alv. 

10. Han fodde dei upp, ti dei blei st6re, 
daa ville dei vikje sin moder. 

11. Signelill gjekk seg paa boieloftsbro, 
saa saag b6 das skipi, paa bavi f6r. 

12. Signelill gjeng at lyngji, 
saa boyrer b6 ormen syngje. 

13. Ho t6k ban upp aa bar ban beim, 
liksom dae ba' vori ban vene svein. 

14 H6 sau den ormen saa lengji, 

ti kjOti losna fraa beini. 

7 



98 

15. H6 sau ban I ei ponne, 
h6 sila dse at ei syllkonne. 

16. H(S t6k syllkonna i si haand, 

saa gjeng h6 seg der ne at straand. 

17. H6 sendte das ti den yngri, 
ban t6k imot den eldri. 

18. ^Kjaere ml moder drikk no fyrst! 
kvendi del ae' morg6ty8t*' 

19. „No ae' Maremess visse, 

at kvendi maa 'kji mj5en drikke.^ 

20. «No as' Maremess visse ti, 

at m6iri ska' drikke si' syninne ti.** 

21. H6 tenkte, bo sill' drikke saa granni, 
daB sill' 'kji koma inn paa tanni. 

22. Just kom das inn paa tunge, 
das sprakk baadi livr aa lungur. 

23. „N6 s^r de das adde, baad' st6re aa smaa, 
at m6iri vi' sine synir forraa." 

24. Saa styrde dei si snekkja fraa land, 
— Dei n6rklasdde menn. — 

dei styrer 'a beim ti sltt faders-land. 

Fyr dei va' Adelgreivens S3mir av N6rlaand. 

Omkvsedet. ndrklsedde maa vsere forvansket; maaske af 

ndrlendske. — En lignende Efterslseng findes i Yisen om ^dei 

frearlause menn'' (Nr. XYII i denne Samling) og i en dansk Vise 

om Magnus Aalegrevens S6n (Syr IV, Nr, 68). 

V. 5. Jfr. SjY rV, Nr. 16. V. 8. 

V. 9. L. 2. „unge Vagerleg Alv" synes^at vaere 4it Navn; 

dette tyder paa Sammenblanding med foregaaende Vise, 

y. 17. Listig rakker hun Kanden til den godtroende yngre 

S6n, men den seldre msBrker Uraad og griber den. 



Den vise kvinna« 

Et Vers af en norsk Optegnelse af denne Vise (fra Mo) et 
tiykt 1 Lindemans norske IjeldmeL I, Nr. 217. 



99 

Paa svensk haves den hos A£z. by. folkv. Nr. 68; hos Afzel. 
Sagoh&fd. lY, S. 195; flere ntrykte Optegpelser Andes i Cavallins og 
Stephens's Samling (se Danm. gl. Folkev. II, S. 668). jDgsaa her 
finde vi Omkvsedet: ^,1 beden alia v&l fdr onge konung Erik.^ — 
At Erik XII Monssons og hans GremalindesDdd (I85i8) sknlde vflBre 
det historiske Factum, som ligger til Grund forVisen, t6r vi vistnok 
ikke med SchrOder (hos Afz. sv. folkv. anf. St.) antage, men mulig 
kan den af Folket have vsere henfdrt til dette Kongepar. 

Paa dansk findes den i en temmelig afvigende Skikkelse hos 
Vedel II, Nr. 24; i Danm. gl. Folkev. Nr. 42. Det er her en 
Havfme, som fomdsiger en Dronning hendes Ddd og hendes SOnnera 
SkjflEibne; Vedel erklaerer i sin Overskrift denne Dronning for Valde- 
mar Seiers Hustni Dagmar. 

Visen er vistnok kommen til os fra Sverige, i hvilken Henseende 
man isasr maa mserke Navnet Erik i Omkvsdet; Sprogformen er vel 
ogsaa et Vidne om, at den ikke er oprindelig norsk* 

(Efter Sang af a, TorbjOrg Haugjen i Skafsaa. 6. Tone Vistad- 
bakkjen i Skafsaa. C, en Kone i Laardal. d. en Eone i Mor- 
gedal i Eviteseid.) 

1. Kungen aa droningji sikje for b6r 
— Vi ere no de loverne falne. — 

dei snakkar saa mangt eitt skjemtands 6r. 
I bede saa vasl for den unge kung £ir{kl 

2. Kungen aa droningji drakk mjo aa vin, 
droningji h6 fedder taarir paa kinn. 

3. Kungen ban talar ti droningji saa: 
„Kvi fedder du saa modig taar?** 

4. „D'8b' no 'kji under, um eg fedder taar, 
d'ae' meg spaatt, eg bli enkje iaar.** 

5. „Hott folkji dei seie, hott folkji dei spaar, 
d'ae' 'kji bare ein, som fyre dae raar.** 

6. „Her heve komi ei n^ vise kvinne i by, 
den seie sant aa slett inlgi lyg."" 

7. Kungen ban talar ti smaadrengjen saa: 

„Du beder den vise kvinna inn for meg gaal** 

7* 



100 



8. Kungen ban ha' inkji halltala dr, 
den vise kvi^na hun steddes for b6r. 

t9. Kungen ban klappa paa silkjebenk: 

^HOr i skjdn jomfru, i bviler paa den I** 

10. ^D'sb' 'kji gott aa kvfle seg der: 
der ligge unde eitt nakji svaBr." 

11. Kungen ban klappa paa silkje8t61: 
„Sid ned skjon jomfru aa bvil din fit I" 

12. »D'a3' kji gott aa kvfle derpaa: 

der ligge unde dei knivanne smaa.^ 

13. Kungen ban klappa paa silkjeseng: 
„Kan i bvile, saa bvil paa denl^ 

14. „DaB ae' gott aa kvile derl: 

der ligge unde dei gullringar nl." 

15. ^Veit du no detta, saa veit du no mei^ 
saa kann du seia meg skjsebner flei.^ 

16. ^D'se' 'kji gott aa seia ffraa: 

din br6er ban stend aa Iyer uppaa." 

17. ^Kjasre mln br6er, du gakk fraa mitt b6rl 
mse eg talar mas vise kvinna eitt 6r. 

18. Veit du no detta, saa veit du no mei, 
saa kann du no seia meg skjaebner flei. 

19. Veit du no detta, saa veit du no mei, 
saa kann du no seia, naar eg sko' doy." 

20. ^Maremess um vaaren saa as' du rdd, 
Mikkjelsdag um bausten saa as' du d5d. 

21. Maremess um vaaren ein kunge saa boll, 
— Vi ere no de loverne falne. — 
Mikkjelsdag um bausten saa ligge du 1 moll.^ 
I bede saa vasl for den unge kung Eirlkl 



•■■. 



Omkyttdet efter a. Bets fGrste Del er overalt forvansket. 
b. Vi ere av dei levene som falne. d, Saa er dse, naar de 
l5Terne falne. I Vraadal hdrte jeg : Vi hOre de l5vene falde. 
Lindeman: Vi h5re naar elleve drne faldne. De sidste Ord 
bar vel egentlig (paasvensk) lydt: de l6fven fain a. — OtnkvsBdlts 
sidste Del. d. Vi (for: I), b, I bede saa vasl alt Hm d. n. k. £. 



101 



I Vraadal hdrte jeg: Vi vide saa vsel alt nm d. u. k. £. — 
Lindeman: Alt om d. u. k. E. c har fdlgende Omkvssd: 

— Vi vet daB saa vael. — 
Vi vet dse saa vsel um nnge kung Eirfk. 
V. 1. L. 2. a, gamalt <5r; bedre: gamas <5r, jvfr, Syv IV, 
Nr. 42, V. 1. 

V. 2 kun hos a, 

V. 8 L. 1. c. te dronningen sin. d. te droningji sf. — 
L. 2. b, hvi felder i nn s. m. en taar. c. hvi renner no deg 
dei taarir paa kinn. d, kvi renn dei strfe taarinn' p. k. 

V. 4. L. 1. d, Vasl dei taarinne renne maa. — ■ L. 2. C. 
eg »' spaadd ei enkje faar. 
V. 6 mangier hos C. — b: 

Menneskene hette aa folkerne spaar, 
men d'se' 'kji hot ein, som fyr dss raar. 
^hette" er vel Forvanskning af ^gj^tte," eller af ^stla'; jvfr. 
fierOisk: j,menneskjan setlar, men harrin rsBbur.'^ 
d: Lat folkje sladre, lat folkje spaa, 
d'ss' 'kje bare ein, som fOre dee raar. 

V. 6. L. 4. a. kvinde (og saa overalt). d, nfe vise kvinnar. 

Efter V. 6 har C fOlgende Vers: 

Alle spaakjeringar lader jeg brende, 
eg n;^ter den lykka, min Gud mig sender. 

V. 7. L. 1. b d. hutta (d, heve) paa sveinanne smaa. C, 
bee dei svennanne. — L. 2. b c, de (for: du). d, dei kvin- 
nunne. 

V. 8. mangier hos d, L. 1. C. tittala. L. 2. C. stende for 
kangjens b(5r. 

V. 9. L. 1. b d, forgylte benk. L. 2. be, du sit 8kj5n 
jomfrii (c. vise kvinna) aa hvil paa den. d. kjsBre n^^om- 
fr-d du kvfler p. d. 

V. 10. L. 1. b d, dse v5re fuUa gott aa kvfle paa den* 
C, d*»' no vabI gott aa hvile derpaa. 

L. 2. b, dei sveeri fem. C. dei svssri smaa. d. dei ni- 
vanne fem» 
• V. 11 • 12. mangier hos C. 6 d har V. 11. 12 foran V. 9. 10. 

V. 11. L. 1. d. ein forgylte stdl. b, sette fram ein i. s. 



102 

Y. 12. L. 1. bd, de vOre fnlla gott d. kvHe sin fdt. — 
L. 2. d, dei gullringanne tvaa. 

V. IS. L. 2. C. da sit vfse kvinna aa hvil deg i den. 
d. kjssre mf jomfrii du kvfler derf. 

V. 14. L. 1. b. paa dL C. f den. — L. 2. C fern (for: ni). 
d. Bvceri nf. 

V. 15 mangier hos dd, L. 1. c. visste. L. 2. C. naar eg 
ako' ddy. 

V. 16 mangier hos a d. L. 1. c. for deg spaa. 

V. 17. L. 2. c. mse vise kvinna seie meg nokle dr. 

y, 18 kun hos b. 

y. 19. L. 2. a. ho dag eg sko' d5y. d. ho tf. 

y. 20. L. 1. 6. ein kunge saa r5d. 0, se* du kunge saa 
ven. L. 2. 6 d. hdsten. &. ligger i dOd. C. saa ligge du f l£k. 

y. 2 1 mangier hos a d. Disse have derfor fdlgende Yen : 
Maremess urn vaaren saa se* da hvid (d. kvft), 
Mikkjelsdag urn hausten (d. hdsten) saa ligger (d, »') dn lig 

(d. h'k). 



xxn. 

OIov Agjisdotter. 

yisen haves ogsaa i Danmark, hos Syv ly Nr. 96; Abr. 11, 
S. 284: , Ellen Ovesdatter,'' og er der st«dfsestet til Jylland. Ellen 
Ovesdatter er kommen saa vidt i Ord : ikke for Guld eller Jord, men 
mer for hendes fagre Haar. Herr Magnus (vor yises Olav f Stran- 
dehf}^^ ride til yerslevgaard (paa Mors) at gjasste hende. 

Der han kom til Sallingsund, 

da spurde han til Ty: 

yMonne Herr Ove vsere hjemme 

eller er han dragen af By?*' 

Og vi ere Jomfruens Masnd. 
Fssrgemanden svarer: han drog afBy igaar. Herr Magnus gaar 
iXL Kirkestettei binder der sin Hest og gaar saa ind i Kirken. 



103 

Alt da Btod de skjdnne Jom&uer, 
og hver hos Moder sin, 
foniden Ellen Ovesdatter, 
og hende randt Taare paa Kind. 

Traadde ban OTer Skammel 
og vel over flere end to: 
yStaa op Ellen Ovesdatter 
og giv mig eders Tro!" 

Det da svared den skjOnne Jomfru, 
og hende randt Taare paa Kind: 
^Jeg er ikke Ellen Ovesdatter, 
jeg er hendes Tjenestekvind*. 

Laant saa haver jeg Hoser 

og laant saa haver jeg Sko, 

og laant saa haver jeg Hovedguld, 

og derfor stander min Tro.^ 

Hun giver Sogneprsesten en Guldring, at han skal Isese den 
lange Lssst, og skjult i graa Eappe gaar hun ud af Kirken. Paa 
Magnus's Hest rider hun til Sallingsund og byder Fssrgemanden rig 
Grave for at f5re hende over. 

Der hun kom der midt paa Snnd, 
da slog hun ud sit Haar: 
j»H5rer I det, Herr Magnus! 
jeg bliver end M5 i Aar,^ 

Der hun kom over Sallingsund, 
der vifted hun med sin Hat: 
„Far nu vel, Herr Magnus! 
jeg bliver end M6 i Nat" 
Og vi ere Jomfruens Maend. 

Feder Syv siger, at-han har fundet i Slasgtbdger, at Ellen var 
en Datter af Ove Lunge til Elausholm, og at Begivenheden skal 
v»re foregaat ved Aar 188-6. 

Navnet Strandeb;^ i vor norske Vise peger vel ogsaa hen til 
Jylland. Det samme Stedsnavn lorekommer i et Brudslykke af en 



104 

gammel jydsk Ejssmpevise (Sv. Grundtvig, Danm. gl. Folkev. II, S. 
647). I Aarhus Stift, Manager Ami ligger Strandby Sogn og 
Strandbygaard, der alt Aar 1416 findes omtalt som adelig Ssedegaard 
(Pontoppidan, dansk Atlas lY, S. 565). I Ribe Stift, BOvling Amt 
ligger Sasdegaarden Strandbjerggaard, som efter Pontoppidan (d. A. 
y, S. 859) uden Tvil er den samme, som Hvitfeldt kalder Strand- 
bygaard og opregner blandt de Gaarde, der fordum hOrte til Bispe- 
stolen i Ribe og ved Reformationen 1536 hjemfaldt til Kronen. — 
Enkelte danske Former i de her benyttede Optegnelser vidne med 
om, at Visen er kommen sydfra. * 

(a. efter Sang af IngjebjOrg Sandvik i Mo. b, sd Ingjebjdrg 
Troddedal i Mo. C. af Liv Aarmote i Mo. d. ufuldstsendig 
Optegnelse fra Vinje.) 

1. Dae va'n Olav 1 Strandeby, 
ban site fyr breie b6r: 
„Kvf trii Olov Agji8d6tter 
hev komi saa baagt paa 6r?^ 
Eg ville, h6 va' mi den r68i. 

2. „H6 hev inkji komi saa baagt paa 6r 
anten fyr guU Kell j6r, 

men b6 hev komi saa b<iagt paa 6r 
fyr dae, b6 belle seg g6. 

3. H6 bev inkji komi saa baagt paa or 
anten fyr gull bell fe, 

men b6 bev komi saa baagt paa 6r 
fyr dae, b6 belle seg ven." 

4. Dae va'n Olav 1 Strandeby, 
ban salar lit gangaren graa: 
„No vi' me rfe 'kon upp i land 
Olov Agjisd6tteri sjaa." 

5. Dae va'n Olav i Strandeby, 
ban kjeme seg riand i gaar; 
liti st6 Olovs moder, 

b6 va' vael sveipt i maar. 

6. „HOyrer du Olovs moder, 
bott eg spyrje vi' deg: 

te' inkji Agji beimi 
aa 6lov d6tte dx?« 



105 

7. »Agji 'en ae' inkji heimi, 
ban rei seg her burt unde li; 
folkji dse hevie ti kyrkja reist 
aa Olov dae vene viv. 

8. Agji 'en as' inkji heimi, 

han rei seg her burt under 6y; 
folkji daB beve ti kyrkja reist 
aa Olov den vene m6v." 



9. Dae va'n Olav 1 Strandebj^, 
ban kjeme seg at kyrl^ele, 
der set 'en ne sitt g6e svasr 
aa gangaren bind 'en deri. 

10. Dae va'n Olav 1 Strandeby, 
han kjeme seg.i kjrkja inn; 

der smiler saa mang ei fine jomfrdve 
alt unde das skarlakskinn. 

11. Dae va'n Olav 1 Strandeby, 
han helsar blandt mykji kvendi, 
fyrutta Olov Agjisd6tter, 

h6 skjiiler seg fyr bass hendar. 

12. „Du tar inkji, Olov Agjisd6ttery 
skjiile deg fyr hendanne mi'; 
eg bev a s^tt das kvindekjdn, 
som ae' mykji skjonar hell du.^ 

13. „Du tar inkji, Olav 1 Strandeby, 
spotte meg blandt mjkji kvendi; 
du sko' inkji liva den aeredage, 
at eg boinne ti deg sender. 

14. Du tar inkji, Olav i Strandeby, 
spotte meg lit saa vie; 

du sko' inkji liva den aeredage, 
du sOve mae fnivas sie. 

15. Du tar inkji, Olav i Strandeby, 
spotte meg saa av harm; 

du sko' inkji liva den aeredage, 
du sOve paa fhlLvas arm.*^ 



106 

16. wH5yr du Olov Agjisd6tter, 
vi' du no vera min kjasra, 
kvaar den fing uppaa di haand 
sko' ringar av rdde gull bera." 

17. Dae va' Olov Agji8d6tter, 
h6 la' mas si tema raa: 

„No vi' me okkon 6 kyrkja gauge, 
saa Olav 'en sko' 'kon 'kji sjaa.^ 

18. Dae va' Olov Agjisd6tter, 

h6 taalde upp dei peninganne mange, 
dei gav h6 den soknepreste, 
fyr h6 maatte 6t6 kyrkja gauge. 

19. H6 t6k eitt gullband av sin barm 
aa gav den s6knepre6t: 

wNo gjer du dag fyr minne skuld, 
at du helle den lange tekstl^ 

20. Dae va' Olov Agji8d6tter, 
h6 kom seg at kyrkjele, 

der braut h6 sunde bass goe svaer, 
bass gangaren slepte h6 l5s. 

21. H6 Idyser adde dei raske folar, 
som der 8t6 bundne i band, 
saa t6k h6 Olavs I Strandeby, 
paa den rei h6 ti strand. 

22.^ DaB va' Olov Agjisd6tter, 
h6 kom seg ne at strand, 
adde dei snekkjur, fyr landi laag, 
dei skiiva h6 heilt lit paa vann. 

23. Dse va' 6lov Agjisd6tter, 

h6 skiivar si snek^'e paa ^6r; 
si teme set h6 i fremri stavnen 
aa sj6v h6 fyr aar6 r6r. 

24. D» va'n 6lav i Strandeb^, 
ban kom seg at kyrkjele, 
sunde va' broti bass g6e svasr, 
gangaren den Idp Ids. 



107 

25. Dae va'n 6lav i Strandeby, 
han glaapte seg lit paa j56r: 
„Hott ae' dae fyr eitt forgylte fl5y, 
som glitnar sam morgosol?*' 

26. wl^'as' inkji forgylte flOy, 
som glimar som morg6s6l9 
men d'ae' Olovs giile haar, 
du s^r dera litpaa §6r.* 

27. Dae ya'n 6lav 1 Strandeby, 
sine hendar i taarinne vrei: 

„Ha' eg vori litpaa 56ren mae deg, 
du ha' snart silt komi heim.^ 

28. DaB va'n 6lav i Strandeby, 
sine hendar i taarinne tv6: 

„Ha' eg vori litpaa 56ren mae deg, 

du ha' 'kji silt seti r6tt." 
29- Dse va' Olov Agjisd6tter, 

h6 vikta ma3 kvite haand: 

„Far vael Olav i Strandeby I 

eg reiser paa eitt anna land." 
30. Dae va' Olov Agjisd6tter, 

h6 lyfte paa hdian hatt: 

„Far vael 6lav 1 Strandeby! 

du s5y inkji mas frdva inaatt." 

Eg ville, h6 va' mi den r6sL 

Omkvsedet. b d: Eg ville, hd va* mi aa den rdsL ac: 
Eg vi* lova mi aa den rdsi. Det norske Omkvsed staar mer i 
Forbindelse med Yisens Indhold, end det danske. 

y. 1 mangier i rf. L. 2. a c: fy (saaledes overalt for fyr). 6: 
breian. L. 8. O: men boss trii dss bere ti. L. 4, C: »' kemen. 

V. 2. Mangier i d. L. 1 og 3. C: »* komen. L. 4« b: belle 
geg fyr gd. C: bd »* stolt aa gd. 

V. 3. Mangier i C d. L. 4. 6: belle aeg fyr ven. 

V. 4. L. 1. d: Strandb^^ (og saa overalt). L. 3. a: no vi' 
eg meg at kyrkja fdag. d: no yV me okkon ti kyrkja reise. 
L.4. d: Aalov (og saa overalt). 6 bar dette Vers saaledes: 



108 

D8B va* (3lav i Strandeb;f, 
han skiita sf snekkja fraa land, 
daa yille han sigle her uppaa land 
aa feste de deilig liljcvand. 

y. 5. L. 2. d: gar. C: han rei seg at borgegaar. L. 4. 
C: hun var. d: maal. 

y. 6. L, 1. c: Eg helsar deg. L. 2. b: spyrje deg vi'. 
d: talar ti deg. C: aa saa talar eg ti deg. L. 8. (X: Agjir. 
L. 4, b d: dse vene vfv. — 6. har herefter et ligelydende yers, kun 
med Rimet: maa CV) den vene m5y. 

y. 7. Mangier i C. L. 2. b d: her sOr (d: 85) unde (ligeaaa 
i y. 8). L. 8. d: alt fdkkji. b d: i kyrkja gjengjL 

y. 8. L. 2, C: her nppunder. a: (forvansket) nndi rdy. 
L« 8. 6 c d: 8b' f kyrkja gjengji. — CL har endnu et ligelydende 
yers, kun med forandrede Rimord: hurt paa land C^ dsB lilje- 
vand. 

y. 10. L. 8. b: saa mange dei stolte jomfrtivar. cd: 
Bkj5ne jomfrtive. 

y. 11. L. 2, a udtalte: mykjy. e: saa mange kvendi. 
L. 8. b: foruden. C: forutten. L. 4. a: for haanoms hendar. 
b: hans hender. d: hun skjuler sig for hans hendi. 

y. 12. L. 2. a: for mfne hendar. b d: skjiile dfne (6: 
di') hendar fyr meg. L. 8. a: s^tt saa mang ei skjOn jom- 
frtive. b: s^tt saa vene jomfrtive. d: s^tt saa vent eitt 
viv. L. 4. b: venar. d (forvansket): langt minder heller 
derf (p: v^ndre helle du). a: Hksaa vene som du. 

y . 1 8 mangier i C d, 

y. 14. L. 2. be: spotte meg saa av kvfe. — L. 4. b: jom- 
frtivas. 

y. 15. L. 2. a: paa harm. 

y. 16 kun i C, Ligelydende yers forekommer i andre nordiske 
yiser, f. Eks. i Danm. gl. Folkev. Nr. 7 7. A, y. 11. 

y. 17. a har dette yers efter y. 19. — L, 2. a: hd talar ti 

ternunne tvaa. 6: hd spyre sf terna ti raas. C: hd lest 

, m» terna raa. d: hd legge (eller: sete) sf terna mas raa.-— 

L. 8. 6: hossi sko' me dtd k. g. — L. 4. c: saa Olav 'kon 

inkji gaar. 



109 

y. 18. L. 2. ab: taalde dt. L. 8. ab: vill' h6 gjeva. 
V. 19. L, 1. 6: ein gullring litav sfn fing (j^fr. SyvV. 1 1).— 
a bar dette Vers saaledes: 

Dm va' Olov Agjisddtter, 

hd lOyser den gullring av haand; 

den viir hd gjeva sfn sdknepreste, ' 

fy 'en vilT gjera den teksti (eller: messa) lang. 

V. 21 mangier i a d, — L. 1. 6: fljdte, L. 8. 6: fyit aa frem- 
ste Olavs. L. 4. c: mse den. 

V. 22 i be saaledes: 

Saa Idyser hd adde dei fljdte snekkjur, 

som der laag paa strand (b: std bundne i baand), 

seiste (b: fyst aa fremste) Olavs i Strand eb]^, 

paa (c: mss) den sigler hd av (b: £fraa) land. 

y. 28 mangier icej. L. 2. 6: sktita. L. 8. 6: sfn smaadreng* 
L. 4. a: sjdv fy aarinne. 

V. 25. L. 2. b: ban seg tit paa havi saag. L. 8. be: 
ein f orgyllande (eller: forgylte). L. 4. b: som glimar paa 
bylgjablaa. C: som litpaa havi rdr Oig^saa i V. 25. L. 2). 

V. 26. L. 1. be: ingjen. L. 8. b C: men d*8Q* 6lov Agjis- 
ddtter. L. 4. b C: dse glimar av bennes baar. 

y. 27 mangier i C. L. 4. a: saa ha' inkji frtiva silt reist. 
L. 3. 4 i d saaledes: 

Erist give, eg va' litpaa havi mse deg 
aa du va' mf festarm5yl 

y. 28. L. 2. 6: ban vrei sfne hendar i bid. L. 8. C: va' 
eg dtpaa. 

L. 4. a: saa ha' inkji frtiva silt rdtt. c: sill' vist inkji 
jomfrtiva rd. 

V. 29 efter c — a: 

Dse' va' 6lov Agjisddtter, 

hd helsar baadi vinir aa frendarf 

„No vi' eg meg paa eitt anna land 

aa klse (gjeva?) meg i karmannhendar,* 



110 

b: De ya' den Iften smaasvein, 
han retta tit sf hvidan haand: 
„Far v8b1 6lav i Strandeb^! 
no sigler me ti fremmande land/^ 

V. 30 mangier i c d, L. 1. b: den Hten smaasvein. L. 4. 
a: fnatt. 



XXUI. 

Unge Ingelbrett. 

Denne Vise kjendes bedre og fuldstsendigere paa dctnsk og er 
yistnok kommen fra Danmark, hvor den bar vseret stedfsestet. 

Den er trykt i Tragica 19; bos Abr. Nr. 127; i Lsevningery 
andet Hefte, Nr. 18. Liden Engel drager til Opland og bortfdrer 
Malfred. Den fOrste Nat, da de hyile sammen i Yesterris, vaagner 
Engel og fortseller om sine ildevarslende Dromme. Straks efter kom- 
mer Bud ind, at Malfreds Broder Gj5de Herr Lovmand kommer med 
bundrede vasbnede Msend. Efter Malfreds Raad ile de til Mariekirke 
og lukke Big der inde. Hendes Moder faar Gj5de til at brsende 
Kirken; Malfred lOftes ud gjennem Vinduet. SammeHdst fOder bun 
en SOn, som bun kalder liden Engel og ddlger saalsenge, bun kan. 
Da ban er voksen, kommer ban til Eongens Gaard. Der faar ban 
trebundrede Msend, med bvilke ban drager til Morbroderen, som ban 
indebrsender. Derpaa rider Engel til sin Moder, med bvem ban skifter 
omtrent de samme Ord, som Ingelbrett med Sylvelfti i vor norske Vise, 
og saa til Kongen. — Opskriften i Lsevninger fortseller endnu om Kon- 
gens Giftermaal med Malfred og liden Engels med Kongens S6ster. — 
DetNavn, som vor Vise giver SylveHtis Broder, SyllfarenJdnsson, 
gjenkjendes i S5lve Jonsen, der i den danske Vise er Navnet paa 
den, som fortseller Engel Gj5de Herr Lovmands Eomme. 

En temmelig forskjelUg dansk Optegnelse bar vseret udgiven 
soui Flyveblad, bvis Titel lyder: „En gammel Vise og Beretning om 
Frue Haufred, der blev voldtagen af en Herremand, Ingvor Ingvorsen 



Ill 

paa Helleris, og da hnn slden flygtede med ham igjennem Rokjsar Skov 
til S5nberg Kirke i Thye, forfulgte hendes Broder Gjdde Laumandsen 
paa Ostergaard dem med sine bevasbnede Msend, og, for at hasvne 
Big) skjdd lid paa Kirk en, hvor Ingvor blev indebreendt, og Eirken 
tillige opbrsendt; men hun blev reddet, og gik derpaa ned i en Dal, 
vesten for Kirken, som endnu heder Kvindedalen. Der fodte hun en 
S5n, som hun efter Faderen kaldte Ingvor. Denne heevnede 1 5 Aar 
derefter sin Faders Dod, da han skj5d lid paa Ostergaard, hvor 
Gjdde Laumandsen med alle Sine blev indebraendt. '^ 

Herfra afviger igjen den Form, hvori Visen findes i Anna Krabbes 
haandskrevne Visebog, som man kan se af Overskriften : „Udi Ndr 
Haldherrit ved en Bye, hedder Kousted, der hafver ligget en Herre- 
gaard ved Nafn Stiensgaard, paa hvilken boede en Herremand, hed 
Giode LoffinandsOn, som hafde en Dotter ved Nafn Malfred, hende 
bad til en Herremand, hed Haffred, dog hendes Fader ikke vilde sam- 
tykke hannem hende, og hun dog hafde hannem kiser og kom ned til 
hannem om Aftenstund og vilde fdlge hannem bort, dog de naaede 
dennem i en Lund, ligen Vesten udi Byen, som Vise videre f ormelder. ^ 
(Jfr. Pontopp. dansk Atlas Y, 472 og 515. Suhms Samlinger I. 1, 
116. Abr. m, S. 418. Thiele, Folkesagn, I, S. 127 f.) 

I vor norske Optegnelse er intet Spor til nogen Stedfaestelse, ti 
det ubestemte ^Mariakyrkje^ kan ikke gjselde for et saadant. — Det 
viser sig belt igjennem tydelig, at den oprindelige Sprogform har 
y»ret dansk. 



(Meddelt af a. Hsege Aarmote i Mo. b og C to af hendes Slsegtninger.) 

1. Dae va' unge Ingelbrett, 
rei seg uppunde o, 

fester han Sylvellti J6n8d6tter, 

h6 ya' saa yen ei mo. 

M6nar inkji dagann' uppunde lio? 

2. Saa spore^n ti baadi fader aa moder 
aa saa hennes sysl^ini tyaa, 
fyrutta Syllfaren J6nsson, 

han sp6re'n inkji um raa. 



112 

3. DfiB va' unge Ingelbrett, 

la' si haand paa Sylvelitis bryst: 
„Veit du 'kon noko g6e raa 
hell noko g6e trOst?*' 

1 „Eg veit 'kon ingjo g6e raa, 
8om okkon baai kann tjene, 
foruden vi lOber ti Mariakyrkje, 
ti haena tor ingjen brenne." 

5. Dae va' unge Ingelbrett, 

ti Mariakyrkje ban renner; 
dae va' Syllfaren J6nsson, 
ban pilinne ette ban sender. 

6. DaB va' ban Syllfaren J6ns8ony 
ban gjekk seg paa kyrkjegar; 

der m5ter haanom ein gamalle mann, 
ban studde seg paa sin stav. 

7. „Hoyrer du dae, du gamle mann, 
bott eg no spyre deg: 

ae' Mariakyrkje mae pening bitalt? 
du dyler dae inkji fyr meg I** 

8. „Seks tunnur av dae kdte sylv 
d» gav min fader fyr b»na, 

men aatte tunnur av dae r5de gull 
fyr mindre faer du 'a 'kji brenne." 

9. Saa t6k ban das rode gull 
aa let dae i skaalinne laupe: 

„JE' Mariakyrkje mae pening bitalt, 
{dag sko' eg baena kaupe/ 

10. Saa t6k ban daB rode gull 
aa let das i skaalinne renne: 

„JE' Mariakyrkje mae pening bitalt, 
Idag sko' eg basna brenne.** 

11. Saa sette ban ell i kvaar den kr6, 
saa log) en leika ifraa; 

dae va' Syllfaren Jonsson, 
ban gjekk paa kyrkjegaar 



113 

12. Dae va' unge Ingelbrett, 
ban skrek over all sin harm: 

„De taka haena lit Sylveliti J6nsd6tter9 
ti ho ae' bundi mae baml" 

13. Saa skoto dei paa dynni 

alt baadi mas glavin aa spjiit, 
saa t6k dei 'ae Sylveliti J6nsd6tter 
igjenom vindauga lit. 

14. „Paa den eine le'i saa ae' eg svii, 
paa den are brend, 

men hevner eg inkji skaen min, 
saa sko' eg vera skjemd.** 

15. Dae va' inkji etti 

hot i dei maanar tvaa, 

fyr hell at Sylveliti J6nsd6tter 

fodde saa liten ein son. 

16. Saa let ho ti kyrkje bera 
sasle sonen sin, 

ho kadda 'en unge Ingelbrett 
ette kjaere faderen sin. 

17. Mei voks unge Ingelbrett 
i dei maanar tvaa, 

hell hine smaabonni 
vokse paa aatte aar. 

18. Dae va' unge Ingelbrett, 

ban gjekk seg paa grone voll, 
der moter han Syllfaren J6ns8on, 
sin modebroder boll. 

(Ingelbrett hilser sin Morbroder og sp5rger ham, om han ved 
Noget om bans Fader.) 

19. „Hoyrer du unge Ingelbrett, 
hott eg no seie deg: 

eitt epli litav dae rode gull 
dae vi' eg no gjeva deg." 

8 



114 

20. „Eitt epli litav daB r6de gull 
passar eg liti paa; 

du brende mfn fader f Mariakyrkje, 
du gav 'en der ingjo naa." 

21. Dae va' unge Ingelbrett, 
ban let eftt svaeri braa, 

daa v6g ban Syll&iren Jonsson, 
ban fait i lytinne tvaa. 

22. Dae va' unge Ingelbrett, 
ban kom seg riand i gaar; 

das va' no daa bass kjaere moder, 
b6 liti fjr baanom staar. 

23. wHoyr du unge Ingelbrett, 
bott eg seie deg: 

kvi ae' saa bleike di kinn, 
kvi se' 'en bl6utt din skjoll?** 

24. „Difyr |e' bo saa bleike mi kinn, 
difyr ae' 'en bl6utt min skjoU: 

eg vog 'en Syllfaren J6nsson, 
min modebroder saa boll." 

25. Dae va' no Sylveliti J6nsd6tter, 
saa liti bo at das 16: 

„Fyrre ba' eg 'kji bot ei sorg, 
men no bev eg fengji tvaa.** 

26. Dae va' unge Ingelbrett, 

ban sniidde seg bastig umkring: 
^Hjelpe meg Gud av bimmerik! 
d'ae' undelegt kvende-sinn." 
M6nar inkji dagann' uppunde li6? 

Omkvsedet lyder i den danske Vise: Hvi monne ikke Da- 
gen oplide? det synes ikke at staa i Forbindelse med Yisens Ind- 
hold. Lignende er Omkveedet i Aasmund Frsegdegjsevas Vise (Landst. 
Nr. I), som Hsege Aarmote kvad i fdlgende Form: Das mdnar 
^ngjen dagjen (Andre: Mdnar ingjen dagjen? eller: Mone 
her ingjen dagjen?)« Jfr. ogsaa Omkvsedet i Danm. gL Folkev. 
Nr. 74: Det dages op under Liden. 

V. 1. L. 1. Unge. be overalt ungan. 

Mellem Y. 2 og 8 maa mangle Noget; jvfr. den danske Vise. 



115 

V. 2. L. 1. c overalt mdr. — L. 8. a overalt Sillfaren. 

V. 4. L. 2 : tjene udtalt kjene. 

y. 4. L. 3. a kvad sjeldaere: uttass me reiser. 

V, 4. L. 4. ti; a kvad sjeldnere fyr, 

V. 5 meddelte b straks efter V. 2. 

V. 5. L, 4. I den danske Vise: de Hofmeend efter sendte. 

V. 18. L. 1. 2. Bedre i den danske Vise: 

De satte bende paa de Skjolde, 

de l6fted under bende med Spyd. 
V. 17, Jfr. Nr. V, 7. 8. Ligegaa i en skotsk Ballade „Ung 
Robin** (dansk bos Sv. Grundtvig eng. og sk, Folkev. 8. 800): 

Han vokste saa meget i dt Aar, 

som andre Bdm i tre. 
V. 18. L. 4, modebroder, saa a, C: morsbroder. 
V, 23. L. 2 er neppe rigtig. 

y. 25. L. C: bsena rann taarir paa kinn. I den danske 
Vise: bun grsed og Hsenderne slog. 
V. 26. L. 4: C: kvinnmanns-sinn. 



XXIV. 

Far aa dotter. 

Denne Vise er spredt vidt omkring, men bar, som Afzelius (sv. 
folkv. Ill, S. 107) bemeerker, kun paa nogle Steder bibeboldt sin 
alvorlige Form og tragiske Opiosning, fordetmeste bar den opl5st sig 
i Skjaemt eller grove Tvetydigbeder. 

Fuldstsendigst er den bevaret paa FcBroeme, En Optegnelse 
derfra er trykt i actiq. Tskr. 1849 — 1861, S. 88. Den slutter sig 
naer til vor Optegnelse A: Samtalen fores mellem Fader og Datter, 
og navnlig er Slutningen i begge overensstemmende. Dog ere Om- 
kvsedene forskjellige. 

Den tragiske Opldsning er ogsaa, om end ufuldstsendig, bevaret 

i en Optegnelse fra det nordlige Sverige^ som er trykt bos Aiz. 

Nr. 86 og begynder: 

HOres du syster Anna! 

Hej sade man — • 

:/: Har du ej^lust att gifta dig an? :/: 

S& stolt under tiden. 

8* 



116 

Den er derimod tabt i den bos Arw. Nr. 55 trykte Optegnelse 
fra 0sterg5tland, hvis fdrste Vers lyder: 

Thore ban talte till systeren sin: 

— Malfred min fruga. — 
„Vill du intet bort ocb gifta dig an?" 
Tbore lille, Tbore ligger ocb lurar. 
Afzelius (folkv. Ill, S. 109) bemserker endnu: „De allm&nnaste 
fdr^ndringar, under bvilka detta &mne forekommer i Allmogens s&nger,* 
&ro fdrnSmligast tvenne: Den fdrra, en fdrandring, bvaruti en man 
upptacker p& detta sUtt sin bustrus otro, ocb klagar i ornqv^det: 
Gud bedre mej, jeg er en mand, som maangen anden man, 
sjunges ofta p& Norrska spr&ket i landsorterna ocb ar, fastan i en 
grdfre stil, dfverensstammande med den Spanska Komanzen, som bos 
Grimm, s. 519, finnes dfversatt [se nedenfor]; den sednares Tragiska 
upplOsning f&r man tiliskrifva den varma Spaniorens ocb den lugna 
Nordmannens olika satt at emottaga sin olycka. [Denne Opfatning 
synes noget skjeev; ^mnets skja;mtende Bebandling bos Nordmsen- 
dene turde vaere at tilskrive en nyere Tids Indflydelse.] Ocb i den 
sednare, bvilken allmannast forekommer, ar detta amne bebandladt 
8&som yaggvisa med dertill bestamd melodi, d& omqvadet addresseras 
till bamet, som ligger i vaggan, med dessa ord: 

Tbore lille I — Tbore ligger ocb lurar.** 
[Jfr. dog Anmserkm til A.] 

Paa dansk er en Optegnelse trykt bos Syv IV, Nr. 73, op- 
trykt bos Abr. Nr. 204. Den begynder: 

Broder spurde Sdster ad: 
— Tidt og mange sinde — 
„Vilt du dig ei mandgive istad?" 
Alt sOrger bun for Hjertekjaere sin. 

Ligesom vor Optegnelse C og Arw. Nr. 65 slutter den med 
Broderens Ord: 

Naar Kvindfolk fattes Svar paastand, 
i Vesterbav da fattes Vand. 

Hos Abr. IV, 8. 362 meddeles flere Vers af en Variant, som 
bar Omkysedene: 

— Malfred min Frue. — 
Tborelil, Tbore ligger og lurer; 



117 

„og 8om red SOsterens Repliker tilfoier Broderens Dupliker, hvilke 
der bos Syv intet Spor baves til." 

Dette stemmer overens med en norsk Optegnelse, bvoraf flere 
Vers (i dansk Sprogform) meddeles boa Abr. IV, S, 868. 

Et skotsk Sidestykke er Balladen „ Clerk Saunders," bos Ja- 
. mieson, I, S, 80 (oversat bos Afz. Ill, S. 110); jvfr. Kinlocb, Scottisb 
ballads, S. 233; W. Scott, minstrelsy, i.poet. works (Udg. 1833), 
III, S. 17 6. Her foref alder en lignende Samlale mellem stolt Mar- 
grete og bendes BrOdre, da de finde Clerk Saunders bvilende i Buret 
bos bende; de drage derpaa sine Svaerd og bugge bam til DOde. — 
Desudcn bemserker W. Grimm, altd&n. Hcldenl. S. 518: »Ein Lied 
mit &bnlicben. naiven Antworten und tlberaus zierlicb findet sicb in 
den scotisb songs. London 17 94. I, 231 — 236»" 

Lighed med vor Vise bar ogsaa en castellatisk Romance^ bos 
B6bl deFaber, floresta de rimas ant. Cast. I, Nr, 147 (efter Cancio- 
nero de romances. Anveres 1555); jvfr. Grimm, S. 51ft: Elskeren, 
Bom tror sig sikker, bar aflagt sin Rustning bos Grevinden. Men 
Greven kommer uventet hjem og Rp5rger: Hvad gjdr du, Datter af 
en Forweder? „Herre, jeg kjsemmer mit Haar, kjaemmer det med 
stor Harm, fordi I lod itiig alene og drog til Bjergene." Disse Ord 
ere ikke uden Forraederi: Hvis er den Hest, som jeg b6rer vrinske 
dernede? „Herre, den er fra min Fader, ban bar sendt den ti* 
Eder." Hvis ere de Vaaben, som staa der i Svalen? Herre, de ere 
fra minBroder, og ban bar sendt os dem." Hvis er det Spyd, som 
jeg ser staa dernede? „Tag det, Greve, tag det, draeb mig med det I 
Denne D5d, gode Greve, bar jeg forlasngst fortjent af eder." 

Medens en ^ndring af dcnne Vise paa norsk Sprog er kjendt 
i svenske Bygder, kvsedes igjen bos os Visen tildels paa dansk. Saa- 
ledes er den ber aftrykte Optegnelse fra Hardanger nsesten belt igjen- 
nem dansk, og endog i den langt bedre yedligeboldte Optegnelse A 
er Sprogformen for en stor Del unorsk. 

A. 

CEfter Sang af Anne Aanundsdatter Lillegaard i Eidsborg optegnet 

af J. Moe og af mig.) 

1. „Naar h6 faller den tykke dugg, 
— Maalfri ml friiva. — 
kvl stytter 'kje jomfni stakkjen upp?" 
T6relille ligger aa liirar, h6 Idrar. 



118 

2. „Derfyr stytter 'kje jomfni stakkjen upp, 
h6 tikje, den stakk se' maaten stutt." 

3. „Hott ae' d^ fyr ein gangar graa, 
8om kvaar dag for din dOren staar?** 

4 „D'sb' inkji gangar graa, 

d'ae' mine gjaesar 8t6re aa smaa.** 

5. „-^'' dine gjsesar laga saa, 

mae rSdeguUbeisl aa sadel paa?" 

6. „D'as' 'kje rOdeguUbeisl aa sadel paa, 
d'ae' gjaBsanns d6ne blaa aa graa.** 

7. „Hott as' dae fyr eitt nakji spjiit, 
som kvaar dag leikar inn aa lit?** 

8. ^D'ae' inkji nakji spjiit, 

d'aB' s61egjei8li, leikar inn aa lit" 

9. „-^' s61egjeisli laga saa 

mae nakji svaer aa syllhefte paa?** 
10. ^D'ae' 'kje nakji svaer aa syllhefte paa, 

d'ae' solegjeisli, leikar saa." 
It. „Hott 83* dae fyr eitt nytt par sk6, 

som kvaar dag fyr di sengji staar?" 

12. ^D'ae' inkje nytt par sk6, 

d'ae' Bragjes lampar baae tvaa.** 

13. ^JEi^ Bragjes lampar laga saa 
mae nye sk6r aa syllspenne paa?" 

14. ^D'ae' 'kje nye sk6r aa syllspenne paa, 
d'ae' Bragjes lampar, ae' laga saa." 

15. „Hott ae' dae fyr eitt Hti kind, 
som kvaar dag graet i biire din'?" 

16. ,D'8e' inkje liti kind, 
d'ae' Bragje hunden min." 

17. „JE' saa Bragje hunden din 
mae silkjereiv aa lind' umkring?" 

18. wD'ae' 'kje silkjereiv aa lind' umkring^ 
d'ae' Bragjes r6va, ligg i ring." 

19. „Fyrre tryter dae vatn i ville hav, 
fyrr dae tryter d6tter svar. 

20. Kjennes du mae dae bl6utte hovu, 
som heng uppi min sadelsbogje? 



119 

21. Kjennes du mae den h5gre haand, 
8om henge i mitt sadelsband?** 

22. ^Aa ja, aa ja eg kjenne maa 
daB, eg aatte aar hev sovi paa. 

23. Krist give, dae va' ell i biire mitt, 
aa saa mfn faer derinna i!" 

24. „Gu forlaate deg d6tter mf, 
saa v6ndt du ynskjer faer dfn!" 

25. „Eg ynskjer 'kje verre faer mfn, 
hell han hev gj6rt mae d6tter si." 

26. Saa sette h6 ell paa linklaei smaa, 
saa monne h6 seg derinni gaa. 

27. Naar hennes biire meste brann, 

— Maalfri mi friiva. — 
daa sprang hennes faer paa villan vann. 
T6relille ligger aa liirar, h6 liirar. 

I Omkvaedet synes „h6 Itirar" forvansket (for: aa Itirar?) 
ligesaavel som Formen „T6ralilla" i C, til den svenske Opteg- 
nelse hos Arw. er Thore Broderens Navn. Naar Afzelius siger, at, 
Omkvaedet meddeOrd: ^Thorelillel — Thore ligger ocb lurar" ben- 
vendes til Bamet, som ligger i Yuggen, turde dette vsere en senere 
Anvendelse af det. 

y. 2. L. 1. maaten; J. Moe: maate. 

y. 4. L. 2. stdre aa smaa; herfor h6rte jeg: blaa aa graa. 

V. 6. L. 2. Jeg trode at b6re: ddnen. 

y. 10. L. 2. Jeg hOrte: d'ae' sdlegjeisli laga saa. 

y. 19. L. 1. Jeg hOrte: Fyrre trj^ter dae ville bav. 

Efter y. 19 mangle rimelig flere Yers, som bave fortalt om, at 
Faderen red bort og drsebte Datterens Elsker og saa kom tilbage 
med bans Hoved og Haand basngende ved sin Sadel. Saaledes f5lger 
i den faBrOiske yise efter de Yers, som svarer til vor yises y. 1 — 19: 

Fli5irin burtur & skogrin reiS, 
metti bann riddara ^ sini lei5. 

FkSirin sfnum sv5r5i br^ 
riddaran hjd bann i luti tv^ 



120 



Hann tdk upp bans raska fdt, 
hongdi hann yi5 85dul g(55'. 

Hann tdk upp bans Ijdsu bond, 
bongdi bkna i sddulbond. 

Hann tdk upp bans fdba bOvur, 
bongdi M vi& 66dulgj6rd. 

Fl^irin beim i gkr&in fdr, 

titi bans dottir firi bonum stdb. 

„Kennir td nlika5 benda fdt, 
sum bongur vi& mfn sOdul gdS?" 

Derefter fortssettes som i vor Vise. — Alle disse Vers mangle ogsaa 
i den svenskeYise bos Afz. Nr. 86, der dog til Slutning bar bevaret: 

H6resdu syster Anna! 

— Hej sade man — 

E&ns du vid denna mannens band, 
8om b&nger vid mitt sadelband? 
S& stolt under tiden. . 

,Gud n&de dig broder Olofl 

— Hej sade man — - 

Har gjort mina sm& barn qvida, 
ocb tagit deras far fr&n min sida.'' 
S& stolt under tiden. 

Den Kvinde, efter bvis Sang Afzelius optegnede Visen, fortalte, at 
hale Samtalen mellem Broder og Sdster forefaldt, efter at Elskeren 
▼ar drsebt. 

V. 24, L. 1. Jeg b6rte: Tvy saa vorre deg ddtter mfl 

V. 25. L. 2, Jeg b5rte: bell ban ville ddtter sf. 

y. 26. L. 2. Jeg bdrte: saa mone bd seg inn f bare gaa. 

V. 27, Intet tilsvarende Vers i den faerdiske Vise. 

B. 

(Meddclt af Hsege Aarmote i Mo.) 

1. „Hott va' das fyr eitt nytt par 8k6, 

— Maalfri ml fhive. — 

som kvaar dag fyr di sengji 816?" 
T6relille, T6re ligg.aa liirer. 



121 

2. ^Dse se' inkji nytt par akdy 

. men dae ae' mine toflar smaa.** 

3. ^Hott ae' dae fyr ei liti kind, 
8om kvaar dag graet i biiri di'?" 

4. „DaB ae' ingjo liti kind, 

dae ae' Falkus rakkjen niin." 

5. „M' dae Falkus rakkjen din 
mae silkjelindi sveipt ikrtng?" 

6. „DaB ae' ingjen lindi sveipt ikring, 
dae ae' rakker6va, ligg i ring." 

7. „Fyrre tryte vatn i skaal, 
fyrr dae tryte dae kvindemaal. 

8. Fyrre tryte vatn 1 bekk, 

fyrr ban tryte den kvindekjeft." 

V. 3. L. 2. di' lod som de, 

V. 4. L. 2. I den faerdiske Vise kaldes ligeledes Hunden Falkur. 
V. 6. L. 1. M' dae; meddelt: Dae ae'. 

Efter V. 8 mindedes Kvaedersken endnu at have h6rt to Vers, 
ligelydende med A, V. 20. 21. 

c. 

(Optegnelse af J. Moe fra Hardanger.) 

1. „Ka ae' dae for en ganger graa, 

— Malfre mi friia. — 
hver morgen for din dor mon staa?" 
T6ra lilla, T6ra ligger aa liire, 

2. „Det er slet ingen ganger graa, 
det er min faders asener sraaa." 

3. „Hvad er det for en ridder fin, 
hver morgen rider af gaarden din?" 

4. „Det er slet ingen ridder fin, 

det er min svend paa hesten sin." 

5. „Hvad er det for et par sko, 

hver morgen for din seng mon staa?" 

6. „Det er slet ikke et par sko, 
det er kuns mine toflor to." 



122 

7. ^Hvad er det for en ridder fin, 
hver morgen sover i armen din?** 

8. „Det er slet ingen ridder fin, 
det er liden Kirsti, ternen mm.** 

9. „Hvad er det for en vuggegang, 
hver morgen jeg hOrer af min gang?* 

10. „Det er slet ingen vuggegang, 

det er min dor, hun gaar saa trang.** 

11. „Hvad er det for en barneskrig, 
hver morgen- jeg hOrer i buret dit?** 

12. „Det er slet ikke at hore saa, 

liden Kirsti graeder for nogler smaa.** 

13. „Ja for der fattes kvinden svar, 

— Malfre mi friia. — 
f5r fattes der vand i vesterhav.** 
T6ra lilla, T6ra ligger aa liire. 

V. 5, L. 1. I Optegnelsen: et to par sko. Ogsaa den norske 
Optegnelse hos Abr, IV, S. 863 har: to Par Sko. 



XXV. 

Maalfrf. 

Denne Vise haves dansk: trykt i Tragica Nn 26; hos Abr. 
Nr. 133; andre Optegnelser i Haandskrifter fra 16de og 17deAarh. ; 
og endnu er den uafhsengig af den trykte Tekst bevaret i Folkemunde 
trindt om i Danmark. Den trykte har Navnene Esben og Malfred; 
de seldre Optegnelser beholde alle hendes Navn, men have for Esben 
eller Esbem ogsaa Ridder Olof eller Volf, Herr Peder; Nutidens 
danske Tradition har Navnene Esbem og Malfrue, Henrik og Malfred, 
Kong Earl og Malfr5, men ogsaa Ridder Ole og liden Eirsten 
(Se tsl. fornkv. S. 209. Abr. V, S. LXXX— LXXXI). 

Svensk hos Afz. Nr. 1 4, med Navnene Herr Peder og Malfred. 

Islandsk : Isl. fornkv. Nr. 24, med Navnene Asbjdm og M4ifrf5ar. 



123 

Engelsk : Ritson, Northumberland Garland, Nr. 2 ; Bucban, Anc. 
Ball., I. S, 183. Den synges endnu i Skotland (se Motherwell Min- 
strelsy S. 7 7), ogNavnet paa Hovedpersonen er derMary, Margaret 
eller Mabel. 

Tydsk: Bothe, Frtthlings-Almanach f. 1806, S. 182; Btisching, 
Volksl. S. 30; Erlach, II, S. 136; IV S. 127; Meinert S. 127; 
Wunderh. II 8. 250; Hoffmann, Schles. Volksl. Nr. 5. 

At Visen ikke er oprindelig norsk, er tydeligt. Sprogformen 
Tiser belt igjennem et dansk Grundlag. Til Danmark er da ogsaa 
Kong Karls Bosted benlagt ved Stedsnavnet Ripilgate (A. V. 20), 
Kibergada (B. V. 19), medens ban dog i Overensstemmelse med 
den svenske Vise siges at vaere Konge (A) eller Kongens Sdn 
(B) af England. Det norske Stedsnavn „Grungedal8 (Vinje, 6vre 
Telemarken) b^" (B. V. l) maa vsere indkommet ved Forvanskning 
(maaske af »kung Karls by," jvfr. A). 

Omkvaedet: „Men sden gaar under," som vistnok er for- 
yansket, gjenfindes i Sverige: „Den sj6den gror aldrig" og i 
Danmark: „Men SOen roer aldrig" eller: „Imen SOen drager 
under." 

A. 

(Efter Sang af Konen Dagne Lid i Moland.) 

1. Dfe biir ein kungje I Karlsby, 

han haver en datter, som heder Maalfi*!. 
Men soen gaar under. 

2. Dae beilar ti hennar dei kungens menn, 
ingjen saa ville h6 hava av dem. 

3. Dae beilar ti hennar dei kungens raar, 
ingjen saa ville h6 fjr augunne sjaa. 

4. Dae beilar kung Karl av Engeland, 
haanom saa ville ho hava ti mann. 

5. Kung Karl han ville litav landi fara, 
droning Maalfri skulle taka das land i vare. 

6. Dae va' h6 spaatt, mae ho va' ung, 

den tolvte barnesengji sill' blfve h6 saa tung. 

7. Dae va' h6 spaatt, mae h6 va' moy, 
paa tolvte barnesengji sill' h6 d5y. 



124 

8. „Kung Karl, Kung Karl, du reiser ei fraal 
ved i ikke, hvad der om mig er spaatt?* 

9. „Alle spaakjeringar gjeve eg skam; 

vi nyder den Ijkke, Gud sender os fram. 

10. Alle spaakjeringar laete me brenne; 

vi nyder den lykke, gud vilde dig sende.** 

11. Kung Karl ban lit fraa landi skrei, 
droning Maalfri st6 atte, sine hendar h6 vrei. 

12. Han siglde i dagaraa nettanne trl, 

alt ti 'en drOjmde um droning Maalfrf. 

13. Han droyrade um droning Maalfris kaapa blaa, 
at ho va' skori 1 lytinne tvaa. 

14. Han droymde um droning Maalfris syllspente sk6, 
at dei sto baae fulle av bio. 

15. Han droymde um droning Maalfris rodegullring, 
at den va' komen paa fremende fing. 

16. Han droymde um droning Maalfris giile haar, 
at dae va' skori i lytinne smaa. 

17. Kung Karl ban tala ti styringsmann: 
„I styre mitt skip hjemat igjeni" 

18. Alt ma3 dei styrde hjemat igjen, 

saa sat kung Karl mse haand under kinn. 

19. Styringsmann styrde dae skipe i land, 
kung Karl sprang fyste paa hviden sand. 

20. Kung Karl han kom seg til Ripilgate, 

daa mOter han tvaa kvindur, va' komne ifraa vake. 

21. „Hoyr i vaakekvindur, bott eg spyr de: 
bvordan lever nu bun droning Maalfri?" 

22. Ti saa svara vaakekvindunne tvaa: 

„Vi bar 'kje snakka mae droning Maalfri Igaar.** 

23. Kung Karl ban kom ti borgele, 

der sat bans kjaer moder aa bvilte ve. 

24. „Hor i kjaer moder, bott eg spyr deg: 
bvordan lever nu droning Maalfri?" 

25. nT)ev ae' no sorg aa mykje kvie; 

vi skaare to sonner ifraa bendes sle. 

26. Der ae' no sorg aa mykje harm; 

vi skaare to sOnner ifraa bendes barm.*^ 



125 

27. Kung Karl han inn fgjenom vindauga saag, 
der saag han, dei gret baa 8t6re aa smaa. 

28. „Kjfere mine born, i graeder ei saal 
i skal nu slet ingen stivmoder faa." 

29. ^Kung Karl, kung Karl, du snakk ikke saal 
hvordan vil det gaa med dine born saa smaa?" 

30. Kung Karl han red sig sor under H, 
^ han fanga fostermoder fyr bonni si'. 

31. Kung Karl han talar ti greftarmann: 
„Grev den grefti baa jiip aa langi 

32. Grev den grefti baa jiip aa vll 
eg aktar no sjav te liggje deri." 

33. Kung Karl han sete sftt svaer lm6t stein, 
odden den gj6re hass hjarta'i mein. 

34. Kung Karl han sete sitt svser im6t j6r, 
odden den raama hass hjarteblo. 

35. Dae va' sorg aa mykje kvfe, 
tri lik kom ti jori paa sama ti. 

36. Fyste kung Karl aa saa hass moy, 

saa bans kja^r moder, av sorgji laut dOy. 

37. Fyste kung Karl aa saa hass vlv, 

saa bans kjaer moder, av sorgji let Ifv. 
Men soen gaar under. 

v. 8. L. 1. fraa; meddelt fra. 

y. 23. L. 2. £gaar; kanske rigtigere: si' f gaar. 



B. 

(Efter Sang af Konen Torbjdrg Haugjen i Skafsaa.) 

1. Der bor ein kunge i Grungedals by, 
han haver en datter, som heder Maalfrf. 
Men soen gaar under. 

2. DaB bela ti 'a kungen aa kungens menn^ 
men ingjen saa ville h6 hava av dem. 



126 

3. Dse bela ti 'a kungen aa kungens son, 
endaa saa ville ho auke ein mon. 

4. H6 ville 'kji hava noken annen mann, 
hell Karl kungens son av Engeland. 

5. Kung Karl han red sig under o, 
saa feste han Maalfrl den venne mO. 

6. Kung Karl han skulde til ledningen fare, 
droning Maalfri skulde tage landet i vare. 

7. „Kung Karl, kung Karl, du drag ikke bort! 
du ved no ei, hvad mig er spaat. 

8. Det blev mig spaat den tid, jeg var ung, 
min skjaebne skal blive i verden saa tung. 

9. Det blev mig spaat den tid, jeg var mo, 
paa tolvte bameseng skulde jeg do.* 

10. ^Adde spaakjeringar gjeve eg skam, 

vi njder den lykke, som Gud sender fram. 

11. Adde spaakjeringar Iset eg brenne, 

vi njder den lykke, som herren os sender." 

12. Kung Karl han styrer si snekkje £raa land, 
droning Maalfri ho daana paa hviden sand. 

13. Kung Karl han hviltes derunder o, 
han drOjmde um MaaKri, si venne mo. 

14. Han droymde um droning Maalfris rSdeguUring, 
at den ha' komi paa ein annen fing. 

15. Han droymde um hennes korillband, 
at dse ha' komi paa ei onno hand. 

16. Han droymde um hennes kaapa blaa, 
at den va' skori i stykkjinne smaa. 

17. Han droymde um hennes syllspende sk6, 
st6 framafyr sengji, va' fulle av bl6. 

18. Kung Karl han tala ti styringsmann : 
^Du styrer mitt skip ti mitt eigji land I** 

19. Kung Karl han ri ette Ribergada, 

der motte'n tvaa pikur, som kom 6t6 voka. 

20. „Hor heve de vakt hell hvem er dode?** 
„Det er droning Maalfri, din kjaere saa s6de. 

21. Droning Maalfri hev li'i saa st6r ein harm, 
dei skar tvaa synir ifraa hennes barm. 



127 

« 

22. Droning Maalfrf hev li'i saa 8t6r ei kvle, 
dei skar tvaa synir Ifraa hennes sle," 

23. Kung Karl han inn i§;jenom vindauga saag, 
daa graete derinne baa st6re aa smaa. 

24. ^Kjaere mine born, i graeder ei saa I 
i ekal ret aldrig stivmoderen faa." 

25. „Kung karl, kung Karl du snakk ikke saa I 
hvor vilde det gaa med dine born saa smaa?" 

26. Han sette fyr dei ei fostermoder inn, . 
som sill' bera fyr dei brO aa vin. 

27. Saa sette han festi fmot jor, 
odden den sniidde'n in6t hjarter6t. 

28. Saa sette han festi im6t ein stein, 
odden den gj6re hjarta'i mein. 

29. Der blei mei sorg, hell der blei gama, 
der kom tri lik at j6ri mse sama. 

30. Den eine va' kung Karl den an den hass mO, 
den tre'e hass moder, af sorgen blev dod. 
Men soen gaar under. 

V. 27. L. 2. sntidde'n; jeg trode at h5re: sntidde. Torbjdrg 
kyad ogsaa: sette'n at hjarterdt. 



XXVL 

Maarst/g aa hass moy. 

Svenske Sidestykker findes hos Afz. Nr, 85: „Herr Malmstens 
dr6m" og hos Arw. Nr. 7 2 „Hertig Nils," Den fOrste af disse Op- 
skrifter, som begge ere fra Ostergdtland, ligger i det Hele vor Vise 
naermest; endog Navnet ^Malmsten," har nogen Lydligbed med 
^Maarstfg,* og Bikvaedet: „Sk lustelig lockar maa liljorna" minder 
lidt cm de norske Ornkvaed. 

Videre kan sammenlignes en tydsk Vise, hvoraf forskjellige Op» 
tegnelser ere trykte; „De8 Prinzen Reue* hos Meinert S. 278, Nr. 
108; »Der Ritter und die Magd" i Wunderh. I, 60 (optrykt hos 
Erlach II, 581); hos Uhland Nr. 97 A; hos Eretschmer I, 89, 



12S 

Hertil svarer en hollandsk Vise hos Uhland Nr. 97 B, 

og en vendisk hos Haupt og Schmaler I, Nr. 136. 

Beslsegtet er ogsaa en skotsk Ballade „Lord Lovel" hos Einloch 
S, 31 (overs, af Sv, Grundtvig, eng. og sk. Folkev. S. 194), for 
ikke at nsevne mangfoldige andre Yiser hos forskjellige Folk, som be- 
handle et lignende ^mne: at en Ungersvend pludselig faar vide 
sin Elskedes D6d og drseber sig af Sorg ved hendes Grav.*) 

Endnu maa dog paapeges, at denne Vise har Meget tilfselles 
med den foregaaende, ikke alene i Sagnform men ogsaa Navne (Maalf rf). 
Isscr gjselder dette, naar man sammenligner Optegnelse A af denne 
med B af foregaaende, som begge ere meddelte af samme Kone og 
som derfor kunne have havt Indflydelse paa hinanden indbyrdes; i 
begge finde vi StedsnavnetKibergada. Ogsaa den her forelrggende 
Vise hdrer saaledes vistnok oprindelig hjemme i Danmark. Endnu 
mer vidner derom Navnet Maarstfg (baade i A og B); ti dette er 
laant fra den bekjendte Marsk Stig, som i de danske Folkeviser altid 
kaldes ^Marsti.'* 



A. 

(Efter Sang af TorbjOrg Haugjen i Skafsaa.) 

1. Kungen aa Maarstfg del hvile under Oy, 

— Men lilja bere blomar, — 
Maarstfg ban droymde um si festarmOy. 
Men lilja tvingar 'en Maarstfg. 

2. Han droymde um hennes rodeguUring, 
at den ha' komi paa ein annen fing. 

3. Han droymde um hennes rodeguUband, 
at dse ha' komi paa ei onno haand. 

4. Han droymde um hennes kaapa blaa, 
at den va' skori f stykkjir smaa. 

5. Han droymde um hennes syllspente sk6, 
st6 framafyr sengji, va' luUe av bl6. 



*) Saaledes f. E. Landst. Nr. LXl „Herr Stragi^ (eller som jeg har h6rtl 
Strangje), hvilken Vise Landstad anser for en Variant af den svenske: 
.Herr Malmstens drdm.** 



139 



6. Alt dae dei r6dde aa alt daB dei fir, 
Maarstig ban va' fremste i sj6r. 

7. Maarstig han ri ette Ribergada, 

der mOtte'n tvaa pikur, som kom 6t6 voka. 

8. „Hoir bev de vakt bell hvem ere d5de?** 
^Det er Maalfri, din kjsere saa s5de.^ 

9. Maarstig ban ri ette Riberbro, 

der motte'n daB likji paa baarunne smaa. 

10. ^Kjaere mine mennar, de set baena nel 
maB eg forgydder bennes baarartr^. 

11. Alt dette rode gull ska' b6 no bera, 
fyr das b6 maatte 'kji paa j6ri liva. 

12. De greve den grefti baa vl aa jiipl 
der ska' vera 'kos bnirebiis. 

13. De greve den grefti baa vl aa langi 
der ska' vera 'kos briiregang.** 

14. Saa sete ban festi im6t ein stein, 
odden den gjore bjarta'i mein. 

15. Der blei mei sorg hell der va' gama, 
der kom tri lik ti j6ri m« sama. 

16. Den eine va' Maarstig, den are bass viv, 

— Men lilja bere bl6mar. — 
den tree bass moder, af sorgen blev lig. 
Men lilja tvingar 'en Maarstig. 



B. 

(Efter Sang af Targjei Eosi i VraadaL) 

1. Kungjen aa Maarstig kviler under 57, 

— Mae lilja ber bl6m. — ' 
Maarstig ban drdymer urn si vene m5y. 
Mas lilja tvingar Maarstig. 

2. Han drdymer um Maalfris rddeguUband, 
at daB va' komi av liljevand. 

3. Han drOymer mn Maalfris rddegnllhaari 
at daa va' skori i styklger smaa. 



4 Han drdymer am Maalfria sylkpente 8k6, 
at dei 8t6 baae falle av bl6. 

5. Maarstig han talar ti smaadrengjeim saa: 
„Di reise ti stallen, legge salen paal 

6. Di salar ikl^e lit blakkjen! 

han gjenge saa selnt fm6t bakkjen. 

7. Di salar ikkje lit den br6nel 
han gjenge saa seint gjenom t6nL 

8. Di salar meg lit den rOel 
han 8b' saa lett ivi floe.** 

9. Maarstig han kjeme ti Yendelins bni, 
der motte han likmennar 8t6re aa smaa. 

10. f^Kjsere likmennar di sete her ne, 
mse eg faer gylle hennars baaretr^I* 

11. Maarstig sette sitt svsBr m6t ein stein, 
saa odden gj6re hass hjarta'i mein. 

12. Maarstig sette silt svaer m6t jir, 

— Mae lilja ber bl6m. — 
saa odden rdrde hass hjartebl6. 
Mae lilja tvingar Maarstig. 

V. 6. 7. 8. Jfr. Landflt. Nr. LVII, V. 24 ff. 
y. 9, Navnet Yendelins brd synes laant fra Landst. Nr. LI, 
V. 16 (hvor jeg har ;, Yendelins*). 



xxvn. 

Kj6vaDDe. 

Denne Vise kjendes ogsaa i en Opskrift fra Island paa S6 Vers^ 
med forskjelligt Ornkvied: TTvene fare did at s^sle, hvor de vide, 
at Husbonden er dOd; Btaale gaariStuen at kraBde, Stekifinn i Buret 
at stjiele. Husfmen Aase yarea af Bamet i Vuggen^ men han har 
mistet BnmOgleme, og Tyven slipper bort med Bondens bedsteSpjd 
(se: antiqy. Tidskrift 1849—1861 S. 261 Nr. 179«) 



13t 

(a, efter Sang af Eonen Ingjebjdrg Sandvik i Mo. b. Brudal^kke 
fra Mo.) 

1. SteiDfinn aa Staali 

— Mln gangaren graa. — 

dei va' kj6yanne baai. 

Enno stende gangaren i gr5ne lunden aa biar me. 

2. „Kvaare vi' du Steinfinn i stoga kvea, 
hell du vi' at biiri stela?*' 

3. ^Eg se' lettari paa mitt maal, 

aa du as' basri ti &a laasann' ifraa.** 

4. „H6yrer du Aase g6e: 
maa eg kvea um kj6yar?*' 

5. „Kve du, kve du meste, du ri\ 
naar du inkji kve mine gjestinne til"* 

6. „H6yrer du fniva Aase: 
heve du sterke laasar?** 

7. Ti tala Aase, h6 svara 'saa: 

„Her 8b' vael 'Igi fleiri, som prOvar deipaa.*' 

8. n Steinfinn aa Staali 
dei sb' kj6vanne baai. 

9. Eg ae' lettari' paa mitt maal, 

aa ban as' baeri ti faa laasann' ifraa. 
10. No kve eg 'kji lenge fy dftt b6r; 
— Min gangaren graa. — 
no hev 'en lesst upp dei kassanne tTaa.** 
Enno stende gangaren i gr5ne lunden aa biar me. 

OmkvaBdet. b: Mfn gangar graa. — Eon stende min 
gangar i grdne lunde aa blar me. lYisen om Olav Liljokrans 
(Landst. Nr. XL) bar jeg h5rt en lignende EftersUeng: Mens min 
gangar i lunden biar meg. 

V. 1. Steinfinn. a: Steinfim (Ingjebjftrg Sandvik kaldte og- 
saa HelteniLandfltad Nr. IV: Steinfim Fefimson). 6: Steifin*. 
— Staali; b: ban Staali. L. 2: kjdvanne; 6: kjdvar* 



§» 



132 

J^ter V. 8 b: Steinfirin te' gde ti kvea, 

men Staali han va' bseri ti stela. 
^Eg vi' helle i stoga kvea, 
hell eg vi' at bdri stela.'' 
Denned slutter denne Opskrift. 



xxvin. 

KveldsboD. 



Denne vakre Aftenbdn kjendes ogsaa i Sverige: Femow, be- 
skrifning dfver W&rmeland, 8. 251; 

i Dantnark: Pontoppidan, everricnlum ferm. vet., 8. 64; 8y. 
Gmndtvig, gl. danske Minder i Folkem., 2 den Saml.. 8. 158; 

i Tydskland: Wunderhom, AnhangS. 27*) (optrykt hosErlach 
IV, S. 419); Mtlllenhofif, Sagen der Herzogth., S. 520; Schtltze 
Idiot. I, 76; Firmenicfa, Vdlkerst. 8.246; Zeitscfar f. deutsche Myth. 
IV, 187 (fra Aargau); 

i England: Chambers pop. rhymes of 8cotland, 8 ed., 8. 288. 

(Optegnelse fra 86ndmdr i Aarflots norske Landboblad. 1810, Nr. 47 ; 

aftrykt i Rahbeks Hesperus VII, 508). 

E gJ8B me te sengjinn' 

mae tolv Gussengle, 

tvo te hande aa tvo te f6t, 

tvo te kvart eitt lidem6t; 

tvo ska' win sengjastokk vere/ 

tvo ska' me te Gussheim bere, 

tvo ska' me tekkje, 

tvo ska' me yekkje. 

Eors i Jesds navnl Kors i Jesea navnt 

Eors i Jeses navnl 
$ ■ 

Hba'Aarflot er trykt: ssBngin. hvart* ssngjostok. 



*)XDet er vel en Bearbeidelse ai denne tydske Optegnelse som findes i 
^ Wergelands saml. Skr. II, S. 155. 



OrdforUaringer. 

aabruklauQy adj. Se: obboren, 

alin^tre, n. YIU, 4. 5. Eysdersken vidste ikke Ordets Betydning. 
Mulig egentUg aldintr^, Fragttrs, af oldn. aldin; eller ogsaa 
Elletne, oldn. 5lr, sv. al. Jfr. Landst. Nr. LXXII, 17 : £g drOymde 
urn eitt apalltr^, hvorfor en Optegnelse fra Vraadal bar eitt alantr^, 
en Optegnelse fraLaardal: hadlar-tr^, (mulig == oldn. hallarr, blandt 
Trseers N^avne i yngre Edda, Egilss. Udg. S. 225). 

anten, conj. enten. tit/^'t anten — hell, hverken — eller. Aim* i 
Ovre Telemarken. 

augnebjonUj m. YII, C, 16. 17 (ogsaa i Optegnelsen hos Landst. 
Nr. XXXVI, A, 22. 23). Rimelig af oldn. au&n, f. Orken, 
ubebot Sted (jvfr. blaug'e = oldn. blauSr; Augun = oldn. 
Au5un; veign, Redskaber til Fangst, egentlig vei5n). — Altsaa 
er augnebjdnnir det samme som vidde bjdnnir i A. B og 
som skdge bjdnnir, hvilket jeg ber fadrte af en E one i Skafsaa. 

avringsl^empej f. I, 2; en vaeldig Ejeempe. Oldn. afrekskappif 
hvilket ofte forekommer i de fcerdiske EysBder og der udtales 
avriskappi. Jeg bar ogsaa bOrt Ordet af Haege Aarmote, efter bvis 
Sang Nr. I i denne Samling er meddelt, i Yisen om Iven Emingjen 
(Landst. Nr. XHI), bvor Landstads Opskrift bar ivigaangskjempe. 

baal, masc. XVI, 7. lO; Baal. Derimod XY, 11 og ellers neutr. 

Ogsaa i gammeldansk vakler Ejdnnet (Danm. gl. Folkev. Nr. 108 

A, 10; Molbecb, Rimkr. S. XIX). 
banga, adj. bange. OvreTel. — IXVm, C-.bangen; denne Form 

forekommer oftere baade i de telem. Yiser og ellers, og burde derfor 

vsBre beboldt i Teksten. (Nyere Ord.) 
belevand, adj. IX, B, 8. G, 4; ogsaa bos Landst. S. 204. 218. 

600.648.651; krsesen medHens3m tilBeilere. I fierOiske Kv»der 

biSlayandnr; gmldan. bedelvand. 



184 

blaug, (blaug'e), adj. undgeHg, tilbageholden, frygtsom. Vestl. af 

dvre TeL; andre Si. blau. Oldn. blau&r. 
bUve, (blfv, bleiv, blivi), v. n. blive. Ofte i vestl. af 6vre Tel.; 

eUers blL ForanetOrd, der begynder med enVokal, bOres ^erne 

bleiv, foran en Konsonant bleL (Nyere Ord.) 
bldmstr, pL blomstrar, VI, 25, 6 (a: dynur). En forvansket 

Form, som oftere hOres i de telem. Yiser, for bdlstr, n. Bolster, 

Dyne. 
bragd, n. Vll, A, SS: „i da (jeg trode at bOre: dei) sama 

bragdi;** Oieblik. Oldn. brag 5. 
brjdn, adj. XIX, 28. D. s. s. brdn; brun. I det vestl. af 5vre 

Tel. indskydes oftere j mellem r og en lang Yokal, saaledes h5rer 

man brjaa for braa (lyne); brjaaforbraa (hastig); frjaanar- 

ormen (XIII, A, 8. 11) for fraanarormen; trjda for trda 

(tnede); o. fl. — Jfr. oldn. grjdr (Grottasdngr V. 2) = grir. 
brjdta, (brft, brant, broti), v. a. bryde. I, 11: brjdta paa kvaare 

le, egentlig bryde paa faver Side; denne Talemaade synes at bru- 

ges om den, som er heftig og hidsig. Enstydigt er brjdta paa 

ymse moddd hos Landst. Nr. XV, A, 4 og S, 898. 1. Jfr« 

Landst Nr. XVI, 12: 

Og sinnaS si vart no ban Hdlgi Evass, 
ban flttikab i alle mOUo 
(Var. ban bravt titi alle mollar). 
brd'i m. I, 12 (ved Siden af brders, I, 7. 8; brdereh, I, 9), 

Broder. Denne Form meget almindelig i det vestl. af Ovre Tel. — 

Oldn. brdbir. 
brugdir, I, 6 (b.* brngdi), Flertal af brngd, f. (?), som maa 

betyde Ennst, Fsrdigbed; oldn. brag5, n. — Jfr. bragd, f. Art, 

Skik, Vaesen; i Tel. (I. Aasen, Ordb.), og Landst S. 848 (i Visen 

om Palle Btirmanssonen) : „ban brukaS sin onde bragde/ bvorfor 

jeg bar b6rt: ,,ban visa sf mannddms bragdi.^ 
briir, 1 Brud. Flertallet brurinne brages om „Bmden med ben- 

des Bmdekoner og Brudepiger'' (Landst. S. 850). 
buflJ^'t^ m. D»k, eller egentlig det af Lasten i et Skib, som fasver 

sig over BsBlingen. Ogsaa i de andre nordiske Folks Viser ; oldn. 

btinki og bdlkL V. 81: ban let paa bunkd (Dat. pL) 

str;^kja, ban lod Seglet falde; rigtigere ellers: ban let paa 

bnnkjen strika eller strj^ka. 



135 

Mr, B. IX, A, 5. 11, Xn, A, 17. XX, 1. XXIV, A, 16, »8. JT; 

B, 8; en Bygning som ligger for sig selv, issr et aftondiiBt Hns 
for ugifte Fruentimmer, et Jomfrubur. Saaledes ogsaa i gmL norsk, 
BY., dansk og oldengelsk. 
byrr, m. D. s. s. byr, B6r. Ovre TeL — Oldn. byrr. 

daue^saar, n. lY, 30; d6deligt Saar. Gmldansk: Dddesaar. 

dii? Yin, 8: hd va' no skjdt i dfL Ordet er maaske foryansket. 

drf«6, f. Vn, A, 30. B, 18; XXII, 6. D. a. s. ddtter, Datter. 
Ofte i det vestl. af dvre Telemarken. 

drygsl, m. (?) Forfaaling, Uds»ttelae (af dr^^gja). V, 12: lat meg 

. 'kje dr^gslom (Dat. sg. i den bestemte Form ?) standet lad 
lad mig ikke vente leenge (paa andre tilavarende Steder bedre: 
lat meg 'kje i bl^gsld standel) — I 6yre Telemarken bar jeg hArfe 
^d'le' lange dr^glir,^ det varer Isenge; i en anden Viae heder 
det: ban tdtte dei dr^glinne He, Tiden bley bam lang. 

durakinn, f. VI, 5. Viatnok det aamme aom dyrakinn, der end- 
nn brugea i Ssteradalen og akal vaere enatydigt med kinnnng, 
bvilket L Aaaen Ordb. forklarer „Halyy8Bg, amal Vaag ved Siden 
af en Ddr.^ Egentlig: Ddrkind; oldn. dyrr og dyr, gen. dura 
og dyr a, Ddr. Ogaaa i andre aammenaatte Ord brogea endnu 
Formen dura for dyra. 

dutte, IV, 27, Flertal af datt, Impf. af detta, falde. Oldn. 
duttu. 

dyr, adj. V, 9, fortrseffelig, ypperlig, berlig; V, 80, dyrebar, aom 
maa agtea b6it. Oldn. d^rr. 

dde, ni, 7. D. a. a. dOydde, Impf. af dOy, dO. Denne Form 
bdrea oftere i nedre Tel. og ved Byeme i det SOndenigeldake 
men dena Forekomat paa dette Sted, bvor den dinner Bim med 
kldar, er at forklare af Viaena fremmede Oprindelae. 

ein, fem. ei, adj. VII, 6; alene. Oldn. einn. I denne Betydning 

rimelig ogaaa VII, 10. 
ev, Se CBf), 
efmi, n. det aamme aom emne; JEmne. I det veatl. af Ovre Tel. 

01dn."efnL 
evrCj adj. compar. ; det aamme aom dvre. I det veatl. af dvreTel*, 

bvor man ogaaa aiger][^efate >= 6vate. Oldn. efri 



136 

fa^isbanif m. IV, 1 1. 1 9. 24 ; Faden Banemand. Oldn. f«8ubaiiL 

fmge,.Til^ C. 6; Flertal af fekk, Impf. af faa. H5i6a oftere i 
detvestL afdvreTel.; andre Steder fin go, finge. Oldfi. fengu. 

festarmann, m. XVI, 5. 9. lO; FaBStemand. Oldn. festarmabr, 
gmldansk fes term and. 

festarmdy, f. in, 9. lO. XXII, 27 Var. XXVI, A, l; FaBstemS. 
Oldn. festarmey. 

festarseein, m. XVI, 8. Det samme som festarmann. 

festarvi^j n. HE, 15 (udtalt festareyfy). Det samme som fes tar- 
mdy. 

fjjvka^ (ffk^ fauk, fokji), v. n. bruges istedetfor fljtiga almindelig i 
det TestL af dvre Tel. og i Ssetersdalen, undertiden ogaaa i Ber- 
gens Stift. 

fMj adj. compar. XXI, 15. 18; det samme som fleire, flere. 

flotid, Dat. pL S. 85 i Omkysdet til Visen om Iften Layrans: 
knngjen — rei seg angersfull titav f lottd; KvaBdersken for- 
klarte her Ordet ved ^Kampplads^ (men passer hertil litav?). 
Det samme Omkvaed findes i Visen om Iven £mingsonen (Landst. 
Nr. Xin) i en Optegnelse fra Mo saaledes: kungen tregar 'en 
giftarmaali, saa rf 'en fram ette flottd; EysBderen sagde 
her, at ette flottd var d. s. s. ette leikarvoUen. I Vlll, B 
lyder OmkvsBdet : kungen ban rie saa angersfull titav slotti 
(ndaf Slottet). Om slotti er en senere ^ndring af et forsBldet 
Ord flottd, eller om det sidste er en Forvanskning af det fdrste, 
▼over jeg ikke med Bestemthed at afgj6re. Landstads Henvisning 
til oldn. fldtti, Flugt (norske Folkev. S. 880) er sikkerlig for- 
feilet* 

/Ide^ XXVTf B|,9* ^Di salar meg dt den rde! han »' saa lett 
i vi f 1 6 e,* Irror Kvaederen forklarte det ved „ vatn, d(kje. * Ordet er 
vistnok d* 8. s. fl5de, n. Oversvdmmelse, -= Add, flaum; i nordre 
Berg. (L Aasen^ Ordb.)* I Visen om Lindarormen (Landst. XI, 
14) heder det: ban rei ivi bakkar aa fid, hvor Landstad med 
urette har skrevet fl5t. Ligeledes forekommer Ordet i et andet 
Vers af samme Vise i en Optegnelse fra Fyrresdal: 

DsB va' den lede lindarorm, 
ban rann i myll' aa fld. 

Her erklfBrte Kvndersken fl5 for et gammelt Ord, som betydede 



137 

^Vm^' Det er vistnok d. s, s. fide, eller en Biform dertil 
(=s oldn. floebr, f. poet. Hay). — Med fide er blevet sammen- 
blandet flaee, n. en (udstrakt og noget ophOiet) Flade, et Ord, 
8om I. Aasen anf6rer fra Jsetderen, men som ogsaa bruges i dvre 
TeL — Et Vers af Yisen om Ravnen og Blakken (Landstad Nr. 
LYII), som svarer til XXYI, B. 8, h6rte jeg i Kviteseid saaledes: 

De salar meg lit den r5e: 
ban bere meg berg aa fl6e; 
hYor Kvcedersken forklarte ^bratt aa flatt;^ derimod i Skafsaa: 

De salar meg lit den r5el 
ban bere ein mann igjenom berg aa flei. 
fidy^ XXn, 25. 26; Fl5i, Vimpel; i a neutr. (ligesom bos Landflt. 
I, 10. XI, 9), i 6 c masc. ; I. Aasen, Ordb. opf6rer Ordet som 
blot fem. — Ogsaa i gmldan. er Fl6i neutr. 
folhestarj m. pi. Ill, 5. 6; Foler. Den danske Vise bar paa det 

tilsvarende Sted rimelig rigtigere » Foler og Heste." 
fostredottevj t HI, 6 (egentlig fdstrddtter); Fosterdatter. Al- 

mindelig fdsteddtter. 
fotelut^ m. VII, A, 6 ; Underkrop, egentlig den Del af Legemet, 

hvortil Fedderne hdre. Oldn. fdtahlutr. 
frearlaus, adj. XVI i Omkvaedet (ogsaa bos Landst. S. 592. 690); 
fredlds. Af oldn. fri5r, Gen. fri5ar; gmldansk fredelds. Filers 
fridlaas (frelaus). 
frendi^ m. (pi. frendar) XXII, 29 Var.; Fraende. Oldn. frsendi. 
£n mindre rigtig Form er f render Vll, A, 17, som ofte hdres 
i de gamle Viser. 
frjaanarorm^ m. XIU, A, 3. ll; d. s. s. fraanarorm bos Landst 
Nr. X; glinsende, spraglet Orm. Oldn. enn fr^ni ormr; i fser- 
diske KYffider fraenarormur. 
fruve^ f. i det vestl. af 6yre Tel. ; laengere dstpaa (i Kyiteseid og Sell- 
gjord) fruge. Ordet bruges i de gamle Viser oftest i Betydningen 
yFrue^, og kan da modssettes mdy; men ogsaa om en ugift, isier 
fomem, Kvinde, saa VI. VIII. IX, B, 19. XVI. XIX, 13. XXII, 
14. 15 (bvor 6 bar jomfriive), XXIV i Omkvaedet. Oldn. frti 
(Frue), som i gamle Haandskrif ter skrives frauva, frouva, frova, 
frnva; gml. sv. fruga, gmldan. frugbse. 
frdyne, (e-te), v. n. VII, A, 31 : daa monne ban aat 'ae fr6yne 
bvor Evasdersken forklarte ^se.surt^ Ogsaa bos Landst. XV 



138 



B, 5: han titi nasanne frdyner, hvor Landstad benuBikery at 
ViAekysBderen ikke vidste Beaked om Ordet, men blot aOgte at 
gjsBtte sig frem ; medens Moe siger, at ban forklarte det ved y^blsMe.^ 
Ordet synes paa disse to Steder at betyde ^fnyse.'' Endelig bos 
Landst. XIII, 54: den tottist i nasanne frdyne; bvorBetyd- 
ningen synes at vaere ^sprudle/ Landstads Sammenligning med 
oldn. frfna, paatage sig en hyklersk Mine, er forfeilet. 
foesdag^ m. VI. ll. 12; Levedag. I andre Viser heder det: eg 
finn inkji Ifkjen mfn i mine fdesdagar. En lignende Sam- 
menssBtning er fdesbeimen, denne Verden (f. Eks. bos Landst. 
VII, A, 88). 

gangari, (saaledes burde Ordet vaere skrevet i IV, VIII) eller gan- 
gare, og gangar, m. Ganger, Best. Oldn. gangari. 

giljdf (&*&)> ▼• ft* og ^» ^» A, 1 ; beile. Ordet er meget alminde- 
ligt baade i vore gamle Viser, bvor det ofte forvanskes til Hlja, 
og i de andre nordiske Folks; Oldn. gilja, forlokke. 

giste^ V. a. m, 4, 6, d (a og b : gjeste), gjseste. Oldn. gist a. 

gjerast (gjdrest), IV, 21. V, 9. Xm,B, 5; blive. Oldn. g eras t, 
gmlsv. gdras, gmldan. gjdres. IV, 21: dse gjerest saa gomol'e 
gjelli greie, Gjselden bliver saa gammel at udrede, de. Gjaalden 
er saa gammel, at det bliver vanskeligt at udrede den. 

gjeta^ (gj^^ g^^* gj^^O* ^' ^* kunne, Tsre i Stand til. Forbindea 
bindes bedst med Pf. Pcp.Pas8. — IV, 16 : bd gat inkji sfn sonen 
svara (kan baade yaere Pep. og Inf.). IX, A, 2: du gjet inkji 
bugaballi, du kan ikke st3rre dit Sind, daempe din Lidenskab; 
bos Landst. Nr. XXIX, V. 25 med Praes. Inf. — Oldn. gjeta 
(med Pf. Pep.), gmlsv. gitta (ofte med Praes. Inf.), gmldan. gide 
(oftest med Pf. Pep. dog ogsaa med Prses. Inf.). 

glavin, XXm, 18, et langt og tungt Spyd; en Lanse. Almindelig 
i Forbindelsen „maB glavin aa spjut.^ Gmlsv.' glaf wen, gmldan. 
glavind; Ordet, som egentlig er laant afdet gmlfranske glaive, 
«r vistnok indkommet til os med Viseme fra Sverige og Danmark. 
Ogsaa i Formen g 1 a v e 1 (Landst. S. 8 4 2), og f orvansket til g n a ▼ e 1 
(Landst. S. 290. 690), som Landstad urigtig anser for et iorskjel- 
ligt Ord. 

gny^ m. XFV, A, 20; Gny, Larm. Ogsaa Formen gn;^r forekommer 



139 

ofte i de gamle Viser. Oldn. gn^r, m.; i faer. Kvceder gnf, n. ; 

ST. og dansk gny, n. 

gOVy n. D. 8. 8. golv; i det vestl. af 6vre Tel. og Ssetersd. 
grunn, m. Grand. Foraeldet Genitiv grunnar, I. 21. 

grutla, (a- a), v. n. 1,14, eller gryyla (Landst. XY, A, 14. Aasen, 
Ordb.) ; rode, ekrabe. Gmltydsk grubiidn. Landstads Forklaring 
(S. 179) „falde paa Grae^ passer ikke. 

guUjakkur^ f. pi. IX, B, 4. 8 (meddelt uden Forklaring) eller gull- 
jartUTj IX, 0, 4 (forklaret ^Slagvandshus.") A, 8 bar berfor 
»d8B lykklekippi;^ i 0, 1 synos ringjen at vsere det samme, 
Bom i Y. 4 kaldes gulljartur. Denne sidste Form kunde skri- 
▼es gullhjartar og vilde da ligefrem oversat vaere ^Guldbjcerter'' ; 
man kunde deri formode en Forranskning af oldn. gull-jarteinir. 

haandy f. Haand. Mserk Udtrykket: h<5 skjiiler seg fyr bass ben- 
dar, XXII, 11, 12, bun skjuler sig for bam. Foraeldet Dativ 
hendi, lY, 8. 

hadd, f. (pi. baddir) YII, A, 33. B, 1. XiII,A, 5; Hall. I andre 
Yiseoptegnelser rigtigere bodd. Oldn. bdll, pi. ballir. 

haddargov^ n. XII, A, 10; HallensGulv, Stuegulv. Oldn. ballar- 
golf, der byppig bruges i de fsBrOiske Kveeder. En Forvanskning 
beraf er Yallars golv bos Landst. XXXViil, 14. 

heiinghundy m. XII, A, 2; Hedningbund. Af beiing, Hedning, 
ellers bei(d)n]'ng; oldn. bei bin gi. (Yar. beiebund, af bei; jvfr. 
bund titf beie bos Landst. Nr. XYII, A, 80.) 

heim, adv. til Gaarden, til Huse. Meget brugeligt i dvre TeL 

heljelauk, m. YT, 12. Se det falgende Ord. 

heljelindi, m. YI, ll: du bev s^tt din f6esdagjen sveipt i 
beljelindi (meddelt uden Forklaring). Dette synes at indebolde 
en Trusel, og Yersets Mening er vel: Og ikke mine Sorger, ellers 
erduD5dsens. Ordet beljelindi er vistnok sammensat af belje 
=: oldn. beljar, G«n.afbel, Dddens Gudinde, D6d (jvfr. i belj- 
<5r<5 bos| I. Aasen, Ordb.), og lindi, Svdbelist. Altsaa egentlig: 
Du bar set din Levedag indbyllet i Dddsens Sv6b. Yl tdr beri 
erkjende et aegte mytbisk Billede, bvormed vi kunne sammenligne 
Udtrykket i en gammel Rime: barmar vdfSu brei5u Heljar 
skauti at benni (Skaldbelgarfmur 7, 84 i Grdnlands bist. Mindesm. 
II), Sorgeme indbyllede bende i Hels brede Flig. — I Y. 12, 



140 

8om kon har Rimordene forskjellige Ira V. 11, staar for he\jelmdi 
heljelank, d. e. Dadsldg, hvilket jeg ikke ret forstaar. 

hellaa^ adv. og conj. eller, eller ogsaa. H6res ofte i det vestl. af 
dvre Tel.; ogsaa ell a a. Oldn. ell a. 

httning^ m. i Forbindelsen heynings bsri, I, 5. VisekviBdersken 
vidflte ikke naBrmere at forklare Ordet. Jeg antager, at den rig- 
tigere Form er haeyning for helvning, m. Halvdel (som hfeg 
for helg); hos Aasen fra Akersh. St. halvning (halning, hiel- 
ning), hvorfor jeg harh6rt hellning; oldn. helmingr (forhelf- 
ingr), gmlsv. h&lfning. — hsevnings beeri betyder da i^dob- 
belt saa godt/ oldn. hdlfu betr eller helming! betr. - 

hot Se ot. 

hovdreng^ m. Ill, 2 ; Riddersvend. I svenske og danske Yiaer 
hofdreng. 

hugji^m, Sind, Lidenskab, KjaBrlighed. D. s. s. hug. Oldn. hugL 
IX, A, 2: du gjet inkji huga (Dat. sg.) halli (Pop.). 

hutta^ (a-a) V. n. XIX, 29. XXI, 7 Van, i Forbindelsen „hutta 
paa,^ raabe paa, skynde paa ved Raab. Ogsaa hdres i de gamle 
Yiser Formerne hitta, hytta, heitta, heita, hOytta, o^tta 
(alle a-a). Samme Betjdning har oldn. heita (heit, fa^t, heitit) 
d, gammeldansk hede paa, som dog er forskjellige Ord. 

iglar eller niglar^ pi. XI, B, 4. Et Ord af ubekjendt Bet]rdning. 

Vel ikke middellat. nigellum, ital. niello, span, niel, sortagtig 

Tegning, drevet Arbeide paa Guld eller S6ly? 
itnote^ y, 1 (hvor det staar efter det Ord, som det stjrer); imod. 

Oldn. { mdti. Filers fmdt. 

j6, 8e Ijo. 

jomfruve, f. Jomfru. Vn, C, ll. 12. 18 om en gift Kvinde. 

fOtul^ m. VllI; Jeette, Rise. Oldn. jdtunn. Filers i Telemarken 

jutul, 
Juskehei, f. Vni, l. 9. 14; Bjserg, hvorTroldene bo. Ogsaa har 

jeg hdrt Ordet brugt i det hos Landst. S. 894 Anm. trykte Stev 

istedetf or „ j u 1 1 e h e i. " — Ubekjendt Oprindelse. 

kadde (a-a), v. a.; d. s. s. kalle, kalde. II, A, 5: lata 'kort 
bryllaup kadde; her har kanske egentlig Ijdt: te 'kort bryl- 
laup kadde. 



141 

kaU, adj. egentlig kald; kold, ogsaa gruHg. Vil, A, 22: Baa kalle 
8b' kvenderaa; dette Ordsprog kjendes ogsaa paa Fserderne: 
„kdld era kvinna r^^ eller „so kaldur er kvinnu tokki,'' og paa 
Island: „k6ld era ti&um kyennar^, |>eim er fl8Br5 fylgir.** 

kameleiy, n. XI, B, 4; etslags fint, kostbartT6i, maaske ital. cam- 
bellotto, sp. camelote, fr. camelot, TOi af Kamelgjedens Haar. 

kind, neutr. XIX, 5. 7. 12. XXIV, A, 16, 16; fem. XXIV, B, 
8, 4; Bam. Ogsaa er III, 7. 8: „Gud bevare deires kinni 
saa smaa'' vistnok forvansket af „Gud bevare dei kindi saa 
smaa.'' L Aasen Ordb. bar: „kind, m. Rjaelenayn til Bdm. 
Forekommer ofte i Vnggesangene. ** Oldn. kind, f. Bam, Afkom, 
Slffigt; Ordet bruges i den fdrste Betydning ofte i de fsBrOiske 
Kv»der. I by. og danske Viser kind, comm. gen.. Bam; tydsk 
Kind, n. 

kjdnniy m., pi. kjdnnar VI, 14 (meddelt kj6nnir); EjsBme. Al- 
. mindelig k j e n n e. Oldn. k j a r n i. 

klein*e, adj. II, A, 1 ; en mindre rigtig Form, som ellers ikke bru- 
ges i 6Yre Telemarken, for kl4n; speed, tynd. 

knikt, m. rV, 4. 5; en Ungersvend, en KnOs. I det almindelige 
Talesprog bruges Ordet kun foragteligt og om Knsegten i Kort. 
I fserdiske Evseder knegtur, gmldansk knegt, oldeng. cnifat, 
gmhydsk knecbt. 

koma f, trcekke paa (et Elsedningsttykke). IV, 10: skjurta kev 
alii vori komi f. 

konung^m. og koningy V, forssldet Form fork ungje; Konge. Oldn. 
konungr, st. konung, gmldansk konning, oldeng. cyning, 
gammeltydsk chuning, boll, konink. 

korillband, n. (eller kaarillband) XXV, B, 15 og ellen oftere 
i de gamle Viser; et Baand af Koraller. Isl. kurjel, Eoral (Bj. 
Hald.). 

kosi, m. Fade, Underboldning. Forseldet Genitiv kostar. — IV, 4 a: 
te kostar (cd: koste. b: kost). 

kranSj Yj^di „ban tdk sin best mae krans.^ Sangersken f ontod 
det ikke; Ordet er maaske forvansket. I Lyd ligger near et Ud- 
tryk i Visen om Olav Liljukrans, Landst. Nr. XL, 14 Var.: 6laT 
Bpende sin best paa skans, bvorfor jeg i Kviteseid bar hOrt: 
Olav ban spente sin best ved frans (membrum eqvi). 



142 

kringle (kringli), m. I, 15; en KredB. Ellen kringjeL Kaiiike 

rigtigere: i einom kringli (Dat. af kringjel)? 
krisna^ (ft-ft)) ▼• &• VI9 si; d. s. s. kristna, ddbe. Den samme 

Form forekommer ofte i gammelnorsk og gammelsy. 
krutnan^f. V, 6; Daab (af v. a. kristna). 
iffftftt^ m. YII, A, 16 (mindre rigtig forklaret j,EjendiQg^); i C, 8 

forandret til kunnji eller kunngji. Ordet maa betyde „Sl»gt- 

nmg** og er beslsegtet med kynning. 
kvcuure, egentlig: hvilket af to, indleder et flerledet SpdrsmaaL Me- 

get brugeligt i det vestl. af 5yre Tel.; andre Steder hokke. 
keecurlund, m. XIX, A, 24; Stemme, Sangstemme, i hvilken Betjrd- 

ning I. Aasen, Ordb. anfdrer lund, m. fra Sdndmdr. 
kveisUj pep. VI, 20. 21; rimelig: saar, som fdler V»rk og Smerte. 

Jfr. kveisa, f. Blegne med Svulst. 
kvekje (e-te), I, 18; for kveikje, tsende. 

ftvia, f. Kvide. Oldn. kvi5a bruges saaledes i de fserOifike KvABder. 
kvitabeintonny f. XI, B, S; rigtigere vel i to Ord kvita betft- 

ionn; skal vel betegne ^Elfenben.** 
kvitande^ adj. in, 5. 6, i Forbindelsen „mi kvftande kii;'' d. «. a. 

kvft. Saa og ellers i Folkesproget laangande vegjen, . by. ttri- 

dande etrdm, djupande haf. 
kynning, m. lY, 13. 14. Kysedersken forklarte den ved ^Kjending" 

eller ^Slsegtmng''; den sidste Betydning maa Ord paa anf. 8t. 

have. Gmldansk kynding, Ejending, Sleegtning; jyfr. oldn. kun- 

ningi, Kjending; kunnugr (i Smnssetn.) af Ens Sl»gt. Se ogaaa 

kunni. 

latnp^ m.; d. 8. 8. labb. Lab. Almindeligt i 6Tre Tel. 

hy n. IV, 12; Folk, Mandekab, Hjaelp. Oldn. lib, hoB Peder 
ClauBBdn Led. Heraf brtille, Brudef6lge, i gamle telem. Viser; 
endnu i Smaalenene briirle. 

lettty IX, C, 5. 6; d. 8. 8. lata, lade. Hdres oftere i Ovre Tel. 

I6((^ adj.; let. VII i Omkvaedet: lette tungur bere mannen yfe; 
rappe, Idbende Tunger (jvfr. XXVII, 3). Dette er vistnok rigtigere 
end Isete tungur hos Landflt. XXXVI, B, eom i alt Fald maatte 
skrives Isetetungur (af laete, f. Lyd o. s. v., se L Aasen). — 
Lignende er Omkyasdet i f»r. Kv. Nr. 7: Snildar tungur bera 
tern mans so viSa, 



143 

liHfef>and, n. XIX, l. XXII, 4 Var. 8 Yar. XXVI, B, 2; egentlig 
Liljestsengel, om en ung fager Evinde. Ordet er vistnok indkommet 
med Viser udenfra, det skulde paa norsk egentlig hede liljtivaand, m. — 
F»r. liljuYond, f.; sv, liljevand, com, gen.; dansk lilje- 
▼and, n. og com. gen. 

lindj (uvist Kj5n), XXIY, A, 17. 18 (livor neppe rigtig er trykt 
lind'); Sideform til lindi, m. Sv5belist. Ogsaa i den fsBrdiske 
Vise: ^Plsegar so Falkur hundur tin hkva reiv og lind og htigvulfn?^ 

lindarorm^ m., S. 57. XUT, B, 8. 6; Lindorm. At oldn. linnr, 
Slange, gmltydak lint; men afFolket sat i Forbindelse med lind. 

ydy jo; Lyd. I 6yre Tel. almindelig neutr., hos Aaeen Ordb. kun 
som masc. — Oldn. hljd5, n. 

lui, m., pi. lutir og lytir; Del, Stykke. 

Uf^darbraev, n. IX, D, 2; L6nbrev, hemmeligt Brev. Af l6ynd, 
didn. leynb, gen. leyn&ar, som bruges i Sammensetning. 

maal^ m. XXII, b d; JEndring af maar^ som de andre Optegnelser 
have; Maarskind. Ogsaa i gmlsvensk skrives Ordet undertiden 
m&l. Oldn. mdr5r. 

maal, n. YIU, 14; ^ndring af maar. MO. Ordet er vistnok i 
Viser indkommet udenfra. I sv. og danske Folkeviser m&rd, 
m&r, i sv. undertiden skrevet m&l, n. og comm. gen. Ordet er 
det oldn. maer, mdr= mey, men er blevet sammenblandet med 
maar, maal, Maar, Maarskind. 

mcMen, adv. XXIV, A, 2 (hvorJ. Moe bar ma ate), passe. Ellers 
som adj. i 6vre Tel. 

matlfl, m. Mand; pi. mannar^ V, 2S. Filers mennar. Jfr. tydak 
poet. pi. mannen, F6lgesvende, Vasaller. 

nuUeocBr, n. XVU, 4; egentlig: Madvaerd. Dae va' saa Hti ma- 
te vser, d. e. rimelig „der var saa lidet, som dude til Nfering.' 

matevon^t XVII, 5; egentlig: Formodning omMad, Rimelighed for 
Mad. Dffi va' saa Ifti matevdn, der var liden Rimelighed for 
at deri var nogen Ncering. Man kunde heri formode en Foryanak-' 
ning af matemdn, m. naerende eller msBttende Kraft i Mad; men 
ogsaa hos Landstad S. 406 heder det: 

Utmannen bfte af sildenakkin, 
deb er Uti5 til matavdn. 

meinig^ adj. menig, almindelig. V, 21: kvaar den meinig mann, 
hver eneste Mand. Gmldansk: menig, al, hel. 



144 

mekje^ v. a. I, 18; for metje (matte, matt), agte. Infinitiy ellen 

meet a (Aasen Ordb.). I gamie Vers bar jeg b6rt Pep. me ten. 

Oldn. met a (mat, meti6), nyisl. meta (matti, matt). 
mjnne, n. XII, A i Omkyaedet: msa minne; „sjjie8 at staa i Be- 

tydningen Samtykke, Tilladelse^ (Landstad S. 350). 
mjor, m. S. 1 Anm. ; d. s. s. mj5, Mjod. Oldn. mj6 5r. 
molleklOBly n. pi. VU, A, 21. 22; Ligklseder, de Klsader, bvori £n 

IsBgges i Muld. 
moren (eller maaren), XIX, 25. 26; d. s. s. morgon, Morgen; 

8om ELilsen. Ogsaa gud moren, anf. St. Var.; VI, 24. 
mdy, f. M6. Uf orandret i Flertallet i Forbindelsen fruvur oa mdy, 

VU, C, 7. — i Flertal urigtig moyur (for m6yar), IX, B, 10 

Var. (fra Ssetersd.). 
mdyesaly m. V, 5; det Hus eller Vserelse, bvori Kvindeme opbolde 

sig. I fserOiske Kvseder moyarsalur, moysalur. Landstadi 

Formodning (S. 556), at Nonneklostrene bos os i daglig Tale 

bleve kaldte ^mdyesalar,^ synes ugrundet. 

naa^ f. XXin, 20; Naade. Oldn. ni&, f. 

niglar. Se iglar, 

noko^ adv. noget. IV, 20: mon du noko kunnig vera, kjender 
da noget til. V, 28: vi' de dikkon noko gifte, vil I indgaa 
noget Giftermaal; ber bar Landstad urigtig nokon. 

obboren, (udtalt nsesten aabbaaren), adj. IV, 81 (Var. obbore); 
fremfusende. „D'8b' baeri vera blaug'e bell obboren.* Er vel 
samme Ord som aaboden, voldsom, fremfusende, ikke tilbage- 
bolden; ogsaa: frsek, uartig. I Sdndm6r (Aasen, Ordb.); jvfr. 
ovbo(d)e, adj. n. overdrevet, som gaar for vidt Tel. (Aasen). 
I Visen cm Ueming og Kong Harald lyder Ordsproget: ^dW htesri 
vera blaug'e bell aabniklaug'' (se S. l). aabrtiklaug, som 
Landstad urigtig bar forandret til dbrdkleg, maa betyde det 
samme som obboren; men Ordets Oprindelse er tvilsom (jvfr. L 
Aasen bos Moe i norsk Folkekal. 1850, S. 81). 

Ot eller a at og hot (saaledes skulde Ordet vsere trykt I, 9. lO) 
eller baat, praep.; d. s. s. utan, uden. I Forbindelsen inkji 
b o t, kun. Meget brugeligt i 5vre Tel. — Ligesaa bar jeg i Vraa* 
dal bdrt boss (aabent o) eller baass for uttass. 



145 

pad'e (langt a), m. IX, B, 10, Anm.; Bsank. For padd, pall; 

Saa h5rte jeg Ordet oftere udtalt i Saetersd. og det vestL af Oyre 

Telem. 
perm, VIII, l: mae raue permd (Dai. pi.); meddelt uden For- 

klaring. Hos Landst. Nr. XXXV, B, 1: mas raue perme, som 

Kvsederen efter Landst. forklarte „Kufte.* Ordet er vistnok d. 

s. 8. perm, f. Papir i en Bog med Hensyn til Tykkelse og Bonitet; 

ogsaa Bindet eller Pladen paa Sideme af en Bog (Aasen, Ordb.) ; 

BY. p e r m a , egentlig Petgament; og Landstads Forklaring „ Skind- 

kufte" synes rigtig. 
presson, m. IV, 27; forseldet Udtale tot profits on, PraestesOn. 

Saaledes siges paa Island liess for hosts, Kriss for Kristt. 
putey f. VII, D, (s); et Skjaeldsord, hvis Betydning Kvaedersken ikke 

kjendte. Vistnok d. s. s. oldn. piita, en Skjdge, der er laant 

fra det romanske, gmlfr. pute, span, portug. puta. r— Ordet er i 

Optegnelser af Visen om Iven Erningsonen forvansket til t'dte,' og 

til piike (Landst. XIII, 28), hvilket Landstad urigtig henfdrer 

til oldn. ptiki, m. en ond Aand, Djaeyel. 

rtm, n. (aabent •). V, 1: lid slaer ihdp rime mae fdtd. San- 
gersken forklarte dette vistnok rigtig „hun slog Takten med F6d- 
deme, hun kvad og dansed paa dn Gang^. rim er, som det 
rijrnes, en saeregen Udtale for rim, n. egentlig Rim, her Sang, 
Kvad, (denne Forklaring finder jeg ogsaa i J. Moes Optegnelse); 
i det nordvestlige af dvre Telemarken li6res ofte det aabne J og y 
for det lukte i og y foran fl og m (og i yisse enkdte Tilfaslde 
ellers); saaledes svin (naesten syen), grime, dyne, tryni. Med 
rim sammenligne man yb. rim a, som i de gamle Viser bmges i 
Betydningen ^kvaede" (Landst. XXXVII Omkv. XLIX Omkv.); i 
Bvenske Viser rim ma (Arw. I, S. 8. 177); Landstader Henvisning 
(S. 840) til oldn. breima (give Lyd, Klang) synei^ nrigtig. 

rintesteWe, m. IX, A, 2; maa rimelig betyde ^^delsten' og tttrd 
en Forvanskning af oldn. gimsteinn. Dette Ord er i de Ver8| 
som synges til Hindelegen (Landst. S. 786), forandret til gliman- 
Btein, hos Moe glimstein, hyorved man bar taenkt paa gliknai 
skinne. 

ringebrynjey f. IV, 28; Ringbrynje. Oldn. hringabrynja. 

10 



146 

risvodd'e, m. V, 83; for rfsvoH'e; en med Krat bevokset Void 

eller Slette. Oldn. hrisvdllr. 
rjoa (ry, rau), v. n. XI, A, l; kaste rodligt Skin* ^sdli rf." 

Ellers r o a (a-a) ; der i de telemarkske Yiser undertiden forahdres 

til rjda (a-a); oldn. ro6a, der oftere forekommer i de faerdiske 

Eyffider: ^sdlin ro6ar (mar)/' — Oldn. rjdSa (ry6, rau5), v. a. 

betyder „farye rod, besmdre,^ og endnu bruges rjda i denne 

sidste Betydning. 
rdnirj 1 pi. Ill, ll. 12; IX, B, 3; XIV, A, Omkv. 1. 2; B, 12; 

Runer. Oldn. riinir. Sg. rdn forekommer ikke i Viseme. 
rot, t Kod. VII, A, 3 Var.: ,£ rdtd" (Dat. pi.), i GrundeH. 

sama, fe-dc)» ^^ ^* VI, 6; sSmme sig. Oldn. sama (samir — 

8 am da). Hos Aasen, Ordb. kun sama (a-a). 
sann, adj. sand. Dat. pi. sonnd, IV, 7: „no spyr eg d eg air 

sonnd^ (Var. sonnom); om Sandheden. I faerOiske Kvaeder af 

sonnum. 
savna (a-a), t. a. samle. I Nordhordl. samna (Aasen, Ordb.). 

Oldn. safna, gmldansk saffne. 
sjdtf m. XXVI, A, 6; Sd. Oldn. sjdr. Ellers sj 5, sjd, sjaa. 
fto (tkar, tkadde), XII, A, 24 Anm.; XVI, II; lide Skade. Ellen 

skarldkj n. VII, A, 24. 25. 26. 27. B, 13. 14. IX, B, 9; Skav- 
lagen. Oldn. skarlak; tydsk scharlach, m. I VII, C, 11. 
12 er brugt den nyere Form skarlakjen. 

skarlakskinn, n. XXII, lO; Skarlagenskind. 

skarten, adj. staselig, pragtfuld. VIII, 3: eg belle meg inkji 
saaskarti, jeg holder mig, kinder mig ikke saa staselig. Jfr. 
hos Aasen, Ordb.: skart, n. Fynt, Stas, prsegtige Klseder; Hel- 
geland. Oldn. skart. — skart a, v. a. pynte, udstaffere; Tel. (for- 
ffildet). Oldn. skart a. 

Skiringsnavn, n. I, 8. IX, A, 8. Visekvaedersken forklarte det ved 
^det rette Navn.** Egentlig ,D6benavn,'' af skira, d5be; oldn. 
skirnar-nafn. Jeg bar ogsaa hort dette Ord brugt af Hsege 
Aarmote i Visen om Iven Emingjen, hvor Landstad XIU, V» 58. 
59 bar siringsnayn, en Form, der er ligesaa urigtig, som den af 
ham givne Forklaring „H8edersnayn^ (ban bar vel tsenkt paa tydsk : 
xier). 



147 

skispor, m. II, B, 6; den bagerste Ende af Skien. Af spor, m. 
(aabent o) eller vel rigtigere spaar, i det vestl. af Ovre Tel., 
ellers spdr; Hale, Spidg. 
skjuldest^ YI, 3. 4; Impi. af 8kyljast = skiljast, skilles. 
shjoehar^ f. pi. XI, B, 3. Forklares i Optegnelsen ^Skovler." Sg. 

maa lyde skaak, 
sko\ meget brugeligt i 6vre Tel. for skal. Rimelig egentJig ska', 
overfdrt fra Flertallet; oldn. skulu. 

skormeiWe^ pep. lY, 9 (udtalt nassten skoremeitt'e). Af v. a. 
gkorxneite (Impf. skormeitte). ^En vis Tilklipning af Hestens 
Man, saaledes at der Idber en Fare paa begge Sider, hvorfra den 
stiye Staalman staar op, kaldes i Telem. skormeit'' (Landst. S. 
118). Formeme: skormeidd, pep. hos Landst. Nr. IX, 81 og 
skormei&e, inf. Landst. XXXI, 5 ere urigtige (i sidstneevnte Vise 
bar jeg af Anne Lillegaard, Landstads Eilde, b5rt: skormeite). 
Ordet er atudlede af meite (meitte, meitt), skjsere, bvoraf meitf 
Indsnit, Fare; arigtig skriver Landst. Nr. IX, V. 12: mei5er. 
Oldn. mei&a (endnu i 5vre Tel. meie) betyder ikke, som Landst. 
S. 114siger, ^skjasre, klippe,^ men „lemlffiste, s5ndersl^«te, ^Toet 
stort Saar,* og hdrer ei hid. 

skoto, XXin, 18; Flertal af skant, Impf. af skjdta. I HaUing. 
dalen og Valders skuto. Oldn. skutu. 

skredde, Impf. skradd, v. n. I, 1 6. 17; d. s. s. skrella, brage, knalde. 

skruVy n. Vn, A, 24 ff. B, 13. 14. C, 11 ff.; Prydelse, staseligt 
Klsede, kostbart Stof. Oldn. skrd5. 

skrcei, n. (?) I, 17: skfi skradd paa skraei. Evasdersken for- 
klarte Ordet ved „Skare, Skorpe paa Sneen.* Det er mig ellers 
nbekjendt. 

skrdyte, (e-te), v. a. VI, 18 (med Dat.); pryde. Oldn. skreyta. 

skuli, m. Skole. Forseldet Dativ skula, IV, 18. 

skuta^ (a-a)» V. »• Xn, 4. ^3 b; Forvanskning af skdva, skydead, 

sltrir^ (?), f. pi., Dat. ^«rd IV, 2 8 ; Skede. Oldn. slf&rir, tpl.— 
Aim. si fra, f. sg. (Aasen, Ordb.); sondenfjelds ogsaa slfr, f. sg* 

slotL Se: flotto, 

snjadd'e^ adj. I, 7. 13; kjeek, flink. VII, B, 1; snar, hartig (saa- 
ledes ogsaa i en anden Vise: folanne snjalle). Ordet ndtales og- 
saa snjall, snadd, snedd, snell. Oldn. snjallr, gmldansk 

sneld, tydsk scbnelL 

10* 



148 

snorta (a-a), ▼. n. U, A, 2; B, 1. D. s. s. snarta, opfriske 
Ilden yed at afbanke de forbrsendte Ender paa Yedstykkeme (Aasen 

Ordb.). 
sneer, adv. VI, 7. 8; d. s. s. saa naer, meget naer. 
sdlegjeisls XXIY, 8. 9. 10; Solstraale. Oldn. geisli, m.; gmldanflk 

en gisel. 
SOppe^ m. Bold; d. s. s. sopp (IV, 38). Oldn. soppr. V, 11: 

leihsoppa, Dat. sg. bestemt Form (for: soppanum). 
Steistoge, f. IV, 6. 3; VII, A, 12. 13; for steinstoge, Stenstue. — 

Saaledes eg «fcif?c^^, m. IV, 10, for steinvegg; Steifinn XXYH 

b for Steinfinn, I en gammel Vise bar jeg h5rt sveihyring 

for sveinhyring (en ung Hyrde); de Gamle sagde reisdyp 

(Rensdyr). Denne Udtale er nu forsBldet i det vestl. af 6vre Tel,, 

men endnu siger man der, saavelsom i Saetersdalen, seist (senest), 

eistake (eneste) for einstake. 
^tev, Se: cev. 

Stevel, m.; d. s. s. styvel, Stdvle. Vestl. af ovre Tel. 
Stevne, t Stevnemdde. XIV, B, 9: ingjen saa hev eg stevnar 

lagt rimelig Forvanskning for: stevna lagt. Jfr. dog Landst. 

XXVn, 5 og XLVII, 3: ingjen saa bev eg til stevnar lagt. 

I en Viseoptegnelse fra Fyrresdal beder det: ingjen saa hev eg i 

stevnar lagt 
siikka, (a-a), v. a. XI, A, 6; brodere. Sv. stick a (stickade), 

tydsk sticken. 
Strande, IX, C, 5. Maaske et forvansket Ord. 
Streng, m. XVII, 8; ogsaa bos Landst. XVII, B, 51; LXXI, 2; 

et Toug. Oldn. strengr. 
«^ri, neutr. IV, 82; Strid. Aim., somiVar., masc. — Oldn. strf6, n. 

(Landst. XXI, 1 bar ei stri6, bvorfor mine Optegnelser have 

eitt strf eller ein strf). 
svaara^ (a-a), v. a. Vni, XXI, A, 12 b; d. s. s. svara, svare. 

Hyppigt i SsBtersd. og det vestl. af 6vre Tel. 
SVartna (a-a), v. n. V, 40. XV, 10; d. s. s. svortna, sortne. 
weive, m. V, 26. 47; en Dyst. Egentlig en Sving, af svlva; jvfr. 

oldn. sveifla, de Ejsdmpendes svingende Bevssgelse; det Kneb, 

at den ene af dem, som brydes, l5fter den Anden i Veiret, svin- 

ger ham l»nge i en Ring med Heftigbed og derpaa kaster bam 

pludselig til Jorden. 



149 

seingle (a.-&)y v. n. V, 19; tumle, rave. Dan. sy ingle; isl. svfngla, 

ranke hist og her. 
svol, f. Svalgang. Flertal svalir^ V, 45, og scalar^ VII, A, C, 2. 
syllbudd, adj. I, 3. 21. «2; V, 24 (hvor Landstad nden Grand 

forandrer det til: sylvbugd); XV, 7; sdlvbeslagen. Af vb. bti 

(r-dde), forsyne, pynte; oldn. silfrbuinn, gmlsv. silfbodd. 

Ordet forvanskes undertiden til sylvutt. I samme Betydning fore- 

komme i de gamle Viser syllbugjen, syllboga, syllbora. 
syllbunden^ adj. XII, A, 20 Var.; d. 8. 8. syllbiidd. Egentlig: 

ombnnden med Sdlv. Ogsaa i danske Viser sdlybunden. 
sylv, n. S6lv. I SammenssBtning foraeldet sylve, for sylvr, IV (se 

Anm. til V. 8), XI, A, 2; mindre rigtig sylvar (udtalt nsesten 

sylvare). — Almindelig syll. 
sy Strung ar^ m. pi. IV fl. St.; Sdstres S6nner. Oldn. systrungar. 
Sdmri^ adj. IV, 4. 5; VII, A, 14. 15; sSmmeligere. Oldn. scsmri. 
SdyPe, m. Almindelig i det vestl. af 5yre Tel. og i Sstersdalen for 

sal, SadeL Oldn. sd5ull. 

tavlbor, (langt a) n. XVII, 6; et Bret eller Bord til Terningspil. 

Oldn. taflborS. 
trjaa, V, 48; accus. m. pi. af tri; tre. Oldn. |)rji. 
troa^ V. n. XII, A, 11 Var.; trasde. Denne Form, som kan for- 

andres til trjda, forekommer oftere i de gamle Viser for den op- 

rindeligere troa (aabent o), som ogsaa h6res. Almindelig i daglig 

Tale troa eller traa. Oldn. tro&a. 
trodden,; d. s. s. troll, Trold. I det vestl. af 6vre Tel. og i Sbb- 

tersd. 
iru, (i Onsker), gid! Ofte ogsaa i Forbindelsen hoit tru, 
turve^ IX, C, 8; Flertal af tar(v), behdver. Oldn. |)urfu. 
iussegreip. Se: ufsegreip. 
tvaug, num. neutr.; Oldn. tvau. V, 7 : £ daganne tvaug," ved 

et Sabst. masc. gen. FaerOisk tvey (i alle Kjdn^, to. 
If?er, (tverr), adj.; tvser. Oldn. |)verr. IV, 27: han hoggji tvaa 

av tverrom (Dat. sg.) hesti, han Hugg to tysert af Hesten. 

KvsBdersken trode vistnok med urette, at Meningen var : han hugg 

ned to, som sad paa ^n Hest. 
tvinne, rimelig distributiyt Talord, bini. Oldn. tvennir, fsBrOisk 

tyinnir. V, 19: dse se* tyinne yegur fmyggjom 'kon; Me- 



150 

ningen synes efter Sammenhsengen at inaatte vsere: vore Veie 
skilles her. 

ivy, inteij. VII, B, 16; XXIV, A, 24Var.; fy. Andre Steder tvf. 

tynnyr^m. XIII, A, 8. B, 8. 9 (rettet for tygjyl); d. 8. s. ty li- 
ner, Tj6rn. Oldn. |)yrnir. Det andet y er fremkommet ved 
Ligedannelse ; saaledes udtales i det vestl. af dvre TeL ogsaa 
tygjyl, mykjy. 

tyttug^ adj. VIII, 32: tie troddi tyttuge. Uvis Betydning. 

ufornaam, adj. XII, B, 9; tungnemmet. (I Optegnelsen forklaret 
„kande ikke nemme*). Af oldn. nema, nemme. Ordformen er 
ellers nbekjendt og maaske noget forvansket* 

ufsegreip^ VII, A, 7. 32. 38: mse ufsegreipi eller ufsegreipen 
(Dat. sg.). Dette gamle Ord er i B, 20; C, 16. 17; D, (s), 
ho8 Landst. XXXVT, A, 22. 23 forandret til det mer forstaalige 
mse tussegreipen (af tuss, Bjergtrold), hos Landst. B, 1 1 : mm 
tussegreivi. Det er rimelig forvansket af lifsgreip d. e. ulvs- 
greip (jvfr. Gjeiriif = Gjeirulv o. fl.), af ulv og greip, f. 
Grebet i Haanden. 2) den hele indvendige Haandflade; Orkedalen. 
Ogsaa Forstykket i Vanter (Aasen Ordb.). greipen er da vel 
en gammel Dat. fern., for greipinni. — Ordet oplyses msBrkelig 
af fornald. s6g. I, 50, hvor Sagnet om den onde Dronriing Hvft 
og hendes Stifsdn Bj6m, der i mange Henseender minder om vor 
Vise, fortsBlles : hon lystr nii til bans meb lilfhanzka, ok segir, at 
ban skyldi ver5a at einum bfbbirni dlmum ok grimmum. 

um, adv. i Forbindelsen um saa tala, IV, 30; VIII, 22. 27. 81 
som indledende Partikel med ubestemt Betydning. Jfr. oldn. poet, 
11 m som udfyldende Partikel. 

Uttass^ conj. undtagen, medmindre. Tel., ogsaa ellers meget ndbredt 
sdndenfjelds. Rimelig for utta dess (oldn. utan ^ess). 

vaai, IV, 27: daa hoggji ban ti av vaai. Kvaedersken forklarte 
„med al sin Kraft." Rimelig af vaa, f. Skade, Ubeld; Tel. 2) 
Fare, Frygt (Aasen, Ordb.); oldn. vA; altsaa egentlig »saa det 
voldte Skade* eller „farligt." 

valla, V. a., praBs. veil eller veWe IX, A, 1; D, 1; for v aid a, 
veld; volde. Almindelig volda (e-e), Oldn. valda, prses. veld. 



151 

vandijm, (undertiden f., f. Eks. Landst. I, 50), VIE, C, (7); Yaande. 

Oldn. vandi; gmldansk vande (jyfr. Molbech Bimkr. 4272). 
veg, m. Vei; Flertal vegur, V, 19. Denne Form hSrea oftere i 

5vre Tel. 
Vega^ v. a. draebe. Impf. tfaag^ IV, 20. 21; f)6g, XXIII, 21.24 

Pep. vegjen, IV, l. 10. — Oldn. vega, Impf. vi (isl. vdg), 

Pep. veginn. 
veljasty V, 80; for dveljast. 
V^ndri, compar. af v^n; XXIL, 12 Var. HTppigt i 5vre Tel. — 

Ellers vdnari og v^nri. 
verp, n. VIII, 7. 8. Kvaedersken vidste ikke Ordets Betydning. 

Det syncs efter Sammenhaengen at maatte betegne en Busk eller 

noget Lignende. Jfr. oldeng. wearp, twig, osier (Bosworth)? 
Vesaalkadd^ m. ussel Earl, Stakkel. Af vesaal for vesall og 

kadd for kail. VIII, 15, hvor det rimelig nrigtige ^^duvesaal- 

skadden^ er mig mcddelt. 
tesuly adj. XII, B, 12 (fra Hardanger); d. s. s. yes all, ussel. 
vikiUy V. n. (a-a), XXII, 29; vinke. Ogsaa i en Viseoptegnelse fra 

Kviteseid heder det : kungjen ban yikta paa svennanne tvaa. Aasen 

bar fra Hardanger i samme Betydning vitta, som neppe egentlig 

betegner „lade En vide." 
vita, V, 19; Flertal af veit, vdd. Oldn. S pers. pi. vitu, fsBrdisk 

vita. 
Vorre, praes. conj. vorde, blive; i Forbindelsen tvy eorre deg, VIL 

B, 16; XXrV, A, 24 Var.; ogsaa bos Landst. XXXVIII, 18 

(bvor ban neppe rigtig forklarer vori = oldn. vaeri; skjdnt vdre 

i Folkesproget bruges paa lignende Maade, se Aasen Ordb.); 

LXXX, 15. Oldn. ver6i (vei ver&i f)^r); gmlsv. vale (tvi vale 

dig, Arw. I, 886), jvfr. Ibre gloss. II, 1086; gmldansk vorde 

(ve vorde dig); oldeng. worSe (wea wor5e), endnu i skotske 

Viser wae wortb. 
VCBbnemantlj m. I, 23; IV, l Var. — I Visen om Heming og Kong 

Harald bar Landst. B, V. 29 for ^vaebnemennar" kungjens ka- 

ranne. Ordet betyder vei Hirdmand eller lignende, og synes 

laant af dansk: Vaebner (Vaabendrager). 
tore, VI, 18; VII, B, 11; XXI, 10. 12. Var. Impf. conj. af vera. 

Meget brugeligt i det vestl. af 6vro Tel. — Oldn. vaeri, sv. og 

gmldansk vore. 



'n 



152 

CPt3l, f£PC, 6V), Et Ord af uvis Betydning og Oprindelse. Vll, A, 
23: dse va' *kji anten ev hell aBvi ti, at folen ban tala 
daa; B, 12: da va' 'kji anten ev hell stev; C, 10: dV 'kji 
anten sey hell sevi. Betydningen af det Hele maa ysre: Folen 
talede da slet Intet. Meddeleren af C anfdrte som Oplysning, at 
man i Telemarken siger ^aevelaus lygn" om „ei lygn, som sb* 
uppsett av ingjen ting/ 

dyeskog, m. IV, 29; 6de, ubebot Skov. Oldn. ey&iskdgr. 



L" 



Rettelser og Tilteg. 



Side 8, Linje 6 f. o. rister Ises: rister. 

8. 7. Flere Ordformer i A (fjell, kor i V. 8, gjOgr, o. fl.) 
vyneB at vifle, at denne ^ndring af Yieen ikke oprindelig hOrer lyemme 
i Telemarken. 

S. 7. L. 8. f. n. aa aa kleine 1. aa kleine. 

8.8. L. 8. f. n. dcrdt 1. der lit. 

8. 11. Anmserkn. til II, B, 5. Anden Linje burde vel lyde: 
i dse tree va' jomfriiga inne. 

8. 11. Anmserkn. til II, B, 7. Anden Linje burde vel lyde: 
som drengjinne kallar Snara. 

8. 15. Med den danske Vise om unge Yillam kan ogsaa 
sammenlignes den skoteke Ballade „Fau8e FoodragOi* hos W. 
8cott (minstrelsy i poet, works, Udg. 1883, m, 8. 228). 

8. 16 L. 18 f. o. som der Hti kom paa, vel rigtigere: som 
dse Hti kom paa. 

8. 18 L. 18 f. o. tale L tala. 

8.24 L. 6 f. o. rOde gallband 1. rOdegnllband. 

8. 80 L. 14 f. o. psa 1. paa. 

8. 80 L. 1 f. n. ein.* 1. ein?" 

8. 31 L. IS f. o. ^fyrtala 1. fortala. 

8. 88. Vers 82 burde bave vnret Y. 38 og omyendt. 

8. 88 L. 2 In. aom kes som. 

8. 88 L. 1 In. tilfOies: I Yinje hdrte jeg fOlgende Ste?: 
"Dm jalar ei mOy i Neslandsllaime, 
\i<ti bere saa Tie; 
dV fulli mi, men inkji di, 
fyr hd jalar her an unde Ud. 

8. 84 L. 2 f. o. fit UgeLydende Y^rs findes ogsaa hoa Laadsted 
XYII, B, 16. 



1 



154 

8. 86. Ligesom Kongen her befaler, at man skal hugge Sdnnen 
i to Stjkker og lade ham se Uaderkroppen, forat haa kan overbeyise 
Big om hansDOd; saaledes byder i et catalanisk ^yentyr ^diejtLngste 
Sohwester'' (Nr. V hos F. Wolf, Proben portug. u. catal. Volksrom. 
i Sitzangber. S. 56) en Kongo, at man som Bevis paa, at bans 
jngBte Datter er drsebt, skal vise ham hendes stdrste Taa. 
S. 40 L. 8 f . n. monne 1. mone. 
S. 41 L. 19 f . o. nok 1. nokk. 
S. 48 L. 5 f« n. nok 1. nokk. 
S. 61 L. 18 f. o. rdde gullstdl 1. rddegullstol. 
8. 53. Anmsrkn. til YIII, 86, 37. Sammenlign Grimm Myth. 
8. 1056 om Midler til at forebygge Trolddom: ^Ndthigenfalls soli 
man unbedenklich die verd&chtige hexe schlagen, dass blut fliesst.^ 

S. 5 7 L. 1 f . n. tilf 5ies : Lignendo Stev findes ogsaa hos Landst. 
a 402 1 

No hev eg si v£5e yanka5 
b^e ri6i5 og gengib, 
eg hey sd lengi til mdyann fridd, 
og ingja sd hey eg fcngi5. 

Hesten hay eg s& lengi ri5i5, 
at hakann datt undan hdyo. 
eg hey b& lengi til mdyann frfdd, 
no er eg utay alle vdno. 

8.63 L. 1 f . o. faa." 1. faa, 

8. 7 7 L. 6 f . o. tilfdies : Syend Grundtyig gjdr mig opmsDrksom 
paa, at den fOrste Linie i Optegnelsen B: 

Ridderstfg rider alt oyer ei br^ 
bar en ssBregen Betydning, idet den ssBtter yor Nr. XIV i Forbin- 
delse med en anden Vise om Stig, som kjendes paa dansk (Danm. 
gL Folkey. 11, S. 804 — 5) og paa syensk (Arw. 16). Denne Viae 
fortasller, at Ridder Stig ai Dannerkongen tyinges til at drage med 
i 8trid og f5re hans Banner; han kjsemper tappert, men falder. 
Den danske Vise siger endnu, at, da Dannerkongen kommer hjem, 
gaar hana SOster ham imOde, og hende siger Kongen, at hendes 
Fffittemand Ridder Stig er falden. — Nu gjenfinde yi den oyenfor 
lUBynte Veralinje af yor Nr, XIV, B i den syenske Opskrift af Visen 
om Ridder Stigs Fald, Y. 6: 




l5§ 



Biddarstigen rider aig Ofver en brO| *■ - 
efter kommo fiender torn fallande flod, • ' . ' 

S. 90 L. 18 io. dOgga, i OptegnelBen dOggja. 

S. 94 L. 20 f. o. maatt' 1. maatt. 

S. 117 L. 18 f. o. tilfOiea: Arwidsson (fomsAnger III, S. 558) 
bemserker: „En Engelsk B&ng, af Bamma innehAll, &r Afversatt af 
Wolff, Halle der YOlker, I, 9 5, tagen ur Herds Ancient and Modem 
Scottish Songs, m. m., II, 172. En likartad politisk foUnriaa akall 
antr&ffas hos Smith, The Scottish MinstreL' 

S. 137 L. 20 f. o. tilf6ies: framti, ady. yiI,A, 88; for fram- 
etti, fremad. 

S. 189 L. 11 f.0. tilfdiea: heimte, ady. VI, 7. YIII, 12; for 
h aim a tie, hjem igjen. 

S. 148 L. 4 f. o. Ises: sv. og dansk: Uljevandj neatr. og coinm. 
gen. 



156 



AJUegretto. 



V. Hngaball. (S. 22). 




^^g 



^^S^lfep 



» 



Myl-]ar-d6t-tri dan-sar aa kve aa sler i-h6p ri«roe me fd-to, saa 



|; J H; J i!^ ^^^^:^^ 



H 



-«> 



gjenghd 8eg paa lei-kar-vol-len HallvcSr konin^jen i- md - te. 



JKiNierato. 



XVffl. Maria. (S. 90). 




Mar-gjit h6 gjekk se^ i spasergang, saa mdtte de hennar ein 



f-^rt --7rH.^ 3E^ ;gi^^ ^g 



gaa-maal mann. Sj6l trsB - der hd ddg - ga ta j6 - - ra. 



XXI. Den vise kvinna. 

Allegretto. 



(S. 99). 



^^^^ 




s 



Kan -gen aa dro - nin - gji si - kje ve b6r. Vi 



^ 



^E n:~!:=^ 



^1 



hd - re naar el - - le - ve 6r — ne fald — ne. — dei 




^^ 



^ 



ta - - la saa man - ge skjem - tan - de 6r. Alt 




^ 



d^ j- I J. r-^ 



vn den un - ge kung Ei - rik.